Elisabeth Grundtvig
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2019) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
| Elisabeth Grundtvig | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
1. december 1856  København, Danmark |
| Død |
10. februar 1945 (88 år) Frederiksberg, Danmark |
| Far |
Johan Grundtvig |
| Søskende |
Stener Grundtvig, Vilhelm Grundtvig |
| Ægtefælle |
Blev aldrig gift |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
N. Zahles Skole |
| Medlem af |
Dansk Kvindesamfund |
| Beskæftigelse |
Redaktør, kvinderetsforkæmper, forfatter |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johanne Elisabeth Grundtvig (født 1. december 1856 i København, død 10. februar 1945 på Frederiksberg) var litterat, oversætter og forkæmper for kvindesagen.
Familie og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Elisabeth var datter af arkivaren Johan Diderik Nicolaj Blicher Grundtvig (1822-1907) og Oline Vilhelmine Christiane Stenersen (1828-93). Gennem sin far var hun barnebarn af N.F.S. Grundtvig.
Hun blev uddannet som lærerinde fra N. Zahles Skole, hvor hun også aflagde institutbestyrerprøven i 1884.
Kvindebevægelsen[redigér | rediger kildetekst]
I 1883 blev både Elisabeth og moderen medlemmer af Dansk Kvindesamfund på Severine Casses anbefaling. Hun blev her den første redaktør af medlemsbladet Kvinden og Samfundet fra 1885-86, hvor hun overlod posten til Kirstine Frederiksen. Hun fik dog posten tilbage i 1890-94. I 1887-89 blev hun ydermere redaktør af foreningens tematiske småskriftserie Gule Hæfter. I første omgang foregik arbejder med Kvinden og Samfundet sammen med Ida Falbe-Hansen og de to kvinder boede sammen fra 1887 og indtil Falbe-Hansens død i 1922.
1887-89 og 1891-92 sad Elisabeth som styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, derefter var hun medlem af bestyrelsen for Københavnkredsen. Her var hun formand 1895-97.
Sædelighedsfejden[redigér | rediger kildetekst]
Ved et lukket møde i Dansk Kvindesamfund i 1887 holdt Elisabeth et foredrag om Nutidens sædelige Lighedskrav. Foredraget, som tog stilling til Sædelighedsfejden, blev foranledning til en indre splittelse i kvindesagsforeningen. Elisabeth gik her i forsvar for samtidens borgerlige og religiøse moral, nemlig førægteskabelig cølibat og monogami. Den faktiske seksuelle praksis og tidens dobbeltmoral gav hende afsæt for at kritisere mænd, som hun mente burde overtage de mere 'rene' kvinders kønsmoral, da den lå på et højere niveau end mænds.
Foredraget blev trykt i Kvinde og Samfundet og blev anledning til et ironisk bombardement fra tidens største litteraturkritiker, Georg Brandes i Politiken. Elisabeth gav igen ved at lægge sag an imod Brandes, men da han havde skrevet sine artikler under mærke blev de Politikens ansvarshavende redaktør Viggo Hørup, der blev idømt en bøde efter retssagen.
Rigsdagen[redigér | rediger kildetekst]
Gennem sit bekendtskab med rigsdagsmanden Svend Høgsbro, som også var styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, blev Elisabeth inspireret til at tage stenografeksamen, hvilket hun gjorde i 1889. Året efter, i 1890, blev hun ansat som Rigsdagens første kvindelige funktionær. Hun blev støttet af Folketingets formand, Sofus Høgsbro, men mødte stor modstand fra Landstingets formand, Otto Liebe. Af denne grund blev et kompromis indgået, og Elisabeth havde som følge heraf ikke adgang til Folketingssalen. Dette forbud ophørte først i 1891. I 1894 blev hun forfremmet til en korrektørstilling, men i 1897 søgte hun om at forlade sit job.
Senere liv[redigér | rediger kildetekst]
I 1904 stiftede Elisabeth sammen med historikeren Anna Hude og den finskfødte Anna Berendsen Politisk Kvindeforening, der senere fik navnet Københavns Kvindevalgretsforening. Udover dette var hun ikke synderligt synligt i kampen for kvindernes valgret.
Sammen med sin bofælle, Ida Falbe-Hansen, arbejde Elisabeth med oversættelser. F.eks. oversatte og introducerede de den svenske forfatter og senere Nobelpristager Selma Lagerlöfs værker. Dette arbejde fortsatte Elisabeth selv efter Falbe-Hansens død i 1922.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
- Elias Bredsdorff: Den store nordiske krig om seksualmoralen, 1973
- Gyrithe Lemche: Dansk kvindesamfunds historie gennem 40 år, 1912
- Agnete Rasmussen: Dansk Kvindesamfund og sædelighedsfejden 1887, 1972
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
- Elisabeth Grundtvig på gravsted.dk
- Elisabeth Grundtvig Arkiveret 14. februar 2019 hos Wayback Machine i Den Store Danske
- Elisabeth Grundtvig Arkiveret 15. februar 2019 hos Wayback Machine på kvinfo.dk