Enskiftet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Svaneholm slot

Enskiftet var en jordreform som gennemførtes i Skåne fra slutningen af 1700-tallet og under 1800-tallets første årtier. Den efterfulgte storskiftet, og var betydelig mere radikal, og efterfulgtes siden af laga skifte fra 1827. Dette skyldtes at storskiftet ikke rigtig nåede de ønskede resultater.

Rutger Macklean nævnes som regel som enskiftets ophavsmand. Det første praktiske enskifteprojekt udførdes af landmåleren Carl Gideon Wadman, som på Mackleans foranledning gennemførte enskiftet i landsbyerne under Svaneholm slotSkurupegnen i Skåne. De første af Wadmans skifter, af Skurup i 1783, plejer at kaldes det første enskiftet, men var i virkeligheden et usædvanligt vellykket eksempel på storskifte. Macklean tvang i 1785 samtlige 701 personer, der brugte hans jord, at forlade sine hjem for at bygge nye gårde midt i det store agerlandskab, hvor de fik tildelt 40 tønder land per gård. Resultatet for brugerne blev, at de slap for at flytte sig mellem 53 forskellige parceller, og kunne i stedet bruge en eneste stor sammenhængende ager. Af de 701 berørte valgte 102 at opsige brugsretten og forlade Svaneholm.

Svaneholms reform var meget vellykket og skabte forudsætninger for en befolkningstilvækst. I 1802 var befolkningstallet på godstes agre fordoblet til 1.400 personer. En kongelig forordning om enskifte for Skåne i sin helhed udfærdigedes i 1803. Selv for Skåne lykkedes enskiftereformen, eftersom den egnede sig vel for et enhedsmæssigt slettelandskab.

Enskifte forordnedes for Skaraborgs län i 1804, og for Sverige (med Finland) i sin helhed i 1807. I disse dele af Sverige var landskabet mere varieret og enskiftet var betydelig sværere at gennemføre. Det blev derfor den anden omgang af skiftereformer som i et rigsperspektiv ikke rigtig blev som tiltænkt. Enskiftet efterfulgtes derfor i 1827 af laga skiftet.

I Danmark gennemførtes en lignende reform, men i stedet for udflytninger forsøgte man at bibeholde landsbyerne så længe som muligt efter "kagebidsprincippet", hvor gårdens største arealer havnede længst borte fra gården. I Sverige skete en opdeling af tilsvarende princip i visse tilfælde, men det var langt fra lige så almindeligt som i Danmark.

Kilder

  • Niklas Cserhalmi, Fårad mark. Handbok för tolkning av historiska kartor och landskap, temanummer av tidskriften Bygd och Natur (Lund 1998).
  • Svensk Uppslagsbok, artikeln Enskifte (Malmö 1932)

Se også

SverigeSpire
Denne artikel relateret til Sverige er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump