Elizabeth 2. af Storbritannien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 28. mar. 2015, 03:33 af BillyDK (diskussion | bidrag) BillyDK (diskussion | bidrag) ({{Nuværende statsoverhoveder i Centralamerikanske lande}})
Elizabeth 2. af Storbritannien
Dronning af Storbritannien
Regerede 6. februar 1952
Regent Elizabeth 2.
Ægtefælle Prins Philip
Børn Prins Charles
Prinsesse Anne
Prins Andrew
Prins Edward
Far George VI
Mor Elizabeth Bowes-Lyon
Født 21. april 1926 (97 år)
Ridder af Elefantordenen

1947
Storbritannien

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Storbritannien



Andre lande • Politik

Elizabeth II af Storbritannien (Elizabeth Alexandra Mary 21. april 1926) er dronning og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 15 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica. Hun er mest engageret i Storbritannien, hvor hun normalt opholder sig, og hvor hendes forfædre har regeret i mere end 1000 år.

Hun afstammer fra Huset Sachsen-Coburg-Gotha og har regeret siden 6. februar 1952. Hendes kroning fandt sted i Westminster Abbey den 2. juni 1953. Hun er verdens ældste nulevende monark.[1]

Elizabeth er født i London og modtog altid hjemmeundervisning. Hendes far blev kronet som George VI af Storbritannien i 1936, efter at hans bror Edward VIII havde abdiceret. Hun begyndte at påtage sig offentlige opgaver under Anden Verdenskrig, hvor hun gjorde tjenteste i Auxiliary Territorial Service under British Army.

Ved faderens død 6. februar 1952 blev hun leder af Commonwealth og regent af syv uafhængige Commonwealth-lande: Det Forenede Kongerige, Canada, Australien, New Zealand, Sydafrika, Pakistan og Ceylon. Hendes kroning i Westminster Abbey2. juni 1953 var den første, der blev transmitteret i TV. Mellem 1956 og 1992 faldt antallet af underlagte territorier, da flere områder blev uafhængige eller splittet i selvstændige republikker. I dag er Elizabeth dronning af Jamaica, Barbados, Bahamas, Grenada, Papua Ny Guinea, Salomonøerne, Tuvalu, Saint Lucia, Saint Vincent og Grenadinerne, Belize, Antigua og Barbuda, Saint Kitts og Nevis.

Ægteskab og børn

I 1947 giftede hun sig med prins Philip. De har fire børn:

I 1992, som Elizabeth selv kalder for sit annus horribilis (rædselsfulde år), blev både Charles og Andrew separeret, Anne blev skilt og en voldsom brand hærgede Windsor Castle. Charles og prinsesse Diana blev skilt i 1996. Året efter døde Diana i en bilulykke i en tunnel i Paris. I den forbindelse faldt Elizabeths popularitet kraftigt, da de britiske medier kritiserede hele den kongelige familie for at være for lukkede og afsondrede i dagene op til Dianas begravelse. Elizabeths popularitet er steget, efter at hun viser sig mere offentligt.

Jubilæum som monark

Hendes regeringsperiode er den næstlængste for en britisk monark, kun overgået af Dronning Victorias 63 år. Elizabeths 25 og 50 års jubilæum blev fejret i 1977 og 2002. 60 årsjubilæet fejredes i 2012 med en stor folkelig fest mellem 3. juni og 5. juni.

Se også

Eksterne kilder/henvisninger

Noter