Esben Bjerre Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Esben Bjerre)
Spring til navigation Spring til søgning
Esben Bjerre Hansen
Født Esben Bjerre Hansen
8. februar 1987 (32 år)
Sejs, Silkeborg
Uddannelse og virke
Aktive år 2009-
Kendt for Monte Carlo på P3

Esben Bjerre Hansen (født 8. februar 1987 i Sejs ved Silkeborg) er en dansk podcast, radio- og tv-vært. Han er kendt for radioprogrammet Monte CarloDR P3, hvor han var vært sammen med Peter Falktoft.[1] Han har gået på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Esben Bjerre Hansen havde i 2011 et kort ophold på San Francisco State University, som endte, fordi han blev tilbudt job på P3.[2]

Esben Bjerre Hansen var fra 2009 været ansat hos DR, hvor han først var ansat på Radioavisen og DR2 Deadline, til han i januar 2012 blev vært på Monte Carlo.[2] Esben har sammen med Peter Falktoft i 2012 og 2013 vundet Ekstra Bladets Gyldne mikrofon[3][4] og Årets Drivetime Radio ved Prix Radio.[5] I 2013 vandt de en Zulu Award for årets bedste radioprogram.[6]

I februar 2013 havde han tv-debut i programmet Monte Carlo elsker Putin, der blev nomineret til en Zulu Award for "Årets Danske Originale tv-program". Derudover var han også med til at lave Monte Carlo elsker jøderne og Monte Carlo elsker USA.

Den 14. maj 2014 meddelte Esben Bjerre Hansen og Peter Falktoft, at de ville indstille radioprogrammet pr. 6. juni 2014. De fortsætter på tv.

Den 20. oktober 2014 startede Esben Bjerre sammen med Peter Falktoft tv-programmet Monte Carlo på DR3, som sendes mandag til torsdag på DR3 og varede en halv time. Den 24. december 2016 udgav Esben Bjerre og Peter Falktoft podcasten Her Går Det Godt for første gang.

I 2018 udkom Bjerre og Falktoft med rejseprogrammet I Kina går det godt i samarbejde med YouSee.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Esben Bjerre har dannet par med Sisse Sejr-Nørgaard siden januar 2013.[7] Lørdag den 7. juni 2014 blev parret forældre til en pige, ved navn Ellie[8]

Radio og podcast[redigér | redigér wikikode]

Program År Kanal Medvært
Monte Carlo 2012-2014 DRP3 Peter Falktoft
Her Går Det Godt 2016- Peter Falktoft
Optimisten 2018- FN

TV[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Radio har med Esben Bjerre og Peter Falktoft i front produceret tre (pr. marts 2014) satiriske dokumentarserier om aktuelle emner. I forbindelse med nytåret 2013/14 sendte parret deres egen nytårstale på DR3. Parret har deltaget som gæster og værter i flere mindre tv-programmer, herunder nogle top-liste programmer.

Program År Kanal Note
Monte Carlo elsker Putin, Moskva/Sibirien, Rusland 2013 DR3
Monte Carlo elsker jøderne, Palæstina/Israel, 2013 DR3
Monte Carlo elsker USA, USA, 2014 DR3
Sladrehanken - vi ved hvad du laver 2014 DR3
Monte Carlo på DR3 2014 DR3

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svgDer mangler kildehenvisninger i teksten
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men dens kilder er uklare, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder.
Text document with red question mark.svg
Vista-kdmconfig.pngArtiklen om Esben Bjerre Hansen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.