Ernst Elster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ernst Elster

Ernst Elster (1912).jpg

Personlig information
Født 26. april 1860Rediger på Wikidata
Frankfurt am MainRediger på Wikidata
Død 6. oktober 1940 (80 år)Rediger på Wikidata
MarburgRediger på Wikidata
Søskende Ludwig ElsterRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Litteraturhistoriker, universitetslærerRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Leipzig UniversitetRediger på Wikidata
Arbejdssted LeipzigRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ernst August Eduard Jakob Elster (født 26. april 1860 i Frankfurt a. M., død 6. oktober 1940 i Marburg) var en tysk sproglærd og litteraturhistoriker, bror til Ludwig Elster.

Elster studerede 1879-84 ved universiteten i Tübingen, Jena, Berlin og Leipzig. Han blev 1886 docent i tysk sprog og litteratur ved Queen Margaret College i Glasgow. Allerede to år efter vendte han tilbage til Tyskland og holdt som privatdocent forelæsninger i Leipzig, hvor han 1892 blev ekstraordinær professor. Elster gik 1901 til Marburg, hvor han 1903 blev ansat som ordentlig professor og 1915 var rektor. Han har udfoldet en betydelig litterær virksomhed: Heines Buch der Lieder nach der ältesten Drucken oder Handschriften (1887), Zur Entstehungsgeschichte des Don Carlos (1889), Goethes Grosskophta und Bürgergeneral (1894) og det store værk Principien der Litteraturwissenschaft I (1897), II (1911). Elster har besørget en udmærket kritisk udgave af Heines værker (1887 og følgende år) i 7 bind. Han var udgiver af Beiträge zur deutscher Litteraturwissenschaft og leder af det bibliografiske instituts kendte Leipzig-klassikerudgaver.

Kilder[redigér | redigér wikikode]