Ekspropriation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold. Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. 

Ekspropriation betegner det ejerskifte der finder sted når offentlige myndigheder overtager privat ejendom. Myndighederne kan være staten, regionerne, kommunerne eller helt specifikke offentlige institutioner såsom skoler eksempelvis. I særlige tilfælde kan det være private firmaer der foretager ekspropriation på vegne af myndighederne. Som regel forhandles der en frivillig opkøbsaftale med ejeren, men kan der ikke findes en fælles aftale og findes overtagelsen vigtig for almenvellet, kan ejerskiftet også ske per dekret, mod ejerens vilje.

Regler for ekspropriation[redigér | redigér wikikode]

Ekspropriation tages eksempelvis i brug, når staten ønsker at føre en motorvej eller en motortrafikvej igennem et område, eller når kommunerne ønsker at sikre drikkevandsressourcer. I Danmark er ejendomsretten beskyttet over for det offentlige ved bestemmelser i Grundlovens § 73.

Loven kræver følgende betingelser opfyldt, før samfundet kan forlange ejendom afstået:

  • Afståelsen skal ske mod fuld erstatning
  • Afståelsen skal ske af hensyn til almenvellet
  • Indgrebet skal være hjemlet ifølge lov

Yderligere kan en ekspropriationslov ikke stadfæstes, hvis mindst en tredjedel af Folketingets medlemmer modsætter sig det. I så fald må loven vedtages igen efter førstkommende valg til tinget, før den kan træde i kraft.

Hvis en borger mener, at en lov – eller oftest en myndigheds afgørelse efter en lov – krænker ejendomsretten, kan spørgsmålet indbringes for domstolene. Derudover indeholder en del love særlige regler om klageadgang ved ekspropriation af arealer eller rettigheder.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]