Elektrisk konduktans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Elektrisk ledningsevne.

Elektrisk konduktans er en egenskab for en elektrisk leder, som udtrykker dens evne til at lede elektrisk strøm.

Den elektriske konduktans af en leder betegnes ofte med symbolet G. Den elektriske konduktans er det reciprokke af den mere velkendte resistans, R. Således er G=1/R. Størrelsen af den elektriske konduktans i en given elektrisk leder måles derfor i den afledte SI-enhed siemens, S, der netop er det reciprokke af den afledte SI-enhed for modstand, ohm eller Ω. Derfor er Ω-1 en alternativ skrivemåder til S. Amerikanerne skriver også mho, men dette er ikke en tilladt skrivemåde efter SI.

Ohms lov, som normalt udtrykker sammenhængen mellem spænding, strøm og modstand kan alternativt udtrykkes vha. konduktansen som

I=G·U,

hvor I er den elektriske strøm gennem lederen og U er spændingsforskellen mellem lederens tilledninger. Har man for eksempel en elektrisk leder med en ledningsevne på 2 S og påtrykker den en spænding på 3 V over lederen, vil der løbe en strøm på 2 S · 3 V = 6 A gennem lederen.

Alle ledere undtagen superledere forårsager et vist tab af elektrisk energi i form af varmeudvikling, når man sender en strøm igennem dem. Den elektriske konduktans måles ved jævnstrøm.

Konduktansen afhænger af tre ting: