Essenbæk Kirke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 56°26′26.6064″N 10°8′55.3092″E / 56.440724000°N 10.148697000°Ø / 56.440724000; 10.148697000

Essenbæk Kirke
Essenbæk Kirke, Assentoft (1.2).jpg
Generelt
Opført 1868-1869
Geografi
Adresse Volkmøllevej 2, 8960 Randers SØ
Sogn Essenbæk Sogn
Pastorat Virring-Essenbæk-Årslev-Hørning Pastorat
Provsti Randers Søndre Provsti
Stift Århus Stift
Kommune Randers Kommune
Eksterne henvisninger
Websted defiresogne.dk/essenbaek-kirke-og-kirkegaard/

Essenbæk Kirke i Assentoft er sognekirken i Essenbæk Sogn i Randers Søndre Provsti i Århus Stift.

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Gammel Essenbæk Kirke i ca. 1865[1].

En tidligere kirke byggedes på en banke[2] i Haldherred[3] formentlig i det 12. århundrede, og kendes fra det 13. århundrede som Essenbæk (Eskingbec)[4] – et navn som måske refererer til den nuværende Volkmølle Bæk[5]. Forleddet esking betyder vist en beboer af Assentoft[6], men bækken synes senere at være navngivet efter en valkemølle, der med tiden dog benyttedes som kornmølle[7].

Kirken byggedes først i romansk stil[8] som et langhus og nok et kor – indvendigt bestående af granitkampe[9] murede omkring rå marksten[10], og udvendigt af granitkvadre. På kirkens nordlige og sydlige side var en simpel firkantet indgang, og kirkens loft var fladt og gipset. Senere nedreves koret, hvorefter langhusets østlige ende afgrænset af en spidsbuet korbue benyttedes som sådan, og den nordlige indgang tilmuredes[9]. Nok også senere etableredes et lille rundbuet vindue på den nordlige side, og et tårn hvilende på fem piller[11] indbyggede i langhuset[9] og med pyramidetag af bly[11] tilbyggedes[12] over kirkens sydvestlige hjørne. Et våbenhus ved den sydlige indgang og en krydshvælving[9] synes tilføjede i det 15. århundrede[11]. Da var kirken indvendig 31¾ alen (19,93 m.) lang og 12¼ alen (7,69 m.) bred[9]. Kirken stod i det nordvestlige hjørne af en[2] ca. 65 m. lang og 65 m. bred kirkegård omhegnet af et 1,5 m. højt kampestensdige, sydvestligt i hvilket var en køreport og en gangport i en hvidkalket portal[13] i senmiddelalderlig stil af munkesten[14].

Figurerer fra ca. 1475 forestillende Maria (t.v.) og Kristus (t.h.) fra Gammel Essenbæk Kirkes altertavle, samt en figur (m.f.) fra det 15. århundrede forestillende "Nådesstolen" fra et af kirkens to sidealtre[15].

Allerede den 4. september 1424 kaldtes kirken Gammel Essenbæk (Gamel Essenbæk), og ejedes da af Essenbæk Kloster[16]. Den 2. september 1537 bestemte kongen dog at hver sognekirkes formue skulle bestyres af to kirkeværger[17], og i 1540 konfiskerede kongen Essenbæk Kloster og dets gods[18]. Da klosteret senere nedreves, førtes dets klokke til kirken[19].

Christen Skel Jørgensen købte den 7. september 1678 ”Kirkens Andel af Tienden af de nævnte Sogne, Herligheden over Præstegaardene og Degnebolene og alt Kirkernes tilliggende Jordegods og anden Herlighed samt Kaldsretten” omfattende bl.a. Essenbæk Sogn[20]. Med denne såkaldte patronatsret[21] var han reelt kirkens ejer, dog med ansvar for dens stand[17].

Da kunsthistorikeren N. L. Høyen i 1830 besøgte Essenbæk Kirke, tegnede han bl.a. dens kirkefont[22]. I sommeren 1865, da arkitekten Johannes Frederik (Frits) Christian Uldall[23] besøgte kirken, stod der dog en anden døbefont[24] – denne i barokstil af træ[25], og forestillende en knælende figur bærende en kumme.

Essenbæk Kirketomt set fra nord.

I efteråret 1865[24] reves den da faldefærdige kirke ned, men kirkegården bevaredes[26]. Noget af kirkens inventar, inklusive 10 af altertavlens figurer forestillende de 12 apostle, solgtes på auktion, men figurerne forestillende apostlene Jakob den Ældre og Peter tog mureren N. Schunck, der medvirkede ved nedrivningen. I 1894 gav han dem til Randers Museum, og to år senere gav lensgrevinde Christiane Scheel altertavlens figurer forestillende Kristus og Maria til museet[27]. I 1910 rejstes en mindesten på kirkegården, og i 1971 føjedes trælåger til den da teglhængte portal i kirkegårdsdiget[28]. Omkring mindestenen markeres kirkens hjørner[12] nu af kantrejste natursten[28].

Bygningshistorie[redigér | redigér wikikode]

Karikatur fra satirebladet "Folkets Nisse" den 10. august 1867[29].

”Kirkeejeren” ville bygge en ny kirke i Assentoft, men det lokale sogneforstanderskab ville at en ny kirke ligesom den gamle skulle stå udenfor byen. I 1866 mente Kultusministeriet at de to parter ikke kunne enes[30], men i oktober 1868 begyndtes byggeriet af en ny kirke[24] i Assentoft[31]. Det var den første kirke Frits Uldall[23] tegnede, og den 28. november 1868 indviedes denne nye Essenbæk Kirke. Dens klokke omstøbtes i 1885.

Efter at ”kirkeejeren” begærede sig ansvarsfri for kirkens stand[17], blev kirken i 1913 selvejende[32].

Arkitektur[redigér | redigér wikikode]

Essenbæk Kirke, Assentoft (7).jpg

Kirken er bygget i romansk stil af røde munkesten, på en sokkel af granitkvadre fra den gamle Essenbæk Kirke. Den består af et skib og kor i ét, indvendigt adskilt af en rundbuet triumfmur, samt en apsis mod øst[25], og mod vest et 26,4 m. højt tårn, inkl. et ottekantet spir, hvis underrum benyttes som våbenhus. Kirkens bjælkeloft er dækket med bly[26].

Inventar[redigér | redigér wikikode]

Døbefonten.

Som altertavle står der en rose[33] af kobber[25].

Alterstagerne er fra ca. 1600.

Døbefonten er af granit i romansk stil[26], med relieffer af hoveder på stage[25], et korslam, en fugl og to løver på kummen[26]. Den benyttedes som fuglebad[11] i haven ved Gammel Estrup, til den i 1869 flyttedes til kirken[26]. Den er nok identisk med døbefonten der i 1830 stod i den gamle Essenbæk Kirke[22].

På et pulpitur i kirkens vestlige ende står et firstemmigt orgel[26].

Restaureringer[redigér | redigér wikikode]

1967-1968[redigér | redigér wikikode]

Mogens Henri Jørgensen maler skibets loft[33], prædikestol og stoleværk[25].

1985[redigér | redigér wikikode]

Glasmosaikker af Mogens Henri Jørgensen indsættes i skibet.

1986[redigér | redigér wikikode]

Kor og apsis, med altertavlerosen bagest.

Der indsættes flere værker af Mogens Henri Jørgensen - en glasmosaik i koret, et glasmaleri i apsis, samt altertavlerosen[33] i stedet for en rundbuet portalramme[26] af eg med et maleri af A. Dorph forestillende Kristus og farisæerne[25].

1993[redigér | redigér wikikode]

En glasmosaikrude af Mogens Henri Jørgensen indsættes[33].

Omgivelser[redigér | redigér wikikode]

Samtidig med at kirken byggedes, opførtes der syd og vest for dens kirkegård en mur af tilhuggede sten, samt et stendige nord og øst for kirkegården. Resten af dens nordlige rand beplantedes med nåletræer. Et ligkapel byggedes på kirkegården i 1930[34].

Gravminder[redigér | redigér wikikode]

Rasmus Pedersen (t.v.), Anne Nielsdatter (m.f.), og Bertel Henningsen (t.h.).

I våbenhusets nordlige væg er indsat en stor gravsten med portrætrelieffer i halvfigur af Anne Nielsdatter, samt hendes ægtemænd Rasmus Pedersen og Bertel Henningsen[26]. Den første af mændene var Essenbæk og Kristrups birkefoged til sin død i 1602, og efterfulgtes som sådan af den anden mand[35]. Den ca. to m. lange og ca. halvanden m. høje sandstenstavle lå måske i den gamle Essenbæk Kirkes gulv[31].

Præster siden reformationen (ufuldstændig)[redigér | redigér wikikode]

År Præst
1536-1555 Magister Lauritz
1555-1572[36] Christen Thomsen[37]
1572-1583 Thomas Christensen
1583-1619 Rasmus Andersen
1619-1635 Jens Hansen Brun
1635-1665 Jens Nicolaj Thrige
1665-1685 Lauers Hansen Thrige
1685-1735 Niels Bertelsen Brun
1735-1775 Frederik Berg
1775-1809 Frederik Bastholm Berg
1809-1839 Jørgen Carsten Blok Hegelund
1839-1864[36] Christian Dinesen[37]
1864-1890 Alfred Hjalmar Elmqvist
1890-1922 Mads Chr. Andersen Østergaard
1922- Jens Micael Mikkelsen[36]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 20
  2. ^ a b Møbjerg, Morten. Sct. Bernhard i Essenbæk i Scriptoriet. http://www.scriptoriet.info/en-essenbaek.htm#The old [Besøgt 2016-07-10]
  3. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, ss. 841-842
  4. ^ Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 847
  5. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 1
  6. ^ Gyldendal. Essenbæk Kloster i Den Store Danske. http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Nordens_middelalderark%C3%A6ologi/Essenb%C3%A6k_Kloster [Besøgt 2016-08-24]
  7. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 85
  8. ^ Mejlsø, Jørgen; Jørgensen, Johannes Liingaard; Kristiansen, Karsten (2011). DANSKE FORTIDSMINDER. http://www.fortidsmindeguide.dk/Essenbaek-Kirke.ma003.0.html [Besøgt 2016-07-22]
  9. ^ a b c d e Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 16
  10. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 132
  11. ^ a b c d Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 19
  12. ^ a b Møbjerg, Morten (2001). Sct. Bernhard i Essenbæk i Årsskrift 2001. Auning, Danmark: Lokalhistorisk Forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 26
  13. ^ Slots- og Kulturstyrelsen. Essenbæk Kirketomt. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/47437/ [Besøgt 2016-07-17]
  14. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, ss. 14-15
  15. ^ Informationsskilt i Museum Østjylland.
  16. ^ Hedemann, Markus; Knudsen, Anders Leegaard; Hansen, Thomas (2010). nr. 14240904001 i Diplomatarium Danicum. http://diplomatarium.dk/ [Besøgt 2016-07-30]
  17. ^ a b c Blangstrup, Christian (1922). SALMONSENS KONVERSATIONSLEKSIKON. Anden Udgave. Bind XIII: Jernbaneret-Kirkeskat. København, Danmark: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 926
  18. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 11
  19. ^ Hansen, Karl (1832). Danske Ridderborge, beskrevne tildeels efter utrykte Kilder. København, Danmark; Hofboghandler Beekens Forlag, s. 134
  20. ^ West, F. J. (1908). Kronens Skøder: paa afhændet og erhvervet Jordegods i Danmark, fra Reformationen til Nutiden. Andet Bind. 1648-1688. København, Danmark; Rigsarkivet, s. 453
  21. ^ Blangstrup, Christian (1924). SALMONSENS KONVERSATIONSLEKSIKON. Anden Udgave. Bind XVIII: Nordlandsbaad-Perleøerne. København, Danmark: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, s. 971
  22. ^ a b Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 26
  23. ^ a b Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 13
  24. ^ a b c Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 17
  25. ^ a b c d e f Essenbæk Sogns Menighedsråd. Essenbæk Kirke. http://defiresogne.dk/essenbaek-kirke-og-kirkegaard/ [Besøgt 2016-09-14]
  26. ^ a b c d e f g h Nielsen, Niels; Skautrup, Peter; Mathiassen, Therkel (1963). J. P. TRAP: DANMARK. FEMTE UDGAVE. REDIGERET AF NIELS NIELSEN • PETER SKAUTRUP • THERKEL MATHIASSEN. RANDERS AMT. BIND VII, 2. København, Danmark: G. E. C. Gads Forlag, s. 848
  27. ^ Nielsen, Allan Berg (1984). Essenbæk gamle kirke i Årsskrift 1984. Auning, Danmark: Lokalhistorisk forening for Sønderhald Kommune og Sønderhald Egnsarkiv, s. 21
  28. ^ a b Slots- og Kulturstyrelsen. Essenbæk Kirketomt. http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/47437/ [Besøgt 2016-07-17]
  29. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 20
  30. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 19
  31. ^ a b Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 21
  32. ^ Fritfelt, Salomon J. (1956). Vort Sogns Historie i 100 Aar. http://www.vortsognshistorie.dk/record.aspx?ref=050055&hitno=&browse=yes&showfields [Besøgt 2016-09-14], s. 55
  33. ^ a b c d Slots- og Kulturstyrelsen. KUNSTINDEX DANMARK & WEILBACHS KUNSTNERLEKSIKON. https://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1093&wsektion=alle [Besøgt 2016-09-14]
  34. ^ Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, ss. 21-22
  35. ^ Mehlsen, Ejnar (1919). Essenbæk Kloster i Aarbog udgivet af Randers Amts Historiske Samfund. Årgang 13. 52-60. Randers, Danmark: Randers Amts Historiske Samfund, s. 57
  36. ^ a b c Mariager, Rasmus (1937). ESSENBÆK SOGNS HISTORIE: SAMLET OG UDGIVET AF R. Mariager. Odder, Danmark; Duplikeringsbureauet, s. 22
  37. ^ a b Wiberg, S. V. (1871). Personalhistorie, statistiske og genealogiske Bidrag til en almindelig dansk Præstehistorie. Tredje Bind. Odense, Danmark; Hempelske Boghandel, s. 592