Eleonora Tscherning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eleonora Tscherning
Den danske guldalder
Eleonora Tscherning.jpg
Personlig information
Fødselsdato 4. juli 1817Rediger på Wikidata
Fødested HelsingørRediger på Wikidata
Dødsdato 3. juli 1890 (72 år)Rediger på Wikidata
Dødssted KøbenhavnRediger på Wikidata
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Ægtefælle Anton Frederik TscherningRediger på Wikidata
Børn Anthonore Christensen,
Sara UlrikRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Elev af Fritz Petzholdt, Christine Løvmand, Jens JuelRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, selvbiografRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eleonora "Nore"[1] Christine Tscherning, døbt Hansen og senere navngivet Lützow (4. juli 1817 i Helsingør3. juli 1890 i København) var en dansk maler, gift med krigsminister Anton Frederik Tscherning. Tscherning begyndte som blomstermaler, men forlod genren til fordel for landskabsmaleriet, og foruden at arbejde i kopiering af billeder, var hun en flittig friluftsmaler, og arbejdede ude i naturen foran motivet. Som det skete for andre kvindelige kunstnere på den tid, svækkedes hendes kunstneriske produktion efter at have indgået ægteskab.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Eleonora Tscherning var datter af husholderske Bolette Rasmussen og officeren Adam Tobias Lützow. Hun var født i et udenomsægteskabeligt samliv, og det tog 20 år, førend Eleonora fik vished om, hvem der var hendes forældre. Det skete i 1837, da Adam Tobias Lützow "adopterede" hende efter accept fra kong Frederik VI og samtidig giftede sig med Bolette Rasmussen. Anledningen var Lützows udnævnelse til chef for Artillerikorpset. Bolette Rasmussen var selv uægte barn og havde ved Eleonoras barnedåb givet den nyfødte efternavnet Hansen efter sin plejefader, morbroderen, skovfoged Hans Christensen, der påtog sig faderskabet, og ladet denne figurere som fader. Samme år (1837) kom familien Lützow til hovedstaden, og året forinden havde Eleonora mistet sin lillesøster Anthonette til et tyfusangreb. I København blev hun sat i frøkenerne Jakobsens syskole, hvilket hun dog ikke tog nogen glæde i.

Malerkarriere[redigér | redigér wikikode]

Eleonora Tscherning fik undervisning i tegning og maleri af sin kusine, maleren Christine Løvmand, og begyndte som blomstermaler, men forlod genren til fordel for landskabsmaleriet. Foruden at arbejde i kopiereværelset på Christiansborg, hvor hun kopierede ældre værker af Fritz Petzholdt og Jens Juel, var hun en, der arbejdede og søgte motiver i naturen. Tscherning stod i nært venskabsforhold til, og lærte af, kredsen omkring J.Th. Lundbye, Thorald Læssøe og P.C. Skovgaard samt tidens altoverskyggende kunstkritiker N.L. Høyen.

Hun debuterede anonymt på Charlottenborg Forårsudstilling 1842 med et landskabs- og dyremaleri. På Charlottenborg udstillede hun landskabsmalerier frem til 1849, og i de senere år under eget navn. Tscherning blev dermed en af de første kvindelige malere, som stod frem med eget navn i stedet for at anvende pseudonym. Hendes kunstneriske produktion mindskedes i det ægteskab med fætteren Anton Frederik Tscherning, som hun indgik 27. august 1845. Det skyldtes ikke, at ægtefællen misbilligede hendes kunstneriske virke, tværtimod. Derimod tog hans berømmelse og hektiske politiske liv også meget af hendes tid, fordi hun både var overladt husholdningen i et hjem, hvor pengene i mange år var knappe, og samtidig gradvist selv blev en offentlig kendt person som hustru til en markant politiker.

Tscherning var dekorationsmaler ved P. Ipsens Terracottafabrik ca. 1864-84 og uddannede selv elever, men stoppede, da et hjerteslag svækkede hendes helbred. Hendes fem børn fik også en grundig indføring i kunstens verden, og navnlig døtrene Anthonore og Sara blev dygtige blomstermalere med selvstændige produktioner. Sammen med døtrene tog hun på kunstrejser til Frankrig og Schweiz 1869 og til Italien 1873. Efterhånden blev Sara en medhjælp ved Tschernings blomstermalingskursus på Østerbro.

Hendes malerier er siden blevet udstillet posthumt på Kvindernes Udstilling i 1895, på Raadhusudstillingen i 1901, på Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling 1920 og på Som kunstnerne så egnen, Museumsgården Birkely 1994.

Eleonora Tscherning tegnet 1841 af J.Th. Lundbye

Ægteskabet med Tscherning[redigér | redigér wikikode]

27. august 1845 ægtede hun sin 22 år ældre fætter A.F. Tscherning, men det havde taget hende syv år at overbevise ham om at gifte sig med hende. Han betragtede aldersforskellen som for stor og nød desuden sin tilværelse som ungkarl, men den største forhindring i hans øjne har formentlig været, at han selv i disse år blev omfattet med fjendskab af det officerskorps, som hendes far var et ledende medlem af. Eleonora Tscherning var tidligt klar over, at hendes mand i offentligheden – og i danmarkshistorien – fik status af "en historisk Person, et Fænomen". Han inddrog hende i sin politiske fortrolighed, bl.a. under diskussionerne under Treårskrigen 1848-51.

Efterhånden som A.F. Tscherning flyttede sig fuldstændigt væk fra nationalliberale standpunkter og helt og holdent gik over til Bondevennerne, som han i 1846 blev leder for, ændrede Tscherning-familiens omgangskreds sig også. Det førte til, at hustruen oplevede en vis isolation. Familiens huslæge, den nationalliberale politiker C.E. Fenger, vedblev dog han høre til vennekredsen, og hendes ungdomsven Læssøe var også en blivende ven for hende.

I stedet for billedkunsten fyldte dagbogs- og forfattersysler mest i hendes senere liv. Fra begyndelsen havde hun ligesom sin læremester Christine Løvmand også haft en litterær ambition, og hun udgav 1870 Fortællinger og var forfatter til en række folkelige småfortællinger, udgivet i 1870'erne, hvor hun dog stadig anvendte pseudonym ("E. Melas" eller mærket "E.T."). Værkerne hæver sig imidlertid ikke over det gennemsnitlige, og hun fik ikke nogen succes som forfatter. Derimod var hun en eminent brevskriver. Hendes efterladte breve og dagbøger, som blev udgivet 1908 under titlen Af Eleonore Christine Tschernings efterladte Papirer, giver et væsentligt indblik i livet i et højborgerligt, stærkt politisk og kulturelt miljø i 1800-tallet. Hendes ægtefælle døde i 1874, og sammen med familiemedlemmer udgav Tscherning hans Efterladte Papirer i 1876-78. Hun fik som enke resten af livet 1.000 rigsdaler i årpenge.

Hun er sammen med sin mand begravet på Garnisons Kirkegård. I sin alderdom havde Tscherning taget forbehold over for kristendommen, og ønskede ingen traditionel kirkelig begravelse. Ligbrænding var ved hendes død endnu ikke tilladt i Danmark og et delikat emne. Efter eget ønske blev hun derfor først ligbrændt i Göteborg, før hendes urne blev nedsat 1890 i samme gravsted som ægtefællen.

Tscherning er bl.a. gengivet i to pennetegninger af J.Th. Lundbye fra 1841 og P.C. Skovgaard fra 1846.

Børn[redigér | redigér wikikode]

Værker[redigér | redigér wikikode]

Maleri[redigér | redigér wikikode]

Skriftlige arbejder[redigér | redigér wikikode]

  • Fortællinger, 1870.

Under pseudonymet "E. Melas":

  • Kildehuset, 1871.
  • Oluf fra Lien, 1871.
  • Lille Frederik, 1872.
  • Fisker Hanne, 1872.
  • De fattige og forladte, 1873.
  • Emanuel, 1874.
  • Brauns Efterfølger, 1875(76) (de sidste 4 trykt i Laalands-Falsters Stiftstidende, søndagsbladet (skrevet 1848).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Der er uenighed om, hvorvidt navnet staves Eleonora eller Eleonore. Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Dansk Biografisk Leksikon og Det Kongelige Bibliotek anvender "Eleonora", mens Weilbachs Kunstnerleksikon anvender "Eleonore", muligvis pga. hendes kælenavn "Nore".

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]