European Curling Federation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra European Curling Council)

European Curling Federation (ECF) var det kontinentale forbund, der fungerer som det styrende organ for vintersportsgrenen curling i Europa, og det stod primært for at arrangere europamesterskaber i curling for mænd, kvinder og mixed hold.

Forbundet blev dannet i 1975 som European Curling Council, efter at seks europæiske hold havde mødtes til en seks-nationersturnering i Zürich i november 1974. De seks lande var Schweiz, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien og Norge, og under turneringen blev der holdt et møde, hvor man enedes om at arbejde for at oprette et europæisk curlingmesterskab. I marts 1975 blev forslaget godkendt af ICF, og man besluttede at afholde europamesterskaber for mænd og kvinder. Schweizeren Jean Schild blev valgt som det første formand for ECF, og det første europamesterskab blev afholdt i december 1975 i Megève i Frankrig.

Under Eric Harmsens formandskab i midten af 1980'erne blev forbundets navn ændret til European Curling Federation, og i 2004 besluttede ECF at der fra 2005 også skulle afholdes EM for mixed hold.

ECF stoppede med at arrangere europamesterskaber fra 1. januar 2013, efter at det på generalforsamlingen den 14. december 2012 i Karlstad blev besluttet trinvist at nedlægge forbundet, hvorefter det blev World Curling Federation, der overtog arrangørrollen for EM i curling.[1] Forbundet fortsatte imidlertid juridisk set med at eksistere indtil 2015, hvor det endeligt opløstes.[2][3]

Formænd[redigér | rediger kildetekst]

Formænd for ECF
Nr. Periode Navn Land
1 19751977 Jean Schild Schweiz Schweiz
2 19771979 Bob Grierson Skotland Skotland
3 19791983 Birger Mortensen Norge Norge
4 19831988 Eric Harmsen Holland Holland
5 19881992 Sten Willer-Andersen Danmark Danmark
6 19922000 Roy Sinclair Skotland Skotland
7 20002008 Malcolm Richardson Skotland Skotland
8 20082011 Andrew Ferguson-Smith Andorra Andorra
9 20112015 Olli Rissanen Finland Finland

Medlemmer[redigér | rediger kildetekst]

Andorra Andorras curlingforbund
Belgien Belgium Curling Association
Bulgarien Bulgariens curlingforbund
Danmark Dansk Curling Forbund
England English Curling Association
Estland Eesti Curlingu Liit
Finland Suomen Curlingliitto
Frankrig Fédération Française des Sports de Glace
Grækenland Grækenlands curlingforbund
Holland Nederlandse Curling Bond
Hviderusland Hvideruslands curlingforbund
Irland (ø) Irish Curling Association
Island Íþrótta- og Ólympíusamband Íslands
Italien Federazione Italiana Sport del Ghiaccio
Kasakhstan Kasakhstans curlingforbund
Kroatien Hrvatski Curling Savez
Letland Latvijas Kērlinga Asociācija
Liechtenstein Liechtensteins curlingforbund
Litauen Lietuvos Kerlingo Asociacija
Luxembourg Union Luxembourgeoise de Curling
Norge Norges Curling Forbund
Polen Polski Związek Curlingu
Rusland Ruslands curlingforbund
Schweiz SwissCurling
Serbien Nacionalni savez za karling Srbije
Skotland Royal Caledonian Curling Club
Slovakiet Slovenský curlingový zväz
Spanien Federacion Española de Deportes de Hielo
Sverige Svenska Curlingförbundet
Tjekkiet Český Svaz Curlingu
Tyrkiet Türkiye Curling Federasyonunun
Tyskland Deutscher Curling Verband
Ukraine Federatsia Korlinga Ukrainy
Ungarn Magyar Curling Szövetség
Wales Welsh Curling Association
Østrig Österreichischer Curling Verband

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]