Einar Geert-Jørgensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Einar Geert-Jørgensen
Født 9. april 1898 Rediger på Wikidata
Søby, Danmark Rediger på Wikidata
Død 9. oktober 1977 (79 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Søndermark Kirkegård Rediger på Wikidata
Far Anders Geert-Jørgensen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Aarhus Katedralskole (1917-1925) Rediger på Wikidata
Medlem af Kofoeds Skole (fra 1952),
Lægeforeningen (1931-1934) Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Psykiater, speciallæge, overlæge, forfatter Rediger på Wikidata
Arbejdssted Frederiksberg Hospital (fra 1950), Kommunehospitalet (fra 1933), Rigshospitalet (1928-1933) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Dannebrog (1968) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Einar Immanuel (Emanuel) Geert-Jørgensen (født 9. april 1898 i SøbyÆrø, død 9. oktober 1977Frederiksberg) var en dansk overlæge, dr. med. og psykiater.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Geert-Jørgensen var søn af sognepræst, senere folketingsmand Anders Geert-Jørgensen (1863-1936) og Anna Mortensen (1864-1926). Han blev student fra Aarhus Katedralskole i 1917, tog medicinsk eksamen i 1925 blev assistent ved Rigshospitalets neurologiske afdeling og poliklinik i 1928-29 og 1932-33. Han foretog en studierejse til Madrid i 1932. Derefter blev han 1. reservelæge ved Kommunehospitalets neurologiske afdeling i 1933; specialistanerkendt i neurologi i 1932; praktiserende i København 1933; dr. med. på afhandlingen Bidrag til Rygmarvssvulsternes Klinik i 1935. Han var derefter overlæge ved Hareskov Kuranstalt i 1936-42, chef for Kommunehospitalets psykiatriske poliklinik i 1945, overlæge sammesteds fra 1948 og overlæge ved Frederiksberg Hospitals psykiatriske afdeling fra 1950.

Tillidshverv[redigér | rediger kildetekst]

Han var medlem af Undervisningsministeriets udvalg af 1932 til nyordning af tandlægeuddannelsen, af bestyrelsen for Danske Nervelægers Organisation i 1934-38, af repræsentantskabet for Foreningen af yngre Læger i 1928-34, af Den almindelige danske Lægeforenings specialistudvalg i 1931-34, af repræsentantskabet for Københavns Lægeforening fra 1935 og af bestyrelsen for Dansk Selskab for Gigtforskning fra 1936; suppleant i Alm. dansk Lægeforenings overvoldgiftsret i 1939, medlem af samme i 1942-50; formand for Landsforeningen af Ungdomsklubber i Danmark i 1945-49 (præsident 1947-49) og for Dansk neurologisk Selskab i 1945-48; medlem af forretningsudvalget for Landsforeningen for Mentalhygiejne i 1947-51; medlem af repræsentantskabet for Kofoeds Skole i 1952; formand for Dansk Psykiatrisk Selskab i 1962; medlem af repræsentantskabet for De samvirkende Omsorgs-Klubber i Danmark i 1969; medlem af European Medical Society for Psycholytic Therapy 1966; æresmedlem af The American Medical Association i 1947 og af Alfa Omega Alfa. The Honorary Medical Society i 1947.

Han blev Ridder af Dannebrog i 1968.

Han er begravet i Birkelunden på Søndermark Kirkegård.

Citater[redigér | rediger kildetekst]

Tvivlsomme LSD-forsøg[redigér | rediger kildetekst]

I 1960-erne forestod Geert-Jørgensen et stort antal tvivlsomme LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital. Patienterne, som var uvidende om hvad de skulle udsættes for, fik administreret doser af stoffet op til 10 gange højere end hvad man normalt "tog", hvorefter de blev efterladt til sig selv i deres rus og ej heller modtog efterfølgende behandling for at bearbejde hændelsen. Mange af de behandlede patienter begik selvmord eller fik livsvarige skader (og senere erstatning).

Den amerikanske efterretningstjeneste CIA er beskyldt for at have finanseret mange af disse forsøg i Danmark i deres søgen på at finde et såkaldt sandhedsserum.[1]

Forfatterskab[redigér | rediger kildetekst]

Har foruden disputatsen skrevet flere videnskabelige afhandlinger og værker, herunder:

  1. Einar Geert-Jørgensen: Hverdagsproblemer og sindslidelser; G. E. C. Gads Forlag 1956
  2. Einar Geert-Jørgensen: Sindssund – Sindslidende. Et Psykiatrisk strejftog; 1963
  3. Einar Geert-Jørgensen: Den omstridte bog "Fanny Hill"; 1964
  4. Einar Geert-Jørgensen: "Modelpsykoser og lysergsyre-diætyl-amidbehandling" (i: Ugeskrift for Læger 1961, s. 1452. ff)
  5. Einar Geert-Jørgensen: "Behandling med LSD" (i: Nordisk Psykiatrisk Tidsskrift 1964, s. 25ff)
  6. Einar Geert-Jørgensen, Hertz, Mogens, Knudsen, Knud og Kristensen, Kjærbye: "LSD-treatment" (i: Acta psychiatricia Scandinavica 1964, Supplementum 180, s. 373 ff)

På internettet[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Selvbiografi i Festskrift udgivet af Københavns Universitet, november 1935, s. 150.
  • Mogens Hertz i Ugeskrift for læger, CXXXIX, 1977, s. 2781.
  • Ole Jensen & Ebbe Linneman (red.): Einar Geert-Jørgensen 60 år den 9. april 1958 fra venner og kolleger, København 1958.
  • Jørgen Madsen i Ugeskrift for læger, CXXXIX, 1977, s. 2979.
  • Levnedsberetning i Ordenskapitlet.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]