Kepaløg

Kepaløg
	Plantens overvintringsdel: løget
Videnskabelig klassifikation
Rige	Plantae ; (Planter)
Division	Magnoliophyta ; (Dækfrøede planter)
Klasse	Liliopsida ; (Énkimbladede)
Orden	Asparagales ; (Asparges-ordenen)
Familie	Amaryllidaceae ; (Påskelilje-familien)
Slægt	Allium (Løg-slægten)
Art	A. cepa
Videnskabeligt artsnavn
	Allium cepa; L.
	Hjælp til læsning af taksobokse

Kepaløg (Allium cepa) er en flerårig, urteagtig plante, som er tilpasset steppeforhold: både sommertørke og vinterkulde overlever den ved hjælp af sit løg. Arten kendes kun som en dyrket plante og omfatter mange varianter, der er vidt anvendte i madlavning, herunder det almindelige zittauerløg, rødløg og forårsløg.^[1]

Beskrivelse[redigér | rediger kildetekst]

Bladene er tyndvæggede rør, som er blågrønne med parallelle bladribber. I det andet vokseår dannes en bladløs, rørformet stængel, som skyder op fra midten af det underjordiske løg.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor blomsterne findes i en endestillet, kugleformet skærm. De enkelte blomster er regelmæssige og 3-tallige med to rækker grønligthvide blosterblade. Denne art danner ikke yngleknopper i blomsterstanden. Frugterne er kapsler med sorte frø.

Rodnettet består af en skiveagtig stængel og et tæt bundt af grove trævlerødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,15 m (50 x 15 cm/år), heri ikke medregnet den blomstrende stængel.

Voksested[redigér | rediger kildetekst]

Artens udbredelsesområde er ukendt, da den har været dyrket i Mellemøsten siden oldtiden. Den findes kun sjældent naturaliseret noget steds, men den trives bedst på tør, porøs og kalkholdig jord i fuld sol.

Varianter og hybrider[redigér | rediger kildetekst]

Etageløg (Allium x proliferum) danner yngleknopper i stedet for blomster. Yngleknopperne kan danne stængler, som så igen bærer yngleknopper af 2. orden.
Forårsløg (Allium cepa) – nyspirede planter uden løg.
Skalotteløg (Allium cepa var. aggregatum).

Anvendelse[redigér | rediger kildetekst]

Kepaløg bruges i madlavningen overalt i verden. Se nærmere under løg.

Lugt[redigér | rediger kildetekst]

Alle dele af planten lugter af den svovlholdige aminosyre isoalliin, der især frigøres, når planten skæres igennem. Samtidig frigøres enzymet alliinase, der spalter aminosyren til bl.a. det slimhindeirriterende stof propanthial-s-oxid. Deraf tårerne, når man piller løg.