Edward Gibbon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Edward Gibbon

Edward Emily Gibbon.jpg

Personlig information
Født 27. april 1737, 8. maj 1737Rediger på Wikidata
PutneyRediger på Wikidata
Død 16. januar 1794Rediger på Wikidata
LondonRediger på Wikidata
Dødsårsag BughindebetændelseRediger på Wikidata
Gravsted EnglandRediger på Wikidata
Bopæl PutneyRediger på Wikidata
Religion RomerskkatolskRediger på Wikidata
Politisk parti Whig-partietRediger på Wikidata
Far Edward GibbonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Westminster School,
Kingston Grammar School,
Magdalen CollegeRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Storbritanniens 15. parlament,
Storbritanniens 14. parlamentRediger på Wikidata
Beskæftigelse Historiker, Klassisk videnskabsmand, politikerRediger på Wikidata
Fagområde HistorieRediger på Wikidata
Kendte værker The History of the Decline and Fall of the Roman EmpireRediger på Wikidata
Påvirket af Charles-Louis de Secondat MontesquieuRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.

Gibbons navn er i dag kendt i forbindelse med Romerrigets fald. Hans værk "The History of the Decline and Fall of the Roman Empire" var banebrydende og debatskabende, da det udkom i flere bind mellem 1776 og 1788. Hans værk bærer præg af at være skrevet i Oplysningstiden, hvor opgør med kirken var kendetegnende. I værket gør han op med de klassiske forestillinger om kristendommen i antikken, og han får martyrmyterne ned på jorden. Størstedelen af hans værk betragtes i dag som forældet, herunder navnlig de første dele om Romerriget, hvor Gibbon i alt for høj grad støtter sig på Historia Augusta, et falskneri fra slutningen af 300-tallet e.Kr.; ligeledes hans kapitler om Det Byzantinske Rige, der tydeligvis ikke falder i hans smag. I nutidens bøger om Romerrigets undergang står Gibbons bøger på litteraturlisten, men hovedsagelig for deres forskningshistoriske interesse.

Hvad selve personen angår, så følte Gibbon sig ikke rigtig som britisk efter flere års ophold i Lausanne i Schweiz. Hans hjem var Schweiz og det var da også her, han foretrak at opholde sig.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Thomas Dalgård Nielsen, Edward Gibbon og kristendommen, Museum Tusculanum, 1997. (Studier fra sprog- og oldtidsforskning, nr. 329 = 107. bind = Årgang 1997). ISBN 87-7289-479-2.

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]