Emil Wiinblad

Emil Wiinblad
Emil Wiinblad
Medlem af Landstinget
	Embedsperiode; 1. oktober 1928 – 30. september 1934
Efterfulgt af	Ludvig Hansen
Valgkreds	Landstingsvalgt
Medlem af Folketinget
	Embedsperiode; 26. april 1920 – 30. september 1928
Efterfulgt af	Sven Trier
Valgkreds	Østre Storkreds
	Embedsperiode; 22. april 1918 – 21. april 1920
Valgkreds	Hovedstaden
	Embedsperiode; 9. april 1895 – 22. april 1918
Foregående	Valgkredsen oprettet
Efterfulgt af	Valgkredsen nedlagt
Valgkreds	Københavns 12. valgkreds
Personlige detaljer
Født	15. maj 1854; København, Danmark
Død	22. december 1935 (81 år); København, Danmark
Gravsted	Bispebjerg Kirkegård
Politisk parti	Socialdemokratiet
Børn	Bjørn Wiinblad
Beskæftigelse	Fagforeningsperson, avisredaktør, politiker
	Informationen kan være hentet fra Wikidata.; [ redigér på Wikidata ]

Eduard Emil Wiinblad (ved dåben: Windblad) (15. maj 1854 i København – 22. december 1935 samme sted) var en dansk chefredaktør, typograf og politiker.

Familie og baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Hans fader var en fattig skræddersvend indvandret fra Sverige, Bernt Eduard Olof Wiinblad (1833-80), og moderen var en syerske fra Nyboder, Amalie Kerstine Olsen. Han blev gift 7. marts 1880 med Olga Ludowica Kamilla Ludwig, født 5. november 1853 i København^[1], og de fik 6 børn, heriblandt Eduard, der blev teateranmelder og kulturskribent, Georg, som blev forfatter og den yngste, Otto, der blev typograf og politiker i Landstinget som sin far. Otto blev fader til Bjørn Wiinblad.^[2]

Emil Wiinblad blev udlært som typograf i 1873 og arbejdede en kort periode i London og derefter i Svendborg, hvor han blev formand for typografernes fagforening. Politisk var han fra 1871 blev aktiv i Internationale. Det fulgte derfor naturligt, at han i 1876 blev ansat ved Social-Demokraten – først som typograf, men efterhånden begyndte han at skrive til avisen. For at spare tid satte han sine artikler direkte fra sættekassen. Han blev avisens redaktør i 1881 og udviklede den fra at være en lille, agiterende avis med et smalt publikum til gennem en satsning på nyheds- såvel som opinionsstoffet at blive et organ for den danske arbejderbevægelse. Avisens tone blev i disse år skærpet, hvilket afstedkom at Wiinblad røg i fængsel for injurier i 1892 og 1894. Han fortsatte som avisens redaktør frem til 1911. Under hans ledelse voksede oplaget fra 2.000 til 60.000. Sammen med Alsing Andersen skrev han i 1921 Arbejderbevægelsens Historie.

Wiinblad var medlem af Folketinget 1895-1928 og af Landstinget fra 1928 til 1934.^[3]

Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

^ "Emil Wiinblad | Gyldendal - Den Store Danske". Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 19. januar 2013.
^ "En familie af typografer og politikere | Bjørn Wiinblads Kunstnerhjem". Arkiveret fra originalen 26. januar 2013. Hentet 19. januar 2013.
^ Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 267

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Emil Wiinblad på gravsted.dk

[1] "Emil Wiinblad | Gyldendal - Den Store Danske". Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 19. januar 2013.

[2] "En familie af typografer og politikere | Bjørn Wiinblads Kunstnerhjem". Arkiveret fra originalen 26. januar 2013. Hentet 19. januar 2013.

[Elberling_II-3] Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens medlemmer gennem hundrede aar 1848-1948, vol. II, København, s. 267

[1]

[2]

[3]