Eta Carinae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Eta Carinae

Eta Carinae er en ekstrem superkæmpe, der har en anslået masse på 100-150 gange Solens, hvilket medfører, at den udstråler omkring 4 millioner gange så megen energi som Solen. Eta Carinae er 7.500 til 8.000 lysår fra Solen.

eta car, som den hedder i fagsproget, har den største masse, blandt de stjerner som vi kan udforske i relativ stor detalje. Vi kender større stjerner, men vores viden om disse er begrænset i forhold til kendskabet om Eta Carinae. Eta Carinae har så stor masse, at den formodentlig vil ende sine dage som en såkaldt hypernova i en eksplosion, der er henimod 100 gange så kraftig end en supernova. Når dette sker, vil de store mængder materiale, supernovaen kaster ud (den såkaldte supernovarest, på adskillige solmasser), blandes med det interstellare medium (ISM), hvor det indgår i nye stjerner, som senere vil blive født, mens dens kerne vil falde sammen til et sort hul.

Eta Carinae kan ses i stjernebilledet Carina (Kølen), der dog ikke er synligt fra Danmark, eftersom det er for langt mod syd på den sydlige himmelhalvkugle.

Wikimedia Commons har medier relateret til: