Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Europa-Parlamentsvalg 2024
Danmark
2019 ←
2024
→ 2029

  Største parti Næst­største parti Tredje­største parti
 
Morten Løkkegaard at Connect.Euranet debate on Erasmus+.jpg
Christel.Schaldemose.jpg
Kira Marie Peter-Hansen November 2022.jpg
Leder Morten Løkkegaard Christel Schaldemose Kira Peter-Hansen
Parti Venstre Socialdemokratiet SF - Socialistisk Folkeparti
Gruppe Renew Europe S&D G-EFA
Seneste valg 4 mandater,
23,5%
3 mandater,
21,5%
2 mandater,
13,2%

  Fjerde­største parti Femte­største parti Sjette­største parti
 
A_photo_of_Sigrid_Friis.jpg
Anders Primdahl Vistisen 20171031.jpg
Leder Sigrid Friis Frederiksen Anders Vistisen Niels Flemming Hansen
Parti Radikale Venstre Dansk Folkeparti Det Konservative Folkeparti
Gruppe Renew Europe Gruppen Identitet og Demokrati EPP
Seneste valg 2 mandater,
10,1%
1 mandat,
10,8%
1 mandat,
6,2%

  Syvende­største parti Ottende­største parti Niende­største parti
 
Per Clausen.jpg
Jan_Kristoffersen_Alternativet.jpg
Henrik Dahl.jpg
Leder Per Clausen Jan Kristoffersen Henrik Dahl
Parti Enhedslisten Alternativet Liberal Alliance
Gruppe GUE-NGL Ingen Ingen
Seneste valg 1 mandat,
5,5%
0 mandater,
3,4%
0 mandater,
2,2%

  10.-største parti 11.-største parti 12.-største parti
 
Leder TBA inden 28. okt. 2023 Stine Bosse Kristoffer Hjort Storm
Parti Nye Borgerlige Moderaterne Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
Gruppe Ingen Renew Europe Ingen
Seneste valg Ikke opstillet Ikke opstillet Ikke opstillet

Europa-Parlamentsvalget 2024 i Danmark vil finde sted en af dagene i perioden 6. til 9. juni 2024 som valgene i de øvige medlemslande i Den Europæiske Union.[1] Den præcise valgdato i Danmark er endnu ikke officielt fastlagt. Valget i 2019 blev afholdt på en søndag.[2] Hvis samme ugedag bruges i 2024, vil valget blive afholdt søndag den 9. juni 2024. Danmark skal vælge 15 ud af 720 pladser i Europa-Parlamentet. Det er en stigning fra 14 ud af 705 pladser ved forrige Europa-Parlamentsvalg i 2019.[3] Der bliver ikke afholdt Europa-Parlamentsvalg i Grønland og Færøerne som ikke er medlemmer af EU.

Stemmeret[redigér | rediger kildetekst]

Ved Europa-Parlamentsvalg har ikke kun danske statsborgere valgret, men også EU-borgere i Danmark og – efter anmodning – danskere i andre EU-lande. Valgretsalderen er 18 år.[4] Danskere i et andet EU-land kan vælge om de vil stemme i Danmark eller i bopælslandet, men ikke i begge lande. Tilsvarende kan udenlandske EU-borgere som bor i Danmark, vælge mellem at stemme i Danmark eller i hjemlandet.[5] EU-borgere, der boede i Grønland eller på Færøerne, kunne ikke stemme til Europa-Parlamentet.[4]

Kandidater[redigér | rediger kildetekst]

Kun partier kan deltage i Europa-Parlamentsvalg; opstilling uden for partierne er ikke mulig. Partier var opstillingsberettigede hvis de seks uger før valget er repræsenteret i enten Europa-Parlamentet eller Folketinget, eller hvis de senest otte uger før valget havde vælgererklæringer, svarende til 2 % af de gyldige stemmer ved det seneste folketingsvalg.[4][6]

Opstillede partier[redigér | rediger kildetekst]

De opstillingsberettigede partier er:

Alle opstillingsberettigede partier har valgt at stille op.

Valgforbund[redigér | rediger kildetekst]

  • Socialdemokratiet, SF og Alternativet[7]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Rådet bekræfter 6.-9. juni 2024 som datoer for næste valg til Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union, 22. maj 2023, hentet 17. september 2023
  2. ^ Valg til Europa-Parlamentet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hentet 17. september 2023
  3. ^ Valg til Europa-Parlamentet 2024: 15 ekstra MEPere fordelt på 12 lande, Europa-Parlamentet, 13. september 2023, hentet 17. september 2023
  4. ^ a b c Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet vav
  5. ^ "28 svar, der klæder dig på til valget til Europa-Parlamentet". DR. 10. maj 2019. Arkiveret fra originalen 19. maj 2019. Hentet 20. maj 2019.
  6. ^ "Digitale vælgererklæringer". Økonomi- og Indenrigsministeriet. 6. maj 2019. Arkiveret fra originalen 21. oktober 2018. Hentet 20. maj 2019.
  7. ^ https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/socialdemokratiet-indgaar-i-valgforbund-med-sf-og-aa-til-eu-valg/9782495

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]