Erna Hamilton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Erna Hamilton
Født 2. oktober 1900Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Død 29. juli 1996 (95 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Gravsted Frederiksberg Ældre KirkegårdRediger på Wikidata
Far Harald SimonsenRediger på Wikidata
Ægtefælle Douglas HamiltonRediger på Wikidata
Barn Ulph HamiltonRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Faglitterær skribentRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gravminde for fru Hamilton og hendes forældre på Frederiksberg Ældre Kirkegård

Erna Hamilton Hermansen født Erna Simonsen (2. oktober 1900 i København29. juli 1996 sammesteds) var grevinde og kaldte sig minister. Hun var legatstifter.

Hamilton var datter af byggematadoren Harald Simonsen og voksede op i Lille AmalienborgDag Hammarskjölds AlléØsterbro. Hun blev gift fire gange. Fra sin første mand, James Douglas Hamilton, som hun ægtede 1919, fik hun efternavnet og grevindetitlen; hendes tredje mand blev kort før sin død udnævnt til minister for Den Dominikanske Republik, og Erna Hamilton ønskede at overtage hvervet. Hun blev aldrig akkrediteret, men kaldte sig ikke desto mindre minister.

Efter sin eneste søns, Ulph Hamiltons (1920 - 1965), død stiftede hun Minister Erna Hamiltons Legat for Videnskab og Kunst. Hun boede i mange år ved Strandvejen på Østerbro.

Erna Hamilton var en af de sidste af Københavns "store damer" og hovedpersonen i Per Wennicks DR-dokumentarfilm fra 1996, Grevinden på tredje, og blev landskendt. Hun havde et årelangt venskab med fotografen Varvara Hasselbalch, der medvirkede i programmet.

Erna Hamilton var trods sin rigdom meget påpasselig. Nogle tæt på hende kaldte hende nærig. Hun var klar over, at pengene var arv, som man ikke bare brugte af; pengene havde hun jo ikke selv tjent. Hun beskrev sig selv som påholdende med sine penge i dokumentaren.

Hun kunne flere sprog som fransk og italiensk og var en værdsat værtinde i det diplomatiske korps. Hendes mangeårige ven, sagfører Preben Egemar, og viceværten Dalmark medvirkede også i dokumentaren, der blev sendt første gang 16. oktober 1996 og er genudsendt flere gange.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Erna Hamilton bidrog med afsnit til følgende udgivelser:

  • En lille rødhåret pige – glimt fra et københavnerliv (i Strenge kår – gyldne år. Danske hjem 1900-1920, 1979)
  • Volmer set fra tilskuerpladsen (i Volmer – som vi kendte ham 1982)
  • Så glad var jeg for min mor (i Kære mor – kendte danskere skriver om deres mor, 1998)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Erna Hamilton kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.