Eksistentiel fænomenologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Eksistentiel fænomenologi er en retning indenfor fænomenologien, som antager, at mennesket ufravigeligt knyttet til en livsverden som en særlig meningshorisont[1]

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Eksistentiel fænomenologisk tilgang udspringer af Martin Heideggers værk Sein und Zeit (1927, dansk udgave, Væren og tid, 2007) og Maurice Merleau-Pontys værk Phénoménologie de la perception (1945, reduceret dansk udgave, Kroppens fænomenologi, 2009).[2] Andre vigtige filosoffer er Hans Lipps, Emmanuel Levinas, Michel Henry, Jean-Paul Sartre og Hermann Schmitz.[3]

Eksistentiel fænomenologi tager udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, men denne kan ikke reduceres til et subjekt. Udgangspunktet er Heideggers eksistens-begreb, der betegner menneskets særlige måde at være-i-verden som et væsen altid i aktivitet eller konkret udfoldelse, og dermed 'altid allerede' i relation til sin verden. Dermed betragtes mennesket som fuldt og helt indlejret i verden, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927).

Heidegger (1927) og Merleau-Ponty (1945) erstatter derfor Edmund Husserls begreb om bevidsthedens intentionalitet (det, at bevidsthed altid er bevidsthed om noget) med væren-i-verden, der dermed kan forstås som en eksistentiel indlejrethed, mennesket ikke kan hæve sig over. For eksistentiel fænomenologi er væren-i-verden det mest grundlæggende forhold ved mennesket, dets altid tilstedeværende og ufravigelige relation til (noget i) verden (understreget af bindestregerne), dvs. en aktivitet, en stemning, sproget, ting, andre mennesker, en filosofi, et menneskesyn etc., under ét betegnet verden.

Ved at være en grundlagsteori om både udspringet af den konkrete eksistens, og om dens sproglige udtryksformer, peger eksistentiel fænomenologi på den udelelige helhed og meningsbaggrund, som individet kun sekundært og ufuldstændigt står ud fra, og som gør ethvert andet menneske til et aspekt i en medverden. Idet menneskets uafladelige indflettethed i verden tages som udgangspunkt, gør Heidegger, Merleau-Ponty og (den sene) Sartre op med Descartes dualisme og Husserls transcendental fænomenologi.

Det eksistentiel-fænomenologiske tilgang har betydning for måden man forstår mennesket inden for (special)pædagogik, sundhed og tilgrænsende felter som psykologi og psykoterapi[4].

I 2012 kom den første danske introduktion til eksistentiel fænomenologi i form af Den menneskelige eksistens.[5] Bogen indeholder bl.a. den første danske oversættelse af Paul Ricoeurs vigtige artikel, Den eksistentielle fænomenologi, samt en oversættelse af det sidste, centrale kapitel i Merleau-Pontys hovedværk, Phénoménologie de la perception, kaldet Friheden. Danske repræsentanter er blandt andre Kurt Keller, Jakob Rendtoff og Anders Dræby Sørensen.

Kritik af den eksistentielle fænomenologi[redigér | redigér wikikode]

Heideggers eksistentielle fænomenologi er blevet kritiseret for at være anti-social og individualistisk, idet den reducerer det sociale til individets medværen og dermed tilsidesætter det mellem- og medmenneskelige aspekt[6][7]. Tilsvarende er både Merleau-Ponty og Heidegger blevet anklaget for at mangle etik[8][9]. Kritikken er taget til efter afsløringerne af omfanget af Heideggers nazistiske overbevisninger og deres rolle i hans filosofi[10][11][12][13].

Feminister har kritiseret Heidegger for at negligere betydningen af køn og fortie kvinder[14][15]. Desuden har feminister bebrejdet Merleau-Ponty for at favorisere et maskulint og heteronormativt syn på kroppen[8]. Især har Luce Irigary påpeget, at hans kropsfænomenologi usynliggør kvinder og deres oplevelsesverden[16]. Samtidig har Frantz Fanon klandret Merleau-Ponty for at betone hvide privilegerede mænds kropslighed og dermed reproducere racisme og kolonialisme[17][18].

Michel Foucault kritiserede den eksistentielle fænomenologi for at mangle historisk forståelse[19]. Edmund Husserl anklagede den for at reducere filosofien til antropologi og basere sig på et abstrakt og fejlagtigt menneskesyn[20]. Samtidig endte Heidegger selv med at vende sig imod ahistorisk filosofi, der var fokuseret på menneskets subjektivitet[21][22].

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Niels Egebak (1964, s. 36): Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Arkiveret 8. november 2012 hos Wayback Machine. Perspektiv', vol. 12, no. 3, s. 34-37.
  2. ^ "Feilberg, C. (2012, s. 49f). Eksistentiel fænomenologi - betegnelsen, stilen og begrebet. In: K. D. Keller (red.), Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi, s. 45-75. Aalborg Universitetsforlag.". Arkiveret fra originalen 11. november 2013. Hentet 23. januar 2013. 
  3. ^ Schmitz: Kroppen, 2017; Schmitz: Kort indføring i den nye fænomenologi, 2017
  4. ^ Anders Dræby Sørensen & Kurt Dauer Keller: Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi, 2015
  5. ^ Se forlagshjemmesiden for mere information om Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller, 2012) Arkiveret 11. november 2013 hos Wayback Machine.
  6. ^ Martin Buber 2014 Between man and man. Routledge
  7. ^ Bax, C. Otherwise than Being-with: Levinas on Heidegger and Community. Hum Stud 40, 381–400 (2017). https://doi.org/10.1007/s10746-017-9432-x
  8. ^ a b Dorothea Olkowski and Gail Weiss (eds.), Feminist Interpretations of Maurice Merleau-Ponty, Pennsylvania State University Press, 2006,
  9. ^ LUK BOUCKAERT (1970) Ontology and Ethics Levinas' critique of Heidegger,Bijdragen, 31:3, 313-328, DOI: 10.1080/00062278.1970.10596907
  10. ^ Emmanuel Faye 2011: Heidegger: The Introduction of Nazism into Philosophy in Light of the Unpublished Seminars of 1933-1935. Yale University Press
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 23. december 2020. Hentet 16. januar 2021. 
  12. ^ https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453717713809?journalCode=pscb
  13. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. november 2020. Hentet 16. januar 2021. 
  14. ^ https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/0191453705050605?icid=int.sj-abstract.similar-articles.2
  15. ^ https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0191453705050605
  16. ^ Irigaray, L. (1993). An ethics of sexual difference. Ithaca, N.Y: Cornell University Press.
  17. ^ Fanon, Frantz. 1986. Black skin, white masks (trans: Markmann, Charles L.). London: Pluto Press.
  18. ^ The Palgrave Handbook of Race and the Arts in Education redigeret af Amelia M. Kraehe, Rubén Gaztambide-Fernández, 2018
  19. ^ Flynn, Thomas R. “Sartre and Foucault: A Cross-Generational Exchange.” Sartre Studies International, vol. 10, no. 2, 2004, pp. 47–55. JSTOR, www.jstor.org/stable/23512875. Accessed 16 Jan. 2021.
  20. ^ Edmund Husserl, Psychological and transcendental phenomenology and the confrontation with Heidegger (1927–1931)(Dordrecht: Kluwer, 1997).
  21. ^ Heidegger: “Letter on Humanism”, translated by F. A Capuzzi and J. Glenn Gray, in D. F. Krell (ed.) Martin Heidegger: Basic Writings, revised and expanded edition, London: Routledge, 1993, pp. 217–65.
  22. ^ Heidegger, Martin: Kant und das Problem der Metaphysik. Herausgegeben von Friedrich- Wilhelm von Herrmann 7. Auflage 2010.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]