En nedtegnelse om buddhistisk praksis sendt hjem fra det sydlige hav

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Uddrag af en udgave af Yi Jing's En nedtegnelse om buddhistisk praksis sendt hjem fra det sydlige hav, som opbevares i Tenri, Nara i Japan.

En nedtegnelse om buddhistisk praksis sendt hjem fra det sydlige hav[1] (forenklet kinesisk: 南海 寄 归 内 法 传; traditionel kinesisk: 南海 寄 歸 内 法 傳; Wade-Giles: Nanhai Jigui Neifa Zhuan) er beretningen for en buddhistisk Tang-kinesisk munk, Yi Jing, om hans rejse og 25 års ophold i Indien og Srivijaya mellem årene 671 og 695 e.Kr. Titlen er på engelsk også blevet oversat som Accounts of the Inner Law Sent Home from the South Sea (Redegørelse for den Indre Lov sendt hjem fra Sydhavet) og forskellige andre lignende titler.[2][3][4][5] En oversættelse på engelsk blev først givet i en oversigt over den buddhistiske religion som praktiseret i Indien og den malaysiske øhav ved J. Takakusu i 1896.[6]

Indhold[redigér | rediger kildetekst]

Bogen registrerer Yi Jing's ophold i Nalanda, en buddhistisk Mahāvihāra i det nordøstlige Indien, og beskriver munkenes liv og praksis der. Det giver også geografisk og religiøs information om lande i området ved Det Sydkinesiske Hav, hvoraf der fandtes mere end ti under Tang-dynastiet. Det blev registreret, at buddhismen for eksempel blomstrede i landene i Det Sydkinesiske Hav, og at de fleste af disse lande praktiserede hinayana-buddhismen, men buddhismen i Kongeriget Funan var blevet elimineret, efter at det var blevet erobret.[2][7]

Bogen er opdelt i 40 kapitler. I modsætning til sin forgænger, Yi Jing Xuanzangs rejsebeskrivelse, som giver beskrivelser af de områder, han besøgte, foretrak Yi Jing at begrænse sig til beskrivelser af buddhismens skikke, regler og bestemmelser som de blev praktiseret i dets hjemland. Hans detaljerede redegørelse for monastiske regler og praksis er værdifuld for undersøgelsen af buddhisme og buddhistiske litteraturer i perioden, da mange af de kilder, han citerede nu er gået tabt.[8]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ J Takakusu. "A record of the Buddhist religion as practised in India and the Malay Archipelago".
  2. ^ a b Hans Joas, Barbro Klein, red. (2010). The Benefit of Broad Horizons. BRILL. s. 288-290. ISBN 978-9004192843.
  3. ^ Takeuchi Yoshinori (2003). Buddhist Spirituality: Later China, Korea, Japan, and the Modern World. Motilal Banarsidass. ISBN 978-8120819443. Arkiveret fra originalen 17. maj 2016. Hentet 22. november 2018.
  4. ^ Victor H. Mair, red. (2012). The Columbia History of Chinese Literature. Columbia University Press. ASIN B007HOSHAC. Arkiveret fra originalen 24. april 2016. Hentet 22. november 2018.
  5. ^ Samuel Beal (1911). The Life of Hiuen-Tsiang. Routledge. Arkiveret fra originalen 16. maj 2016. Hentet 22. november 2018.
  6. ^ J Takakusu. "A record of the Buddhist religion as practised in India and the Malay Archipelago".
  7. ^ Sir Charles Eliot (1998). Hinduism and Buddhism: An Historical Sketch, Volume 1 (New udgave). Routledge. s. 162. ISBN 978-0700706792. Arkiveret fra originalen 8. maj 2016. Hentet 22. november 2018.
  8. ^ Buswell Jr., Robert E.; Lopez Jr., Donald S. (2013). Princeton Dictionary of Buddhism. Princeton, NJ: Princeton University Press. ISBN 978-0-691-15786-3. Arkiveret fra originalen 11. december 2019. Hentet 22. november 2018.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikisource-logo.svg
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: