Spring til indhold

En snegls erindringer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En snegls erindringer
Overblik
GenreDramafilm,
voksenanimation Rediger på Wikidata
Instrueret afAdam Elliot Rediger på Wikidata
DistributørAngel Films
Udgivelsesdato9. oktober 2025 (Danmark)[1]
Censur11 år Tilladt for børn over 11 år[1]
Længde94 min. Rediger på Wikidata
OprindelseslandAustralien Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Cristal du long métrage Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

En snegls erindringer (engelsk originaltitel: Memoir of a Snail) er en tragikomisk australsk animationsfilm fra 2024, der er instrueret af Adam Elliot. Dens hovedperson er pigen (senere kvinden) Grace Pudel, der oplever stor modgang i barndommen og bliver en "sær snegl", men også efterhånden finder troen på sig selv.

På trods af filmens modellervoks-agtige stop motion-animation er filmens temaer og humor for voksne, og en anmelder vurderede, at der næppe var mange børn, der ville blive tiltrukket af filmens brune og skæve univers, mens der til gengæld var meget at hente for voksne i fortællingen. Filmen blev nomineret til en Oscar for bedste animationsfilm.[1]

Filmen er en sorthumoristisk historie om længsel og ensomhed. Grace Pudel er en ensom outsider fra Melbourne, der er glad for bøger og har en svaghed for sneglefigurer, som hun udvikler en samlermani for. Som lille bliver hun adskilt fra sin elskede tvillingebror Gilbert og bliver angst og panisk. Da hun møder den ældre og excentriske, men livsglade Pinky, får hun dog mere håb. De to bliver nære venner, og Grace finder igen troen på sig selv. Filmen har en rammefortælling, idet Grace sidder på en bænk i Pinkys have og fortæller hele sin livshistorie i anledning af Pinkys død som en absurd pendant til Forrest Gump.[1][2]

Stemmeskuespillere

[redigér | rediger kildetekst]

Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks. Anmelderen mente, at filmen var et melankolsk, men mesterligt værk om den unge kvinde, der bearbejder livets sorger gennem en passion for snegle: På én gang tragikomisk og tankevækkende, hvor det absurde ender med at blive rørende og vedkommende.[1]

Politiken tildelte fire hjerter og skrev, at det var filmens ret fine pointe om livet, at det selv uden de store udsving er en vigtig fortælling i klodens planetariske historie.[3]

Christian Monggaard skrev i Information, at filmen var lige så sød, charmerende og tragikomisk som Elliots aldeles vidunderlige 16 år ældre spillefilm Mary og Max, og fremhævede den tørre og løsslupne humor, som filmen betjente sig af, og som gør, at Gilberts og Graces mange trængsler ikke bliver ubærlige. Han kaldte filmen en "smuk, poetisk, mørk, vittig, lidt tosset og håbefuld fortælling om at kravle ud af sin skal og blive til et helt menneske".[4]

Per Juul Carlsen gav filmen fire kameraer på sit filmsite Lys!Kamera!Ord! og skrev, at meget få kunne besynge denne verdens skæve eksistenser så nænsomt som Adam Elliot.[5]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]