Erstatning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Erstatning betegner en økonomisk kompensation til en skadelidt.

I retlig forstand er der fem betingelser for, at et erstatningsansvar kan gøres gældende:

  • Der skal være et ansvarsgrundlag – altså skal skadevolderen have handlet ansvarspådragende. Det vil normalt kræve, at skadevolderen har handlet culpøst – men på forskellige områder er ansvarsgrundlaget anderledes.
  • Der skal være lidt et tab.
  • Der skal være årsagssammenhæng mellem skadevolderens handling og tabet.
  • Tabet skal være påregneligt.
  • Der må ikke være ansvarsfritagende forhold, eksempelvis nødret.

Erstatning har til formål at genoprette en skade eller et tab, således at forholdene (for den skadelidte) så vidt muligt bringes tilbage til situationen før den skadevoldende adfærd. Erstatning skal således ikke fungere som en straf til skadevolderen eller en berigelse for den skadelidte. Erstatning kan derfor anvendes ved siden af strafansvar. På det obligationsretlige område kan erstatning også efter omstændighederne anvendes ved siden af misligholdelsesbeføjelserne.

Se også[redigér | redigér wikikode]