Elliot Hjuler

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Elliot Hjuler
Født 13. marts 1893Rediger på Wikidata
HillerødRediger på Wikidata
Død 1. maj 1968 (75 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Elliot Hjuler (født 13. marts 1893 i Hillerød, død 1. maj 1968Frederiksberg) var en produktiv dansk arkitekt og illustrator. Han har bygget en lang række villaer og boligejendomme i og omkring København. Stilistisk bevægede han sig gennem alle tidens strømninger, fra Bedre Byggeskik og nyklassicisme til funktionalismen. Han var gift med tegneren Marie Hjuler.

Hans forældre var lektor Anton Elliot Hjuler og Bianca Mathilde Sophie Elisabeth Thorbjørnsen. Hjuler blev student fra Randers Statsskole 1910, gik på Randers Tekniske Skole 1910-13 og på Kunstakademiets Arkitektskole 1915-17. Han var undervejs ansat hos Harald Lønborg-Jensen 1914, hos Andreas Jensen i Svendborg 1915 og hos Alf Jørgensen 1916-23, hvis tegnestue han videreførte som sin egen indtil sin død. I 1923 var han på studierejse i Frankrig.

Hjuler var medlem af Frederiksberg og Hørsholm Kommuners bedømmelseskomiteer for præmiering af bygninger 1950-63 og medlem af bestyrelsen for og af flere udvalg under Danske Arkitekters Landsforbund 1953-59.

Hjuler blev gift 13. april 1916 i København med maleren og tegneren Marie Charlotte Frederikke Staugaard (10. december 1894 i Kristrup – 10. august 1986 i Nykøbing Falster), datter af bankdirektør Conrad Staugaard og Frederikke Charlotte Vilhelmine Fugl.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Villaer i Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner[redigér | redigér wikikode]

  • C.F. Richs Vej 73, Frederiksberg (eget hus, 1922, præmieret af Frederiksberg Kommune).
  • C.F. Richs Vej 13, Frederiksberg (1922).
  • Hillerødgade 95, Fuglebakken (1923).
  • Vingårds Allé 5, Hellerup (1924).
  • C.F. Richs Vej 72, Frederiksberg (1927).
  • Tryggehvile Allé 1, Gentofte (1928, præmieret af Gentofte Kommune).
  • Henningsens Allé 4, Hellerup (1928).
  • Solskrænten 55, Valby (1928).
  • Vilvordevej 16, 18, 32, Ordrup (1929).
  • Vasehøj 13 (1930).
  • Vilvordevej 12, 14 (1930).
  • Skovholmvej 15 (1930).
  • Ellehøjvej 32 (1930).
  • Skovholmvej 6, 19 (1931).
  • Skovvej 121 (1931).
  • Søllingvej 15, 19 (1932).
  • Skovholmvej 10 (1932).
  • Grøndalsvej 24 (1933).
  • Lysagervej 20, 26 (1933).
  • Sauntesvej 26, 26 A (1933).
  • Hjørnet af Kirkehøj/Bjergtoften (1933).
  • Kongehøjen 2, Klampenborg (1933).
  • Krathusvej 9, Ordrup (1935).
  • Grøndalsvej 43 (1935).
  • Ewaldsbakken 3, Hellerup (1936).

Senere villaer i andre kommuner[redigér | redigér wikikode]

  • 12 parcelhuse ved Egegården, Hjortekær (1942).
  • Villa for forfatteren Karen Aabye, Højgaardsvænge 17, Bagsværd (1943, bombesprængt og genopført 1945, udvidet 1956)
  • Kong Valdemars Vej 5, Holte (1948).
  • Nymøllevej 27, Kongens Lyngby (1949).
  • 13 huse ved Lundagervej, Skovlunde (1961).
  • 20 huse ved Tjørnevænget, sammesteds (1962-63).
  • 23 huse ved Morelvej, sammesteds (1963-64).

Beboelsesejendomme i Københavns, Frederiksberg og Gentofte Kommuner[redigér | redigér wikikode]

  • Grænsegaarden, Rebekkavej 36/Rakelsvej 3-5, Hellerup (1929).
  • Hellegaarden og Solgaarden, Rebekkavej 49-59/Rygårdsvænget 1 & 2, Hellerup (1930).
  • Enghavehus I ved Schubertsvej (1930).
  • Beringsvej-La Cours Vej (1930).
  • Kalvebodhus, Mozartsvej (1931).
  • Ryvanggaard, Rebekkavej 30-34/Esthersvej 33-37, Hellerup (1930-31, totalt ombygget).
  • Sønderstrandhus ved Mozartsvej (1932).
  • Straussbo ved Mozartsv. (1933).
  • Strandholmhus I og II (1934).
  • Holsteinborgvej, stok I-IV (1934- 35).
  • Tjørnegaarden ved Mozartsvej (1935).
  • Sejrøhus ved Sjælør Boulevard (1936).
  • Broholms Allé (1938).
  • Henrik Ibsens Vej 2-6 (1938).
  • Ellepark ved Sjælør Boulevard (1946).
  • Løjtegårdsvej 3-7, bygning B (1949).
  • Spentrup Allé bygning E, F og G (1951-52).
  • Amager Landevej bygning C (1957).

Rækkehuse[redigér | redigér wikikode]

Andet[redigér | redigér wikikode]

  • Pensionat Birkehuset, Asserbo (1921).
  • Marketenderi, Stubmøllevej 14, København (1934).
  • Hotel Birkegården, Asserbo (1936, 1941).
  • Messer i Værløselejren (1939) og officiantbygning sammesteds (1941).
  • Nørregade 34, Frederiksværk (1941).
  • Garageanlæg, Klerkegade 34, København (1960).
  • Kontorbygning, Egegårdsvej 17-19 (1965).
  • Mindestøtter i Haslev (1945, sammen med billedhugger Jenö Meister).

Illustrationer[redigér | redigér wikikode]

  • Cirka 70 akvareller og tegninger i Daniel Bruun: Danmark I-V, 1919-23.
  • Cirka 20 forsideakvareller til Politiken Magasinet, Radiolytteren og andre dagblade og tidsskrifter (1926-30).
  • Bogomslag og illustrationer i bøger og blade.

Kilder[redigér | redigér wikikode]