Eiler Hammond

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Eiler Hammond (født 2. februar 1757, død 28. juli 1822) var en dansk præst.

Liv og virke[redigér | redigér wikikode]

Han blev født på herregården AagaardSjælland som søn af kommerceråd William Hammond og Louise Charlotte (født Hagerup en datter af biskop Eiler Hansen Hagerup og Anna Cathrine Barhow i Throndhjem). Han blev student fra Slagelse 1776, tog teologisk eksamen 1786 og blev 1788 residerende kapellan i Slagelse[1] og præst i annekset Hejninge[2].

I 1789 ægtede han Charlotte Marie van Deurs (d. 1847), en datter af grosserer Jac. Chr. v. Deurs.

I 1805 blev han provst i Smørum Herred, 1807 amtsprovst i Kjøbenhavns Amt, 1820 amtsprovst i Gamle Roskilde Amt og domprovst og sognepræst ved domkirken i Roskilde, hvor han døde.

Bondeseminariet[redigér | redigér wikikode]

Hans virksomhed for skolevæsenets udvikling mødte fortjent opmærksomhed fra regeringens side og påskønnedes ved en kongelig resolution 1796, der tillige indeholdt løfte om forfremmelse. Samme år blev han præst i Brøndbyvester og Brøndbyøster, hvor han fortsatte sin virksomhed for almuens oplysning og gennemførte sin plan om offentlig undervisning i vinteraftenerne, hvorfor han modtog regeringens tak i en kancelliskrivelse 1801.

For at bidrage til havedyrkningens fremme påtog han sig ved siden af sin øvrige virksomhed efter Landhusholdningsselskabets opfordring tillige at undervise seminaristerne i anlæggelse af køkken- og blomsterhaver.

Fattigvæsenet[redigér | redigér wikikode]

Efter regeringens opfordring udarbejdede han en plan for fattigvæsenets ordning på landet, som blev lagt til grund for Forordningen af 28. Maj 1802 om Fattigvæsenet i Sjælland. Samme år fik han som led i bestræbelserne på at få uddannet skolelærere til den da endnu kun planlagte landsomfattende folkeskole befaling til at oprette et skolelærerseminarium i Brøndbyvester Præstegaard[3]. I en længere årrække var han seminariets forstander, hvorfor han efter kongelig befaling atter fik en påskønnelse igennem en kancelliskrivelse 1804.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]