Ernst-Robert Grawitz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ernst-Robert Grawitz

Bundesarchiv Bild 183-E02586, Gross-Schulzendorf, Reichsführerschule des DRK.jpg

Personlig information
Født 8. juni 1899Rediger på Wikidata
CharlottenburgRediger på Wikidata
Død 24. april 1945 (45 år)Rediger på Wikidata
BabelsbergRediger på Wikidata
Dødsårsag HåndgranatRediger på Wikidata
Politisk parti NSDAPRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Akademisk grad Doktor i medicinRediger på Wikidata
Medlem af SchutzstaffelRediger på Wikidata
Beskæftigelse Internist, torturbøddel, militærlæge, KZ-fangevogterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst-Robert Grawitz (8. juni 1899 i Berlin-Charlottenburg - 24. april 1945 i Potsdam-Babelsberg) var i det nationalsocialistiske Tyskland øverste leder for Tysk Røde Kors, SS-Obergruppenführer og Reichsarzt-SS.

Som Reichsarzt-SS (fra 1935) var han direkte underlagt Heinrich Himmler og medansvarlig for massedrabene gennem eutanasi-programmet Aktion T4 og de medicinske forsøg på indsatte i fangelejre.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Ernst-Robert Grawitz kom fra en familie med mange læger. Han var selv søn af militærlæge og senere cheflæge ved Røde Kors-sygehuset i Berlin-Westend, Ernst Grawitz (1860–1911) og hans hustru Helene (født Liebau, 14. oktober 1869 i Magdeburg). Hans onkel var den kendte patolog Paul Grawitz.[1]

Under 1. verdenskrig gik han i 1917 ind i den frivillige enhed Jäger-Ersatz-Bataillon 1 og blev 18. september 1918, to måneder før krigen sluttede sat i britisk krigsfangeskabvestfronten. Han var da løjtnant. Efter at han blev løsladt i november 1919 påbegyndte Grawitz sine medicin studier ved Friedrich-Wilhelms-Universität i Berlin. Efter den medicinske embedseksamen og modtagelse af legelisensen, var han indtil 1929 læge i indremedicin ved sygehuset i Berlin-Westend og uddannede sig til specialist i indremedicin. I årene 1933 til 1936 arbejdede Grawitz på indremedicinsk afdeling på sygehuset i Berlin-Westend.

Imidlertid var Grawitz samtidig meget politisk aktiv, noget som førte til at han fagligt ikke nåede habilitation. Helt siden skoledagene havde han været aktiv i højreekstreme organisationer. I november 1919 blev han medlem af Einwohnerwehr Berlin var i 1920 involveret i Kappkuppet. Derefter var Grawitz medlem af frikorpset Olympia og udtalte senere at han havde været en tilhænger af Adolf Hitler helt siden 1920. I november 1931 gik Grawitz ind i SS og blev i 1932 medlem af Det nationalsocialistiske tyske arbejderparti (NSDAP). I 1935 blev han af Reichsführer-SS Heinrich Himmler udnævnt til leder for SS-Sanitätsamtes og Reichsarzt der SS. Som Reichsarzt-SS sorterede Grawitz direkte under Himmler var den højeste faglige myndighed i alle medicinske og lægelige sager indenfor SS. Han var også ansvarlig for læger og medicinske forhold i koncentrationslejrene. Hans direkte underordnede i SS var Karl Genzken og senere Karl Gebhardt.

Røde Kors[redigér | redigér wikikode]

17. december 1936 blev Grawitz udnævnt af indenrigsminister Wilhelm Frick, i overensstemmelse med den gældende lovgivning til Gleichschaltung, stedfortrædende præsident for Tysk Røde Kors.[2] Efter en ændring i vedtægterne i slutningen af 1937 blev han en form for «arbejdende styreformand» («Geschäftsführender Präsident»), noget som i realiteten gav ham alt magt over organisationen, og den siddende præsident fra 1933, hertug Carl Eduard af Sachsen-Coburg-Gotha, som kun varetog repræsentative opgaver.

Fra midten af 1937 omorganiserede Grawitz Røde Kors ud fra førerprincippet, hvor de tidligere selvstændige delstats- og distriktsforeninger blev underlagt centralledelsen. Han udtalte at «i dag fremstår der et nyt, slagkraftig Tysk Røde Kors, organiseret i en soldatmæssig form og nationalsocialistisk ledet, klar til indsats» («Heute steht ein neues, schlagkräftiges Deutsches Rotes Kreuz, in soldatisch-straffer Form organisiert und nationalsozialistisch geführt, zu jedem Einsatz bereit»[3]

Død[redigér | redigér wikikode]

Da den Den røde arme begyndte at nærme sig Berlin og rykkede frem under slaget om Berlin, blev store dele af SS' organisation evakueret vestover. Også andre højtstående medarbejdere fik af Hitler tilladelse til at evakuere, men Grawitz' forespørgsel til Hitler om at kunne evakuere med sin familie blev imidlertid afslået, og den 24. april gik der en håndgranat af i Grawitz' villa i Babelsberg som dræbte ham, hans hustru og barn.[4] Det er antaget at granaten blev aktiveret af Grawitz selv og var selvmord. Hændelsen er gengivet i spillefilmen Der Untergang fra 2004, hvor Christian Hoening spiller Grawitz.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Wolfram Fischer (Hrsg.): Exodus von Wissenschaften aus Berlin. de Gruyter, Berlin 1994, ISBN 3-11-013945-6, s. 555 (digitalisert).
  2. ^ Birgitt Morgenbrod, Stephanie Merkenich: Das Deutsche Rote Kreuz unter der NS-Diktatur 1933–1945. Paderborn 2008, s. 130.
  3. ^ Ernst Klee: Das Personenlexikon zum Dritten Reich. Wer war was vor und nach 1945, side 198, andre oppdaterte utganve, Fischer Taschenbuch Verlag, Frankfurt am Main 2005, ISBN 3-596-16048-0
  4. ^ Moorhouse, Roger (3. april 2012). Berlin at War. Basic Books. s. 371. ISBN 978-0-465-02855-9.