Eggert Knuth-Winterfeldt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Eggert Knuth-Winterfeldt
Født 3. maj 1912Rediger på Wikidata
Død 4. april 1978 (65 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse IngeniørRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Danmarks Tekniske UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eggert Christian Flemming greve Knuth-Winterfeldt (født 3. maj 1912 i San José, Californien, USA, død 4. april 1978) var en dansk ingeniør, professor, dr.techn. og den 10. rektor for Danmarks Tekniske Højskole (nu Danmarks Tekniske Universitet) 1959-1975, genvalgt to gange. Han var bror til Kjeld Gustav Knuth-Winterfeldt.

Han var søn af greve Viggo Knuth-Winterfeldt (død 1946) og hustru Clara f. Grüner (død 1971), blev student 1930 og mag.scient. i kemi 1935 og blev ansat som videnskabelig assistent ved Danmarks Tekniske Højskole, Kemisk Laboratorium A, samme år. Han var laboratorieforstander ved Dansk Industri Syndikat 1940.

Efter krigen blev han professor i metallære ved Den polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole og bestyrer af dennes laboratorium for metalforskning 1952, formand for fagrådet for den kemiske ingeniørvidenskab 1958-59; højskolens samt Danmarks ingeniørakademis rektor fra 1959 til 1975, dr.techn. 1953 samt § 5-medl. af Dansk Ingeniørforening 1950.

I hans rektortid skete den store udflytning fra Indre By til et moderne bygningskompleks i Lundtofte. Desuden styrkede han forskningen, ligesom han medvirkede ved styrkelsen af Danmarks Tekniske Biblioteks (DTB, i dag DTIC) position som del af DTH. Knuth-Winterfeldt var endvidere en nøgleperson i opbygningen af Danmarks Ingeniørakademi, DIA. DIA blev 1. januar 1995 fusioneret med Danmarks Tekniske Universitet.

Han var Kommandør af Dannebrog, vicepræsident i Selskabet for metalforskning 1949-53, præsident 1953-59, formand for Selskabet for analytisk kemi 1951-52, medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskaber 1958, af Danmarks teknisk-videnskabelige forskningsråd 1960-69 og Forsvarets forskningsråd fra 1960, af Industrirådet 1961, af Universitetsadministrationsudvalget 1962, af Planlægningsrådet for universiteter og højere læreanstalter 1965, af Forsvarskommissionen 1969, medlem af Kungliga Vetenskaps Societeten i Uppsala 1971, formand for Rektorkollegiet 1972. Han forfattede: Korttidsmetoder til metallografisk elektropolering (disputats 1953); videnskabelige artikler i inden- og udenlandske fagtidsskrifter. I 1974 udgav han Naturvidenskab og tro (privattryk). Han var opfinder af elektropoleringsapparater m.fl.

Han blev gift 16. juli 1940 med Annette f. Leschly, f. 10. oktober 1914 i København, datter af oberstløjtnant, slotsforvalter Carl Leschly og hustru Ragnhild f. Rørdam.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]