Ernest Cole: Lost & Found
| Ernest Cole: Lost & Found | |
|---|---|
| Overblik | |
| Genre | Biografisk film, dokumentarfilm  |
| Instrueret af | Raoul Peck |
| Manuskript af | Raoul Peck |
| Fotografering | Wolfgang Held |
| Klip | Alexandra Strauss |
| Produceret af | Raoul Peck |
| Udgivelsesdato | 15. maj 2025 (Danmark)[1] |
| Censur | .svg){kind=small} Tilladt for børn over 11 år[2] |
| Længde | 105 min. |
| Oprindelsesland | Frankrig, USA |
| Sprog | Fransk, engelsk |
| Links | |
| på IMDb | |
| i SFDb | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. | |
Ernest Cole: Lost & Found er en fransk-amerikansk dokumentarfilm fra 2024, der er instrueret af den haitianske instruktør Raoul Peck. Peck, der også er tidligere kulturminister, stod en halv snes år tidligere bag den Oscarnominerede dokumentarfilm I Am Not Your Negro og fortsatte med filmen om Ernest Cole i samme spor. Cole var en sort sydafrikansk fotograf, der med sine fotografier anskueliggjorde Apartheidlovene og deres konsekvenser for den sorte sydafrikanske befolkning. Han udgav i 1967 fotobogen House of Bondage om livet under apartheidstyret set med en sort mands øjne og måtte resten af sit liv leve i eksil. Filmen beskriver Coles liv og viser ikke mindst mange af hans uafrystelige fotografier med den amerikanske skuespiller Lakeith Stanfield som fortæller.[2]
Handling
[redigér | rediger kildetekst]Filmen portrætterer Ernest Cole, der var den første sorte fotograf, hvis billeder af apartheidsystemet i Sydafrika blev udbredt i en større offentlighed. Coles foto-essay "House of Bondage" udkom i 1967 og førte til, at han i resten af sit liv måtte leve i eksil i USA og Europa. I 2017 blev 60.000 af Coles negativer, som indtil da ikke var kendte, fundet i en bankboks i Sverige. Dette fund danner rammehistorien i Pecks film. Her tager instruktøren publikum med på en hvileløs rejse, der viser Coles udfordring som kunstner, hans vrede og hans frustration, som i lange perioder fik ham til helt at lægge kameraet fra sig. Filmen drager også paralleller med andre eksilerede kunstnere og flygtninge fra Afrika, som er havnet i en vestlig verden, som det ikke lykkes dem at omfavne eller blive accepteret af.[1]
Modtagelse
[redigér | rediger kildetekst]Danmark
[redigér | rediger kildetekst]Filmmagasinet Ekko gav filmen fem stjerner ud af seks i sin anmeldelse. Magasinet skrev, at filmen var en uafrystelig dokumentation af racediskriminationen både i Coles hjemland Sydafrika og i hans eksil i USA.[2] Politiken tildelte ligeledes fem hjerter og kaldte den en uhyggelig fortælling, men samtidig poetisk skåret.[3] I Informations anmeldelse kaldte Lone Nikolajsen filmen for fængende og dens klipning for usædvanligt elegant.[4]
USA
[redigér | rediger kildetekst]På det amerikanske websted Rotten Tomatoes, der opsummerer amerikanske mediers filmanmeldelser, var 97 % af de 34 indsamlede anmeldelser positive.[5]
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Ernest Cole: Lost & Found. Opslag på kino.dk, besøgt 9. maj 2025.
- 1 2 3 Morten Scriver Andersen: Ernest Cole: Lost & Found. Anmeldelse på ekkofilm.dk 6. maj 2025.
- ↑ Nanna Frank Rasmussen: I Sydafrika var han bange for at blive anholdt, i sydstaterne er han bange for at blive slået ihjel. Anmeldelse på politiken.dk 15. maj 2025.
- ↑ Lone Nikolajsen: Raoul Pecks nye film giver stemme til en sydafrikansk fotograf og apartheidbekæmper. Anmeldelse på information.dk 14. maj 2025.
- ↑ Ernest Cole: Lost & Found. rottentomatoes.com, besøgt 9. maj 2025.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ernest Cole: Lost & Found på Internet Movie Database (engelsk)
- Ernest Cole: Lost & Found i Svensk Filmdatabas (svensk)
- Ernest Cole: Lost & Found på AlloCiné (fransk)
- Ernest Cole: Lost & Found på The Movie Database (engelsk)
- Ernest Cole: Lost & Found på Rotten Tomatoes (engelsk)