Elasticitet (fysik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 5. maj 2014, 22:13 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
For alternative betydninger, se Elasticitet.

Elasticitet er reversibel deformation (dvs. ændring af form) af et materiale under påvirkning af en ydre kraft, hvor der med "reversibel" menes at materialet vender tilbage til sin oprindelige form efter deformationen. Det modsatte er plastisk deformation, som er en ikke-reversibel deformation, der forbliver også efter en aflastning af materialet.

Elasticitet kendes fra en lang række dagligdags materialer som gummi, metal (fjedre), plastic mm. Fælles for de fleste materialer er at de udviser elaticitet indtil et vist punkt, hvorefter materialet udviser plastisk deformation (dvs. ændrer form permanent) eller går i stykker.

Matematisk behandling for små deformationer

Et isotropt lineært elastisk materiale er et specialtilfælde, hvor deformationen i det enaksede tilfælde kan udtrykkes som en lineær relation mellem den påtrykte belastning udtrykt ved en spænding og den tilhørende elastiske deformation udtrykt ved en tøjning . Denne relation benævnes også Hookes lov og kan skrives som:

hvor E er Youngs modul (stivheden) af materialet. Ved en generel 3-dimensionel deformation kan denne relation udtrykkes ved den generelle Hookes lov

her skrevet i tensornotation, hvor indeksene løber fra 1 til 3, og hvor der skal foretages summation over gentagne indeks. Tensorkomponenterne og udtrykker henholdsvis den 3-dimensionelle spændings- og tøjningstilstand i materialet. De elastiske modulii er givet ved

.

hvor er tværkontraktionen af materialet (Poissons forhold), mens er Kroneckers delta

for mens for .

Se også