Eksistentiel filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Eksistentiel filosofi eller eksistensfilosofi er en af de mest fremtrædende retninger inden for den moderne filosofi. Den eksistentielle filosofi blev grundlagt af den danske filosof Søren Kierkegaard og den tyske filosof Friedrich Nietzsche. Udgangspunktet er en bestræbelse på at forstå menneskets konkrete eksistens, som den melder sig som et særligt anliggende i den moderne tidsalder[1].

Hovedtræk[redigér | redigér wikikode]

Den eksistentielle filosofi er kendetegnet ved at have et grundlæggende fokus på menneskets eksistens. Det vil sige, at den eksistentielle filosofi forstår mennesket med udgangspunkt i dets konkrete tilværelse og undersøger, hvad der kendetegner tilværelsens vilkår, og hvordan mennesket kan påtage sig sin tilværelse som en opgave.

Der findes adskillige underretninger inden for den eksistentielle filosofi, bl.a.:

- eksistentialismen[2], der betoner menneskets frihed og valg

- den eksistentielle fænomenologi[3], der betoner menneskets livsverden.

Der findes både religiøse[4][5] og ikke-religiøse eller ateistiske[6][7] tilgange til den eksistentielle filosofi..

Store eksistentielle filosoffer[redigér | redigér wikikode]

De mest kendte eksistentielle filosoffer er:

Virkningshistorie[redigér | redigér wikikode]

Selv om den eksistentielle filosofi blev grundlagt i det 19. århundrede, havde den sin storhedstid i mellemkrigs- og efterkrigstiden i det 20. århundrede. Det skyldes især erfaringerne fra Anden Verdenskrig og udbredelsen af den moderne naturvidenskab. Den eksistentielle filosofi mente, at mennesket var andet og mere end et naturvæsen i kraft af dets mulighed for at forholde sig til dets tilværelse.

Den eksistentielle filosofi opstod i Danmark og fandtes ellers først og fremmest i Kontinentaleuropa, især i Tyskland og Frankrig. Den forekom dog også i lande som f.eks. Italien med Luigi Pareyson[10].

Den eksistentielle filosofi blev en vigtig del af det tankegods, som kom til at ligge bag ungdomsoprøret i Vesteuropa og USA i 1960’erne og 1970’erne.

Absurdismen fik en indflydelse på dramaturgien, blandt andet hos Samuel Beckett og Jean Genet.

Den eksistentielle filosofi var også ophav til den eksistentielle psykologi og den eksistentielle terapi, som i dag har videreført udviklingen inden for den eksistentielle tradition[11]. Ikke mindst har filosoffen Emmy van Deurzen omformet den eksistentielle filosofi til en praktisk terapi[12]. Desuden var den eksistentielle filosofi baggrunden for den eksistentielle pædagogik og senere for eksistentiel coaching.

Den eksistentielle filosofi blev også en vigtig inspiration for eksistensteologien.

Den eksistentielle filosofi har oplevet en genopblomstring i begyndelsen af det 21. århundrede[13]

Eksistentiel filosofi i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den eksistentielle filosofi blev grundlagt i Danmark af Søren Kierkegaard[14]. Han viste som den første, hvordan det moderne menneske måtte påtage sig sin egen eksistens. Kun igennem denne inderlighed kunne mennesket møde Gud. Det var nemlig afgørende for Kierkegaard, at troen blev udtryk for en personlig stillingtagen.

Kierkegaard fik en vigtig betydning for den danske eksistensteologi, der brød frem med Tidehverv.

Kierkegaard fik desuden en vis indflydelse på K.E. Løgstrup, der dog endte med at tage afstand fra Kierkegaard[15]. Løgstrup interesserede sig for menneskets eksistens og regnes sommetider for at høre til den eksistentielle tradition, mens andre ikke regner ham for at tilhøre eksistensfilosofien. Han var elev af Martin Heidegger, og der er flere fænomenologiske elementer i Løgstrups tænkning[16]. Løgstrup havde ikke mindst fokus på de suveræne livsytringer, der findes i menneskets sameksistens.

Hans kollega Johannes Sløk regnes som en udpræget eksistenstænker[17]. Det kom blandt andet til udtryk i Sløks udgivelse af bogen Eksistentialisme i 1964[18]. Sløk var desuden inspireret af Camus’ absurdisme og skrev i 1968 Det absurde teater og Jesu forkyndelse[19]: Det moderne menneske kan ikke rationelt finde et svar på livet og er henvist til absurditeten. Men måske kan der findes er religiøst svar.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Paw Amdisen og Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen (red.). (2009). At tænke eksistensen. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
  • Paw Amdisen, Morten Riis og Lars Gorzelak (2006). Et menneske lades ikke i ro. Aarhus Universitetsforlag
  • Arendt, Hannah (2010). Eksistens og religion. Klim
  • Birkelund, Regner (2002). Eksistens og livsfilosofi. København: Gyldendal
  • Camus, Albert (2014). Sisyfos-myten. København: Gyldendal
  • Heidegger, Martin (2014). Væren og tid. Aarhus: Klim
  • Keller, Kurt (red.). (2015). Den menneskelige eksistens. Introduktion til eksistentiel fænomenologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
  • Kierkegaard, Søren: Samlede skrifter, www.sks.dk
  • Løgstrup, K.E. (2013). Opgør med Kierkegaard. Klim
  • Nietzsche, Friedrich (2014). Afgudernes tusmørke. Kbh: Det lille Forlag
  • Pareyson, Luigi (2011). Eksistens og person. Aarhus Universitetsforlag. Oversat af Jens Viggo Nielsen
  • Rocca, Ettore (2016). Kierkegaard. København: Gyldendal
  • Sartre, Jean-Paul (2005). Eksistentialisme er en humanisme. København: Hans Reitzels Forlag
  • Sartre, Jean-Paul (2014). Væren og intet. Aarhus: Philosophia
  • Sløk, Johannes (2016). Eksistentialisme. København: L&R
  • Sløk, Johannes (2017). Det absurde teater og Jesu forkyndelse. L&R
  • Søltoft, Pia & Mogens Pahuus & Jacob Rendtorff (2015). Søren Kierkegaard som eksistentiel fænomenolog. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag
  • Sørensen, Anders Dræby (2014). Gudløs eksistensfilosofi. Aarhus: Statsbiblioteket
  • Thielst, Peter (2007). Kierkegaards filosofi. København: Det lille Forlag

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Paw Amdisen, Jonas Holst og Jens Viggo Nielsen, 2009
  2. ^ Jean-Paul Sartre, 2005, Eksistentialisme er en humanisme. HRF
  3. ^ Kurt Keller, 2015,Eksistentiel fænomenologi, Aalborg Universitetsforlag
  4. ^ Ettore Rocca, 2016, Kierkegaard, Gyldendal
  5. ^ Kierkegaard, samlede skrifter www.sks.dk
  6. ^ Anders Dræby Sørensen, 2016, Gudløs eksistensfilosofi. Aarhus: Statsbiblioteket
  7. ^ Nietzsche, 2014; Camus, 2014
  8. ^ Heidegger, 2014
  9. ^ Camus, 2014
  10. ^ Luigi Pareyson, Eksistens og person, Aarhus Universitetsforlag, 2011
  11. ^ Sørensen & Keller “Psykoterapi og eksistentiel fænomenologi”. Aalborg Iniversitetsforlag
  12. ^ Emmy Van Deurzen : Eksistentiel samtale og terapi, Hans Reitzels Forlag
  13. ^ Eksistentislismen er kommet tilbage. Kristeligt Dagblad, 2011
  14. ^ www.sks.dk
  15. ^ K. E. Løgstrup (2013): Opgør med Kierkegaard. Klim
  16. ^ Mogens Pahuus (2018). Dialog med Løgstrup. Aalborg Universitetsforlag
  17. ^ Amdisen mfl 2006
  18. ^ Sløk, 2016
  19. ^ Sløk, 2017