Edvard Lehmann (religionshistoriker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. maj 2014, 19:50 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Edvard Lehmann
Foto: Peter Elfelt

Johannes Edvard Lehmann (19. august 1862 i København23. marts 1930 smst) var en dansk religionshistoriker, som opnåede to doktorgrader, dr.theol. et phil.

Lehmann blev ansat i den første religionshistoriske lærestol (docentur) på et dansk universitet (Københavns Universitet) i efterårssemesteret 1900, hvor studerende for første gang kunne studere religionshistorie. Lehmann blev dermed den konstituerende skikkelse i skabelsen af faget religionshistorie ved Københavns Universitet og var en utrættelig formidler af kulturhistoriske, religionshistoriske og teologiske emner, hvilket tydeliggøres i Lehmanns mange publikationer, internationalt såvel som nationalt.

Netop omkring år 1900 blev der oprettet lærestole i religionshistorie ved en række universiteter i Europa og USA, og Lehmann grundlagde da også religionshistorien i Berlin og i Lund. Lehmanns religionshistoriske forfatterskab og virke som redaktør af håndbøger var på mange måder typisk for fagets encyklopædiske opbygningsfase, som han bidrog til på internationalt plan.

I 1910 blev Lehmann kaldet til et professorat i religionshistorie ved Kejser Wilhelm Universitetet i Berlin. Familien flyttede med, men undslap imidlertid 1. verdenskrig, da Lehmann i 1913 fik et nyt professorat i religionshistorie, denne gang ved Lunds Universitet.

Lehmann var en af de første praksisorienterede religionshistorikere. Teologisk tilhørte han liberalteologien, hvilket kom til udtryk i hans opfattelse af Det gamle Testamente og forståelsen af de oprindelige folk.

Han var Ridder af Dannebrog.

Udvalgt bibliografi

  • Religionshistoriska studier tilägnade Edvard Lehmann den 19 augusti 1927, Gleerup.
  • Lehmann, Edvard (1926), Religionens värld. I mänskligheten, i människosjälen, Natur och Kultur.
  • Lehmann, Edvard (1925), Lehrbuch der Religionsgehichte. Begrundet v. Chantepis de la Saussaye, In verbindung mit fl. Forf. hrsg. v. Alfred Bertholet und Edvard Lehmann.
  • Lehmann, Edvard (1924), Illustreret Religionshistorie, Gad.
  • Lehmann, Edvard (1922), Mænd og deres Tro, Pio.
  • Lehmann, Edvard (1922), Tvedräkt och endräkt, C.W.K. Gleerup.
  • Lehmann, Edvard (1922), Teosofi och kristendom, C.W.K. Gleerup.
  • Lehmann, Edvard (1921), Mystik i Hedenskab og Kristendom, Pio.
  • Lehmann, Edvard (1921), Kristendomen så som Världoreligion, Finlands kristeliga Studentrørelses skriftserie, 2.
  • Lehmann, Edvard (1920), Religionerne. Kortfattet Religionshistorie, Pio.
  • Lehmann, Edvard (1919), Parsismen.
  • Lehmann, Edvard (1915), Buddha. Hans lære og dens gerning.
  • Lehmann, Edvard (1914), Religionsvetenskapen, Religionsvetenskapligt bibliotek. Utg. af Nathan Söderblom och Edvard Lehmann, 1.
  • Lehmann, Edvard (1911), Der Buddhismus als indische Sekte als Weltreligion.
  • Lehmann, Edvard (1910), Almueliv og Eventyr, Branner.
  • Lehmann, Edvard (1906), Die orientalische Religionen, Die Kultur der Gegenwart. Teil 1, Abt. 3,1.
  • Lehmann, Edvard (1904), Mystik i Hedenskab og Kristendom, Pio.
  • Lehmann, Edvard (1898), Guder og Helte : en mytologisk Undersøgelse, Studier fra sprog- og oldtidsforskning.

Referencer

  • Sand, Erik Reenberg og Sørensen, Jørgen Podemann (red.) (2001), Edvard Lehmann og Religionshistorien – Et symposium ved fagets 100-års jubilæum i Danmark, Institut for Religionshistorie, Københavns Universitet.
  • Københavns Universitets Årbog 2000
  • Kraks Blaa Bog 1929