Erling Bløndal Bengtsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Erling Bløndal Bengtsson
Født 8. marts 1932(1932-03-08)
KøbenhavnRediger på Wikidata
Oprindelse København
Død 6. juni 2013 (81 år)
Ann Arbor, Michigan, USA
Ann ArborRediger på Wikidata
Instrumenter
Violoncel

Erling Bløndal (også Blöndal) Bengtsson (8. marts 1932 i København6. juni 2013 i Ann Arbor i Michigan i USA) var en dansk cellist og musikpædagog.

De første år[redigér | redigér wikikode]

Blöndal Bengtsson blev født og voksede op i København som søn af danske violinist Valdemar Bengtsson (1898-1970) og den islandske pianist Sigridur Charlotte, født Nielsen (1894-1956). Faderen var hans første læremester og han studerede hos kgl. koncertmester Fritz Dietzman. Bløndal Bengtsson debuterede som fireårig ved Politikens Julekoncert i 1936. Han gav sin første koncert med orkester i Tivoli i 1942 under ledelse af Thomas Jensen.[1]  

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 1948 gjorde et islandsk hæderslegat det muligt for ham at studere i USA hos den berømte russiske cellist Gregor PiatigorskyCurtis Institute of Music i Philadelphia. Allerede et år efter blev han Piatigorskys assistent og året efter - som nittenårig - fakultetsmedlem med sin egen celloklasse på Curtis Institute.[1]

Solisten[redigér | redigér wikikode]

Hans repertoire gik fra klassiske til moderne værker. Ledende skandinaviske komponister skrev værker til Blöndal Bengtsson, og han har i Skandinavien uropført koncerter af Benjamin Britten, Samuel Barber, Aram Khatjaturjan, Frederick Delius, Witold Lutosławski og William Walton. [1]De to sidste har dirigeret dem med Bløndal Bengtsson som solist. 

Bløndal Bengtsson har optrådt med de fleste af verdensorkestre som Royal Philharmonic, Skt. Petersborgs Filharmoniske Orkester, English Chamber Orchestra, Salzburgs Mozarteum-orkester, Haags Residentie Orkester under ledelse af Jurij Temirkanov, Mariss Jansons, David Zinman, Sixten Ehrling, Herbert Blomstedt og Sergiu Commissiona.

Kammermusikeren[redigér | redigér wikikode]

I mange år spillede han med pianisterne Anker Blyme, Kjell Bækkelund, Árni Kristjánsson, Georg Vasarhelyi og Herman D. Koppel - og dannede fast trio med Henry Holst og Esther Vagning.

Som kammermusiker turnerede han med violinisterne Emil TelmányiCharles Senderovitz, Endre Wolf og Arve Tellefsen.[1]og i sidste tyve år med pianisten Nina Kavtaradze.

Pædagogisk virke[redigér | redigér wikikode]

Hjemme i Danmark 1953 underviste han ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København - fra 1961 som ekstraordinær professor og fra 1969 som professor til 1990. Ved siden af underviste han i Sveriges Radios musikskole på Edsberg slot i Stockholm og på Hochschule für Musik i Köln.

I 1990 fik han et professorat ved School of Music ved University of Michigan i Ann Arbor i USA, som han besad de næste seksten år.[2]

Bløndal Bengtsson gav talrige masterclasses til det sidste i mange lande: seks år i træk i 1970'erne ved Tibor Varga Festival i Sion i Schweiz og i England, Norge, Island og USA.

Pladeindspilninger[redigér | redigér wikikode]

Bløndal Bengtsson har indspillet mere end et halvt hundrede plader. Hans indspilning med Johann Sebastian Bachs seks suiter for solocello blev "Choice of the Year" i det amerikanske musikmagasin Fanfare, og hans indspilning af Zoltán Kodálys solosonate blev i Guinness Classical 1000 en af Top 1000-indspilninger fra alle tider. I 2006 blev der i anledning af 70 års jubilæet udgivet en portræt-DVD med titlen: The Cello and I.

Hædersbevisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen (16. november 1977)
  • Storridder af Den Islandske Falkeorden
  • 1946: Musikanmelderringens ærespris
  • 1961: Prof. Ove Christensens ærespris
  • 1962: Århus-studenternes æreskunstner
  • 1965: Komponisten Ludvig Schyttes Mindelegat
  • 1972: Medlem af Kungliga Musikaliska Akademien
  • 1973: Hædersgave fra Carl Nielsens og Anne Marie Carl Nielsens Legat
  • 1976: Läkerol-prisen
  • 1993: "Chevalier du Violoncelle", Indiana University, School of Music, Eva Janzer Memorial Cello Center
  • 2001: Award of Distinction, Manchester International Cello Festival
  • 2005: "Premier Master Cellist 2005", the Detroit Cello Society
  • 2006: IFPIs Ærespris ved P2 Prisen DMA Klassisk
  • 2013: Jón Sigurdsson Prisen, Island [3]
  • Velux Fondens Hæderspris
  • English Hyam Morrison Gold Medal for Cello

Familie[redigér | redigér wikikode]

Bengtsson blev gift 19. oktober 1958 i Linå Kirke med Merete Bloch-Jørgensen (født 23. april 1937 i Rudkøbing), datter af tandlæge Troels Bloch-Jørgensen og hustru Ethel Merete født Søeborg. [1]Merete Bløndal Bengtsson stammede fra Silkeborg, hvor faderen var formand for Silkeborg Musikforening. Parret fik to sønner.

Instrument[redigér | redigér wikikode]

Erling Bløndal Bengtssons cello var en Nicolas Lupot (1758-1824), "Den franske Stradivarius".

Død og eftermæle[redigér | redigér wikikode]

Erling Blöndal Bengtsson døde i sit hjem i Michigan den 6. juni 2013 og blev bisat i Island på "Holavallagarður",  den gamle kirkegård i Reykjavik.[4] Monumentet på hans grav er udført af billedhuggeren Gottfred Eickhoff i 1976. En kopi er i det Nationalhistoriske Museums portrætsamling på Frederiksborg Slot.

En anden skulptur - over legemsstørrelse - står foran koncerthuset i Reykjavik. Den er udført af billedhuggeren Olöf Pálsdottir.

Et portræt malet af Bløndal Bengtssons yngste søn, Stefan Blöndal er skænket af elever og hænger på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Journalist Søren Schauser skrev i sin nekrolog i Berlingske Tidende, at "Selve hans musikersjæl var af den inderlige slags, der ikke rigtig fødes længere. Og hans spil var af en anden verden - klangskønt og enestående kultiveret". "Når en stor kunstner forlader denne verden, tænker man gerne: Han var den sidste store på sit felt! Ingen anden kan komme efter! Men lige præcis Erling Bløndal Bengtsson virker særlig uerstattelig."[5]

DR journalist Jens Cornelius skrev: "Han var en af de største danske klassiske musikere i det 20. århundrede, og han rangerede højt på cellisternes verdensliste. En intens og overdådig musikpersonlighed, som på flere måder fik afgørende betydning for celloen."[6]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Erling Bløndal Bengtsson kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.