Erich Mielke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Erich Mielke

Bundesarchiv Bild 183-R0522-177, Erich Mielke.jpg

Personlig information
Født Erich Fritz Emil MielkeRediger på Wikidata
28. december 1907Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Død 21. maj 2000 (92 år)Rediger på Wikidata
BerlinRediger på Wikidata
Gravsted Zentralfriedhof FriedrichsfeldeRediger på Wikidata
Politisk parti Kommunistische Partei Deutschlands, Sozialistische Einheitspartei DeutschlandsRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Köllnisches GymnasiumRediger på Wikidata
Medlem af Zentralkomitee der Sozialistischen Einheitspartei DeutschlandRediger på Wikidata
Beskæftigelse Officer, politikerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Medaljen "For styrkelse af det militære samarbejde",
Sovjetunionens Helt,
Den patriotiske krigs orden af 1. klasse,
Leninordenen,
Medal "For Distinction in Guarding the State Border of the USSR"[1],
med flereRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Erich Fritz Emil Mielke (født 28. december 1907 i Berlin, død 21. maj 2000 i Berlin) var en drabsdømt tysk kommunist og chef for Ministerium für Staatssicherheit i DDR fra 1957 til DDR's sammenbrud i 1989. Han bar i denne tid titlen "minister for statssikkerhed". Efter Murens fald blev han i oktober 1993 dømt for et mord på to politimænd begået helt tilbage i 1931.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Mielke blev medlem af det tyske kommunistparti allerede i 1920'erne og deltog i gadekampe med højreorienterede grupperinger, såkaldte Frikorps. Den 9. august 1931 skød og dræbte han sammen med Erich Ziemer efter opfordring fra DDR's senere statsleder Walter Ulbricht de to politimænd Paul Anlauf og Franz Lenck. Som følge af drabet var han på flugt fra politiet og flygtede til Sovjetunionen. I 1934 blev han dømt for drabet in absentia. Tre andre kommunister blev arresteret og dødsdømt for drabene.

Fra 1932 gik Mielke på Kominterns militærpolitiske skole og senere på Leninskolen. På grund af sit omdømme som pålidelig stalinist, som blindt adlød ordrer fra toppen, overlevede han Stalins udrensninger, som ellers gik hårdt ud over tyske kommunister i Sovjetunionen.

Mellem 1936 og 1939 blev han sendt af sted til Spanien for at deltage i Den spanske borgerkrig som politisk kommissær. Efter borgerkrigen og i starten af 2. verdenskrig gik han under jorden i Frankrig og Belgien, hvor han en overgang blev interneret i Vichy-Frankrig. I Frankrig involverede han sig i den illegale KPD-ledelse.

I 1945 blev han sendt tilbage til Tyskland som sovjetisk politiinspektør med opgave til at bygge en sikkerhedsstyrke op, som skulle sikre kommunistpartiets kontrol i den sovjetiske besættelseszone, det senere DDR. Han var medlem af SEDs centralkomité fra 1950 til 1989.

I Mielkes tid som Stasichef havde han 85.000 heltidsansatte og 170.000 uofficielle medarbejdere som overvågede befolkningen i DDR. Så mange arbejdede for Stasi, at i enhver offentlig bygning var der mindst én person, som holdt Stasi informeret om alt som foregik. På Mielkes ordrer udførte Stasi bortføringer, trakassering, fængslinger og tortur af tusindvis af borgere. Mielke var en af de mægtigste og mest frygtede mænd i DDR.

Efter murens fald blev Mielke arresteret og i oktober 1993 dømt til seks års fængsel for drabet på politimændene Paul Anlauf og Franz Lenck. Retssagen fandt sted samme sted som retssagen i 1934. På grund af dårligt helbred (han var da 86 år gammel) slap han for at afsone, og af samme grund blev videre strafforfølgelse for forbrydelser begået som Stasichef indstillet. Han døde i 2000 på et plejehjem i Berlin, og blev begravet i en ukendt grav. Talen ved hans begravelse blev holdt af tidligere stasi-generalmajor Willi Opitz.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.