Spring til indhold

Egilsay

Egilsay
Egilsay set fra naboøen Rousay med St Magnus Church i baggrunden
Geografi
StedOrkneyøerne
Koordinater59°09′00″N 2°55′00″V / 59.15°N 2.9166666666667°V / 59.15; -2.9166666666667
Areal650 km²
Højeste punkt35 m
Administration
LandSkotland
Største bySkaill
Demografi
Folketal17 (2022)
Befolknings­tæthed2,6/km²

Egilsay (skotsk: Egilsay) er en af Orkneyøerne i Skotland, beliggende øst for Rousay. Den angliciserede form Eagleshay blev brugt i tidligere århundreder. Øen består hovedsageligt af landbrugsjord og er kendt for St Magnus Church, dedikeret eller genindviet til Sankt Magnus, som blev dræbt på øen i 1117 af et øksehug i hovedet. I århundreder blev fortællingen om Sankt Magnus, en del af Orkneyinga saga, blot betragtet som en legende, indtil et kranie med en stor revne, som tyder på, at det var blevet ramt af en økse, blev fundet i murene i St Magnus Cathedral i Kirkwall.

Det er blevet foreslået, at Egilsay delvist kan have et gælisk navn. hvilket er usædvanligt for Northern Isles.[1][2] Ved første øjekast synes det at være Egils ø, “Egil” værende et norrønt personnavn, men det gæliske eaglais (keltisk “eccles”), der betyder kirke, kan være en del af ordets rod, da øen domineres af en kirke af præ-norrøn oprindelse. Øen Kili Holm, lige nord for, kan repræsentere cille, en monastisk celle.

Øens befolkningstal var 26 ifølge folketællingen i 2011, et fald på næsten en tredjedel siden 2001, hvor der var 37 faste beboere. I samme periode voksede de skotske øers samlede befolkning med 4 % til 103.702.[3] I 2022 var befolkningen faldet til 17.

Orkney Ferries sejler fra øen til TingwallMainland via Wyre og Rousay.

  1. Anderson, Joseph (ed.) (1873) The Orkneyinga Saga. Translated by Jón A. Hjaltalin & Gilbert Goudie. Edinburgh. Edmonston and Douglas. The Internet Archive. Retrieved 26 August 2013.
  2. Haswell-Smith, Hamish. (2004) The Scottish Islands. Edinburgh. Canongate.
  3. "Scotland's 2011 census: Island living on the rise". BBC News. Retrieved 18 August 2013.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]