Emil Hartmann

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Emil Hartmann

Wilhelm Emilius Zinn Hartmann (21. februar 1836 i København - 18. juli 1898[1] sammesteds) var en dansk komponist, organist og dirigent, far til J.P. Hartmann, Oluf Hartmann og Bodil de Neergaard.

Liv og gerning[redigér | redigér wikikode]

Emil Hartmann var søn af J.P.E. Hartmann. Han viste tidligt musikalske evner og begyndte at komponere allerede som lille dreng. Musikundervisning modtog han af sin fader, af Ravnkilde og af Rée.[1]

Han påbegyndte studier ved Københavns Universitet, men sprang fra for at hellige sig et musikken. Allerede 1858 fik han en passionssalme opført, i 1858 udførte han sin første større opgave som komponist, da han sammen med August Winding fik til opgave at komponere musikken til Bournonvilles ballet "Fjeldstuen" (opført 1859), og efter den tid udfoldede han en meget righoldig komponistvirksomhed, dels for teatret (musik til "En Nat mellem Fjældene" af Hostrup, operaen "Elverpigen" og syngestykket "Korsikaneren") dels og navnlig for koncertsalen: ouverture til Ibsens Hærmcendene paa Helgeland, fire symfonier, symfoniske digte, suiter, skandinavisk folkemusik og nordiske folkedanse, desuden koncerter for violin, violoncel og klaver, adskillig kammermusik, korstykker og sange. Et af hans sidste større arbejder var operaen "Ragnhild" (1896).[2]

I 1859 modtog han et stipendium og rejste på studietur til Tyskland, hvor han især opholdt sig i Leipzig. Hjemvendt til Danmark fik han stilling som organist fra 1861 ved Sankt Johannes Kirke i København, og fra 1871 ved Christiansborg Slotskirke.

En nervesvækkelse angreb ham forholdsvis tidlig, men hindrede ham ikke i at komponere eller i at foretage de hyppige kunstrejser til Tyskland, ved hvilke han optrådte som dirigent og navnlig fremførte sine egne instrumentalværker, der en tid lang vandt folkelig yndest dernede.[2] I Danmark havde han dog svært ved at komme ud af skyggen som sin fars søn og Gades svoger, og han delte fortsat sine aktiviteter mellem Danmark og Tyskland, hvortil han foretog hyppige koncertturneer og dirigerede egne værker.

Da Gade døde, overtog Emil Hartmann Ledelsen af Musikforeningen, men hans helbred var allerede da saa svækket, at han snart måtte opgive en virksomhed, der næppe heller egnede sig for hans natur.[2]

Af han bevarede brev kan man se at han havde et heftigt temperament, og tit mente at han blev behandlet ringere end han fortjente. Han lod sig flere gange indlægge på sindsygehospitaler for at blive behandlet for sine sjælelige dårligdomme. I 1873 trak han sig tilbage som organist for at hellige sig livet som komponist og dirigent. I 1890-92 var han fast dirigent i Musikforeningen.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

I 1881 blev han Ridder af Dannebrog og i 1889 titulær professor.

Han er begravet på Holmens Kirkegård.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Gennem al Hartmanns Musik går en nordisk Tone, og for så vidt er den nært beslægtet med hans faders kunst, men forøvrig står han Gade nærmere, hvis lethed i at udtrykke sig i de store instrumentale former, han tilegnede sig. Mest selvstændigt værd har enkelte af Emil Hartmanns sange, ouverturen Hærmændene (der i Tyskland blev kendt og jævnligt opført som Eine nordische Herrfahrt) og navnlig de fortræffelige orkestrale Bearbejdelser af nordisk folkemusik, særlig folkedansene.[1]

Værker[redigér | redigér wikikode]

  • op. 1 Fire sange til tekster af Emil Aarestrup og Chr. Winther (1857)
  • Passionssalme (sopran, kor og orkester 1858)
  • Fjeldstuen (ballet sammen med August Winding 1859)
  • op. 2 Halling og menuet (Bryllupmusik) – Nordisk folkedans nr. 4
  • op. 3 Forårsdans – Nordisk folkedans nr. 5
  • En Nat mellem Fjeldene (syngespil 1863)
  • Kantate ved Johanneskirkens indvielse (kor og orgel – 1864)
  • Bryllupssange (kor og orkester – 1864)
  • op. 4 Elverpigen (opera 1867)
  • op. 5 Kvintet (klaver og strygekvartet – 1865)
  • op. 6 Symfoni i d-mol
  • op. 6a Gamle minder – Nordisk folkedans nr. 2
  • op. 6b Elverpigerne og jægerne – Nordisk folkedans nr. 3
  • op. 7 Suite (forarbejde til op. 43
  • op. 8 Havfruen (solo, kor og orkester)
  • op. 9 Symfoni i e-mol
  • Havfruen (opført 1867)
  • op. 10 Klavertrio (1867)
  • op. 11 Klaversonate i a-mol (1868)
  • Kantate ved Rudolf og Signe Puggårds sølvbryllup (kor og klaver 1868)
  • op. 12 Andante og allegro (klaver)
  • Symfoni i Bb-dur (1871)
  • op. 13a Vinter og Vaar (kor og orkester 1872)
  • Dæmring (forspil til balletten Valdemar 1872)
  • Korsikaneren (syngespil 1873)
  • op. 14 Strygekvartet i a-mol
  • op. 15b 4 sange (mandskor)
  • op. 16 Arabesque-caprice (klaver)
  • op. 17 Sonate facile e instructive (klaver)
  • op. 18 Scherzo – Nordisk folkedans nr. 1
  • 14 smaasange for Ungommen (Udgivet 1876)
  • op. 19 Violinkoncert i g-mol (1879)
  • op. 24 Serenade for klarinet, cello og klaver (1877)
  • op. 25 Hærmændene på Helgeland (koncertouverture 1878)
  • op. 26 Cellokoncert (ca. 1879)
  • op. 27 4 sange (mandskor)
  • op. 29 Symfoni nr. 1 i Eb-dur (1879)
  • op. 31 4 klaverstykker
  • op. 32 En Karnevalsfest (orkester 1882)
  • op. 33 Mod Lyset (kor og orkester)
  • Jean-Marie (sceneværk 1883)
  • op. 34a Symfoni nr. 2 i a-mol ”Fra Riddertiden” (1880? 1883?)
  • op. 35b Sange (1885)
  • op. 37 Strygekvartet i c-mol
  • op. 39 Dansesuite nr. 1
  • op. 40 Hakon Jarl (Symfonisk digt 1887)
  • op. 43 Nonet for blæsere
  • op. 38 Strygekvartet (1886)
  • op. 39 Dansesuite (orkester ca. 1889)
  • op. 42 Symfoni nr. 3 i D-dur (1887)
  • op. 43 Serenade for 8 blæsere, cello og kontrabas i Bb-dur (1885?)
  • op. 44 Skotsk Ouverture (orkester ca. 1889)
  • Kristian d. Anden (skuespil 1889)
  • Skandinavisk Festmarch (ca. 1889)
  • op. 45 Dyvekesuite (musikken fra Kristian d. Anden ca. 1890)
  • op. 46 Ouverture Pastorale (1882)
  • op. 47 Klaverkoncert i f-mol (1891)
  • En Storm i et Glas Vand (1892)
  • Øen i Sydhavet (skuespil 1893)
  • op. 49 Symfoni nr. 4 i d-mol (1893)
  • Ragnhild (Runenzauber opera, uropført den 15. oktober 1896 i Hamburg under Gustav Mahler)
  • En Bryllupsfest i Hardanger (ballet ca. 1896)
  • Det store Lod (komisk opera 1896)
  • Ved sommertid (kor og orkester)
  • Rinaldo (solo, kor og orkester)
  • Idyl (soli og orkester)
  • 4 åndelige sange
  • 6 mandskvartetter
  • Efterklang til Tyrfing
  • Klaversonate i G-dur
  • Kvartet nr. 1 (klarinet, violin, bratsch og cello)
  • Kvartet nr. 2 (klarinet, violin, bratsch og cello)

Noter[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]