Egå-stenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Egå-stenen
Egå runestone II.JPG
Egå-stenen
Fundet 1814
Fundsted Egå
Rejst 970–1020
Sekundær anvendelse Bygningssten i stengærde.
Højde 108 cm centimeter
Bredde 80 cm centimeter
Dybde 35 cm centimeter
Placering Nationalmuseet
Stenart Granit
DK-nr. MJy 67

Egå-stenen er en runesten, som blev fundet stående i et stengærde i landsbyen Egå i 1814. Her havde den fået plads efter at være udgravet af en høj eller bakke, Brobjergbakke ved Gl. Egå bro. Ved omsætning af stengærdet i Egå i 1839, kom topstykket for dagen.

Egå-stenen er i dag udstillet på Nationalmuseet i København.

Indskrift[redigér | redigér wikikode]

Translitteration alfkil : uk : hns : suniR : risþu : stin : þansi : ift : : mana : sin : frinta : þans : uas : lantirþi : kitils : þis : nuruna :
Transskription Alfkæll ok h[a]ns syniR rēsþu stēn þannsi æft Manna, sinn frǣnda, þann’s vas landhirðiR Kætils þess norrøna.
Oversættelse Alfkil og hans sønner rejste denne sten efter Manne, deres frænde, som var landbestyrer for Ketil den norske.

Indskriften er ordnet i dobbelt konturordning og begynder i stenens nederste venstre hjørne. hirđiR i ordet landhirđiR har ikke noget med 'hyrde' at gøre, som er en afledning af 'hjord', men med skjaldesprogets hirđiR 'opbevarer, gemmer, bevogter, besidder'.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Danske Runeindskrifter
  • Jacobsen, Lis og Erik Moltke 1942. Danmarks Runeindskrifter. Text, sp. 679-680. København.

Koordinater: 55°40′29.5″N 12°34′31.97″Ø / 55.674861°N 12.5755472°Ø / 55.674861; 12.5755472