Emil Gauguin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
'Emile Gauguin' af Paul Gauguin, cirka 1877-78,

Emil Émile "Don Emilio" Gauguin (født 31. august 1874 i Paris, Frankrig, død 18. januar 1955 i Englewood, Florida, USA) var en fransk/dansk/amerikansk (fransk statsborger) Cand.polyt., konstruktionsingeniør og fodboldspiller. Søn af Paul Gauguin (1848-1903) og den danske Mette Sophie Gad (1850–1920), samt bror til Aline (1876-1897), Clovis (1879-1900), Jean (1881-1961) og Pola Gauguin (1883-1961).

Emil Gauguin blev 1880 sendt til Danmark, for at han kunde opdrages hos hans mors veninde Fanny Wiehe (1845-1908) enke efter skuespilleren Johan Wiehe (1830-1877), resten af familien Gauguin flyttede til København 1884. Emil Gauguin gik først i Schneekloths Skole, hvorfra han 1886 kom på Sorø Akademi, her tog han studentereksamen 1893. Han var målmandAkademisk Boldklubs hold som vandt datidens vigtigste danske turnering Fodboldturneringen 1893-94, 1894-95 og 1895-96. Han gik nogle år på Polyteknisk Læreanstalt, tog 1897 første del af ingeniøreksamen, brød så af og udvandrede i juni 1900 til Bogotá i Colombia. hvor hans faster Marie Gauguin de Uribe (1847-1918) boede. I Columbia var han beskæftiget ved vej- og brobygning. Under et ophold i Danmark indgik han 1908 ægteskab med Olga von Hedemann (1882-1967), der fulgte ham ud til Columbia og 1916 til USA, men hun og deres fælles børn rejste alene till Danmark 1919. I USA arbejdede Emil Gauguin som maskiningeniør for et lille mekanisk værksted i Philadelphia. Ved udgangen af 1936 rejste han til Danmark og blev skilt fra sin hustru. Efter to måneder vendte han tilbage til USA og i 1940 giftede han sig med Priscilla Buntin (1896-1966) i Philadelphia. I 1950 trak de sig tilbage og flyttede til Florida, hvor han tilbragte de sidste fem år af sit liv. Han døde af lungebetændelse og er sammen med sin anden hustru begravet på Lemon Bay Historical Cemetery i Florida.

Noter[redigér | redigér wikikode]