Eurostar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eurostartog på Waterloo Station i London
Eurostartog på Waterloo Station
Interiør i Eurostar-toget

Eurostar er et højhastighedstog, som går mellem London og hhv. Paris og Bruxelles. Toget kører gennem Eurotunnelen og er en variant af det franske hurtigtog TGV.

Rejsetid[redigér | redigér wikikode]

Mellem London og Paris tager den ca. 470 km lange strækning 2 timer 15 minutter. Strækningen London – Bruxelles, som er ca. 360 km, køres på 1 time 55 minutter. I Frankrig og Belgien køres med hastigheder på op til 300 km/h. I Storbritannien har toget lige fra starten i 1994 anvendt gamle jernbanespor med max hastighed på 100 km/h. I 2003 inviedes en kort strækning bygget til højhastighedstog, og i november 2007 åbnedes så resten af strækningen til London, hvilket formindskede rejsetiden med i alt 40 minutter fra oprindeligt ca. 3 timer.

Stationerne[redigér | redigér wikikode]

Fra begyndelsen afgik toget fra Waterloo Station i London, men i forbindelse med de nævnte nyanlæg af banen ændredes dette, så toget nu afgår fra St. Pancras International Station nordøst for det centrale London, med gåafstand til King's Cross Station, hvor der er forbindelse til det ordinære jernbanenet.

I Bruxelles anløbes stationen Midi/Zuid, hvorfra alle fjerntog fra byen afgår.

I Paris anvendes Gare du Nord, hvor der er adgang til byens veludbyggede Metro.

Sikkerhed[redigér | redigér wikikode]

Der er en omfattende sikkerhedskontrol før ombordstigning, fuldt på højde med flysikkerhedstjekkene i lufthavnene. Det medfører, at det er nødvendigt med et fremmøde på en halv time før afgang.

Det rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

Togsættet er en kombination af motorvogne og passagervogne efter samme opskrift, der anvendtes helt fra første generation af TGV-tog fra starten af 1980'erne.

Toget er fremstillet hos firmaet Alstom, som også står bag udviklingen af de øvrige hurtigtog i Frankrig. Det har været nødvendigt at lade toget passe til flere forskellige tekniske standarder, idet kontaktledninger og signalsystemer m.m. er forskelligt i de tre berørte lande. Storbritannien har et elsystem for lokaltogene med strømskinne og en spænding på 750 V, som Eurostar anvender på de ældre strækninger i England (fx på Waterloo Station). Hovedstrækningen anvender et elsystem med 25 kV spænding (højhastighedsstrækningerne), dog undtaget et særskilt system nærmest Bruxelles på 3 kV og et andet system på de mindre strækninger i Frankrig (1,5 kV). Togsættets tophastighed er væsentligt sænket ved de lave spændinger.

I oktober 2010 besluttede Eurostarselskabet, at man ville entrere med Siemens som fremtidig leverandør af en ny serie tog. Siemens står i dag bag bl.a. de tyske hurtigtog.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]