Erstatningsret

Erstatningsret er en privatretlig juridisk disciplin. Jurister sondrer mellem erstatning i kontrakt og erstatning uden for kontrakt.

Udgangspunktet er, at skadelidte selv bærer tabet for den erstatningsberettigende skade. Man er ikke erstatningsansvarlig over for sig selv.

Der gælder ikke erstatningsansvar, hvis skaden er sket som følge af en hændelig begivenhed; se dommen U.2021.1369 V.

Fire betingelser skal være opfyldt for at skadelidte kan opnå erstatning:

• 1) En skadelidt person har lidt et tab, som kan måles i kroner og ører.
• 2) En anden person er skadevolder; det vil sige, at der skal være et ansvarsgrundlag.
  • Ansvarsgrundlag kan være culpa eller objektivt ansvar. Endvidere findes præsumptionsansvar.
    • culpa kan enten være simpel uagtsomhed eller grov uagtsomhed eller forsæt.
    • objektivt ansvar betegner et skærpet ansvar, som gælder selv hvis skaden er hændelig.
    • præsumptionsansvar er culpaansvar med omvendt bevisbyrde.
• 3) Der skal desuden være en årsagssammenhæng (kausalitet) mellem skadevolders ansvarspådragende handling og det tab, som den skadelidte har lidt.
• 4) Der skal også være påregnelighed (adækvans); altså at skadevolder skal kunne forvente, at hans handling eller undladelse kan medføre en skade.
• 5) Som en femte betingelse kan nævnes, at der ikke må foreligge en objektiv ansvarsfrihedsgrund. Hvis skadelidte enten selv har medvirket til skadens opståen eller har undladt at begrænse sit tab, så kan erstatningskravet mod skadevolder blive lempet. Lempelse sker med hjemmel i erstatningsansvarsloven (EAL) § 24.
  • En objektiv ansvarsfrihedsgrund kan være nødret eller lovligt nødværge. En proportional (skånsom) anholdelse kan også udgøre en objektiv ansvarsfrihedsgrund.
  • Samtykke eller accept af risiko udgør også objektive ansvarsfrihedsgrunde.
  • Negotiorum gestio kan også udgøre en objektiv ansvarsfrihedsgrund.

Erstatningsretlige love

Til de relevante love hører: Lov om hæftelse for børns erstatningsansvar og aftaleloven og arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven og atomansvarsloven og CRM-loven uddrag af Danske Lov (1683) og databeskyttelsesloven og elsikkerhedsloven og erstatningsanvarsloven og fiskeriloven og forsikringsaftaleloven og lov om forsvarets personel og forældelsesloven og forældreansvarsloven og forældreerstatningsansvarsloven og havmiljøloven og husdyrbrugloven og jagtloven og jernbaneloven og jordforureningsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og konkursloven og købeloven og lov om Ledningsejerregistret og ligebehandlingsloven og luftfartsloven samt lov om mark- og vejfred samt lov om miljø og genteknologi samt miljøbeskyttelsesloven og miljøskadeerstatningsloven og miljøskadeloven og miljøvurderingsloven og naturbeskyttelsesloven og naturgasforsyningsloven og offererstatningsloven og ophavsretsloven og produktansvarsloven og lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt renteloven og retsplejeloven og rørledningsloven og råstofloven og selskabsloven og skovloven og statsskatteloven og straffeloven og sundhedsloven og sygedagpengeloven og søloven og sømandsloven og undergrundsloven og vandforsyningsloven og vandløbsloven og vejloven og ægtefælleloven og ægteskabsloven.

Hertil kommer de tre særlove: færdselsloven og hundeloven samt hesteloven, der fastlægger et objektivt ansvar.

Endelig findes også en bekendtgørelse: Bekendtgørelse om udlejning af motorkøretøjer uden fører.

Se også

• Formueret
• Forsikring

Litteratur

• side 165 i Carina Risvig Hamer & Sten Schaumburg-Müller (red.): Juraens verden − metoder, retskilder og discipliner. 2020. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4778-1
• Bo von Eyben & Helle Isager: Lærebog i erstatningsret. 9. udgave. 2019. Djøf Forlag. ISBN 978-87-574-4308-0

Referencer

Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.