Emil Helsengreen
| Emil Helsengreen | |
|---|---|
| Født | 25. februar 1863  København, Danmark |
| Død | 30. juli 1932 (69 år) København, Danmark |
| Ægtefælle | Hilda Moe |
| Familie | Thorvald Engqvist (svigersøn) |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Skuespiller |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Emil Waage Helsengreen (født 25. februar 1863 i København, død 30. juli 1932 sammesteds)[1] var en dansk skuespiller, der gennem mere end 30 år var tilknyttet Folketeatret.
Biografi
[redigér | rediger kildetekst]Emil Helsengreen var søn af skuespilleren Frederik Helsengreen og Wenzeline Marie Stripp. Hans bror, Albert Helsengreen, var også skuespiller.[1]
Han blev uddannet som smed, men fik under et ophold i USA interesse for skuespil gennem amatørteater.[1]
Han debuterede som skuespiller i Aalborg 3. september 1885. 17. juni 1887 optrådte han første gang i hovedstaden på Frederiksberg Morskabsteater. I sæsonen 1887-1888 var han engageret ved Casino, hvor han blandt andet medvirkede ved urpremieren på August Strindbergs Faderen. I de følgende 12 år var han tilknyttet en række danske og norske provinsteatre.[1]
Fra efterårssæsonen 1900 blev Helsengreen ansat ved Folketeatret af direktør J.F.S. Dorph-Petersen. Han forblev medlem af teatrets ensemble resten af sit liv og blev en af dets mest markante karakterskuespillere.[1]
Hans gennembrud kom som Store Klaus i Gustaf af Geijerstams dramatisering af H.C. Andersens eventyr. Han opnåede senere stor succes som den hjælpeløse greve i farcen Smiths Hvedebrødsdage og som viceværten i Emma Gads Gadens Børn. Især hans fremstillinger af personer fra arbejderklassen og samfundets nederste lag blev højt værdsat.[1]
En af hans mest kendte roller var Svup-Nikolaj i folkekomedien Forbryderliv fra 1906, en figur der blev betragtet som en af hans mest originale præstationer. Han spillede desuden titelrollen i Boubouroche, Per Bunke i Pigernes Alfred og Kellermann i Hans Højhed.[1]
Helsengreen er beskrevet som en instinktiv og kraftfuld scenekunstner med en markant fysisk tilstedeværelse. Selvom hans replikteknik ikke blev anset for at være hans stærkeste side, blev hans evne til at skabe levende karakterer og hans sikre situationsfornemmelse fremhævet af samtidens kritikere.[1]
Hans sidste optræden fandt sted 1. maj 1932 som købmand Madsen i Ebberød Bank. Han døde senere samme år og blev bisat fra Solbjerg Kirkegård.[1]
Emil Helsengreen var gift tre gange. Første gang i 1890 med den norske skuespiller Hilda Moe, som døde året efter. I 1894 med skuespilleren Hedvig Dorthea Rechendorff, der døde i 1901. I 1924 giftede han sig med Karen Ida Jensen, som overlevede ham og døde i 1944.[1]