Eurovision Song Contest
.svg){kind=small} | For den næste udgave af Eurovision Song Contest, se: Eurovision Song Contest 2024 |
| Eurovision Song Contest | |
|---|---|
| Information | |
| Genre | Melodigrandprix |
| Sprog | Engelsk og fransk |
| Produktion | |
| Produktionsselskab | European Broadcasting Union |
| Udsendt | |
| Først sendt | 1956 |
| Sidst sendt | 2015 |
| Musik | |
| Komponist bag kendingsmelodi | Indledningen af Marc-Antoine Charpentiers "Te Deum" |
| Links | |
| Officiel hjemmeside | |
Eurovision Song Contest, eller Det Europæiske Melodi Grand Prix, som det også kaldes på dansk, er en årlig international musikbegivenhed, der har fundet sted siden 1956, og som arrangeres af sammenslutningen af europæiske tv-selskaber European Broadcasting Union (EBU). Deltagerlandene stiller med hver sin sang, som i finalen konkurrerer om førstepladsen. Afstemningen foregår ved, at hvert deltagerland uddeler points til de sange, som i det pågældende land findes bedst. Oprindeligt blev disse points uddelt af nationale juryer, men fra slutningen af 90'erne har seerafstemninger (televote) været anvendt i de fleste lande. Fra og med 2009 har hvert lands points i finalen bestået af en 50/50-kombination af hhv. stemmer fra tv-seerne og stemmer fra en national jury. Dette blev udvidet til også at gælde semifinalerne fra 2010. Sangen med det højeste antal samlede points udråbes som vinder af konkurrencen, og vindernationen har derefter ret til at afholde næste års show, som normalt finder sted i maj.
Til og med 2003 udgjordes arrangementet kun af selve finalen. Fra 2004 tilføjedes endvidere en semifinale, og siden 2008 har showet bestået af to semifinaler og en finale, som afholdes på tre forskellige dage i den samme uge. De ti sange fra hver semifinale med det højeste antal stemmer går videre til den afgørende finale. Storbritannien, Italien, Spanien, Tyskland og Frankrig er dog automatisk sikret en plads i finalen hvert år, da de er de lande, der betaler mest til EBU. Disse lande omtales ofte som de fem store lande eller på engelsk "The Big Five" (Italien var dog fraværende fra ESC til og med 2010, hvorfor de øvrige fire lande blev omtalt som "The Big Four"). Også værtslandet, der normalt også er sidste års vindernation, er automatisk sikret en plads i finalen.
I 2005 afholdtes showet Congratulations i Forum, København, der kårede den bedste ESC-deltager i de første 50 år af dets historie. Vinder blev Waterloo med Abba fra Sverige (1974).
EBUs supervisor har siden 1. januar 2011 været nordmanden Jon Ola Sand.
Showets engelske navn, Eurovision Song Contest, ofte forkortet ESC, er i dag den hyppigst anvendte betegnelse i en international sammenhæng, som det f.eks. kan ses på ESC's hjemmeside.[1] Der er dog forskellige betegnelser for arrangementet i forskellige lande. I Nederlandene kaldes det f.eks. Eurovisie Songfestival,[2], i Italien Concorso Eurovisione della Canzone,[3] mens det på fransk i dag er kendt som Concours Eurovision de la chanson, tidligere Grand-Prix Eurovision de la Chanson européenne.[4]. I Danmark omtales showet normalt som Det Europæiske Melodi Grand Prix eller blot Melodi Grand Prix (undertiden forkortet MGP), f.eks på DR's officielle side.[5] Denne betegnelse er strengt taget misvisende, da der er flere lande, der har deltaget, som ikke ligger i Europa, heriblandt Israel, som har deltaget siden 1973, og Marokko, der stillede op en enkelt gang i 1980.[6] Desuden ligger deltagerlande som Tyrkiet og Aserbajdsjan kun delvist i Europa.
Format
Arena
Eurovision Song Contest afholdtes tidligere typisk i en koncertsal, et auditorium eller lignende. Eksempelvis fandt ESC 1964 sted i Tivolis Koncertsal i København.[7] I de senere år har man imidlertid ofte afviklet showet i større arenaer med plads til mange tilskuere, som f.eks. ESC 2010, der fandt sted i Telenor Arena ved Oslo med plads til mere end 20.000 mennesker.[8] Fra arenaen sendes showet direkte til de involverede tv-stationer fra hvert deltagerland. Til den pågældende tv-station kommenteres showet af en eller flere kommentatorer fra arenaen.
Finalens forløb
Showet indledes med Eurovisions tema: en instrumentalversion af begyndelsen af den franske barokkomponist Marc-Antoine Charpentiers motet "Te Deum". Herefter følger gerne et kort filmklip, inden der stilles om til selve arenaen. Efter en velkomst og introduktion fra værten eller værterne på engelsk og fransk præsenteres de enkelte landes bidrag. Rækkefølgen af disse fandtes tidligere ved lodtrækning, [9] men bestemmes nu af den tv-station, der har værtskabet. Dette sker for at gøre showet så varieret som muligt. Dog trækkes der stadig lod om værtslandets nummer. Hver sang indledes normalt med et kort videoklip (kaldet "postkort"), hvorunder kommentatorerne fra de enkelte lande typisk fortæller om den pågældende sang. Til og med 1998 blev sangene akkompagneret af et orkester, idet de enkelte bidrag hver især blev dirigeret af en dirigent fra det pågældende land. I 1999 blev orkestret dog sparet væk bl.a. pga. pladshensyn,[10] og siden har deltagerne sunget til præindspillede instrumentalspor. Al vokal er dog fortsat live.
Efter den sidste sangs fremførelse følger afstemningsperioden (i dag ca. 15 minutter), hvor publikum kan afgive stemmer enten pr. telefon eller pr. sms. Under den efterfølgende stemmeoptælling vises et underholdende indslag, der i de senere år ofte har inkluderet dans af forskellig art. Et velkendt eksempel er pauseunderholdningen fra 1994, Riverdance, der efterfølgende opnåede stor popularitet. Før indførelsen af televote voterede juryerne under indslaget, der desuden fulgte efter den sidste fremførelse. Efter underholdningsindslaget afgiver de enkelte lande deres points, og når vinderen er fundet, fremføres vindersangen igen som afslutning på showet.
Format for semifinalerne
Konkurrencen var indtil 2003 et éndagsforetagende, som kun bestod af selve finalen. Pga. et stadigt stigende antal lande, der ønskede at deltage, tilføjedes i 2004 endvidere en semifinale. De fire store vesteuropæiske lande, Storbritannien, Spanien, Tyskland og Frankrig (og fra 2011 endvidere Italien) var dog fortsat automatisk sikret en plads i finalen, og det samme var landene med de ti højeste placeringer fra konkurrencen året før. Øvrige lande måtte først kvalificere sig gennem semifinalen, hvorfra sangene med de ti højeste antal stemmer gik videre.[11]
I 2008 udvidede man arrangementet med to semifinaler, hvorfra de ni sange med flest publikumsstemmer fra hver gik videre. Den sidste, 10. sang blev udpeget på baggrund af points fra de enkelte landes back up-juryer, hvis stemmer ellers kun blev anvendt, hvis der i det pågældende land var problemer med seerafstemningen. Fra 2008 er kun de fire (fra 2011 fem) store og værtslandet automatisk kvalificerede til finalen. Alle andre må igennem en semifinale først.[12] Samme model anvendtes i forbindelse med semifinalerne i ESC 2009, hvor dog stemmerne i finalen var en 50/50-kombination af jury- og televote. I 2010 blev 50/50-modellen udvidet til også at omfatte semifinalerne, således at de ti sange med flest kombinerede points gik videre. Denne model var stadig i brug i 2012.[13]
I modsætning til finalen udpeges de lande, der går videre fra semifinalerne, i tilfældig rækkefølge, og de enkelte landes points i semifinalerne offentliggøres først, når finalen er slut.[14]
Deltagerlande efter debutår
Vindere af Eurovision Song Contest
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
.svg){kind=small}
Arrangementer
Nul point
Få sange har formået ikke at score ét eneste point fra de stemmekyndige lande. Før i tiden skete dette for flere lande, da juryerne kun kunne dele ganske få point ud, men efter at 1-8, 10 og 12-systemet indførtes i 1975, skulle man tro, at det var sværere at score nul point - især henset til at så mange lande stemmer, og at hvert land har hele 10 stemmer at dele ud af. Dog er det sket 18 gange siden 1975, at et land slet ikke har fået point - senest i 2015 for Østrig og Tyskland.
I 2012 opnåede det franske bidrag "Echo (You And I)" med Anggun desuden nul point fra telefonstemmerne. Sangen fik dog 85 point fra fagjuryerne, og nummerets kombinerede pointtal var 21.[15]
I 2005 skrev den britiske forfatter Tim Moore en bog om de kunstnere, der indtil da havde fået nul point. Det lykkedes ham at få fat i Jahn Teigen, Finn Kalvik, Kojo, Seyyal Taner, Daníel Ágúst, Ovidijus Vyšniauskas, Tor Endresen, Celia Lawson og Jemini, som viste sig at havde taklet deres Eurovision-ydmygelse på vidt forskellige måder.
Sange, der fik nul point før indførelsen af det nuværende pointsystem, er:
| År[16] | Land[16] | Titel[16] | Kunstner(e)[16] |
|---|---|---|---|
| 1962 | Skabelon:ESC/Belgien | "Ton nom" | Fud Leclerc |
| Skabelon:ESC/Spanien | "Llámame" | Victor Balaguer | |
| Skabelon:ESC/Østrig | "Nur in der Wiener Luft" | Eleonore Schwarz | |
| Skabelon:ESC/Holland | "Katinka" | De Spelbrekers | |
| 1963 | Skabelon:ESC/Holland | "Een speeldoos" | Annie Palmen |
| Skabelon:ESC/Norge | "Solhverv" | Anita Thallaug | |
| Skabelon:ESC/Finland | "Muistojeni laulu" | Laila Halme | |
| Skabelon:ESC/Sverige | "En gång i Stockholm" | Monica Zetterlund | |
| 1964 |  Vesttyskland |
"Man gewöhnt sich so schnell and das Schöne" | Nora Nova |
| Skabelon:ESC/Portugal | "Oração" | António Calvário | |
| Skabelon:ESC/Jugoslavien | "Zivot je sklopio krug" | Sabahudin Kurt | |
| Skabelon:ESC/Schweiz | "I miei pensieri" | Anita Traversi | |
| 1965 | Skabelon:ESC/Spanien | "Qué bueno, qué bueno" | Conchita Bautista |
| Vesttyskland |
"Paradies, wo bist du?" | Ulla Wiesner | |
| Skabelon:ESC/Belgien | "Als het weer lente is" | Lize Marke | |
| Skabelon:ESC/Finland | "Aurinko laskee länteen" | Viktor Klimenko | |
| 1966 | Skabelon:ESC/Monaco | "Bien plus fort" | Tereza |
| Skabelon:ESC/Italien | "Dio come ti amo" | Domenico Modugno | |
| 1967 | Skabelon:ESC/Schweiz | "Quel coeur vas-tu briser?" | Géraldine |
| 1970 | Skabelon:ESC/Luxembourg | "Je suis tombé du ciel" | David-Alexandre Winter |
Sange, der har fået nul point under det nuværende pointsystem, er:
Seertal
| År | Antal seere (mio.) |
|---|---|
| 2014[17] | 195 |
| 2013[17] | 170 |
| 2012[17] | 102,9 |
| 2011[17] | 114,5 |
| 2010[17] | 108,2 |
| 2009[17] | 124 |
| 2008[17] | 106 |
Noter
- ^ Hjemmeside for Eurovision Song Contest. Hentet 26-06-2012.
- ^ "Kijk de uitzendingen terug!". Songfestival.nl (på nederlandsk). Hentet 26-06-2012.
- ^ Info om ESC 1991 på eurovision-tv. Hentet 26-05-2012
- ^ Eurovision-tv – The Story (på engelsk). Hentet 26-06-2012
- ^ Dr.dk/melodigrandprix. Hentet 26-06-2012
- ^ Info om ESC 1980 på eurovision.tv. Hentet 26-06-2012
- ^ Info om ESC 1974 på Eurovision.tv (på engelsk). Læst 30-06-2012
- ^ Telenorarena.no – Info (på norsk). Hentet 30-06-2012
- ^ Eurovision.tv – Shows (på engelsk). Læst 30-06-2012
- ^ Info om ESC 1999 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
- ^ Info om ESC 2004 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
- ^ Info om ESC 2008 på Eurovision.de (på tysk). Hentet 30-04-2012.
- ^ Info om stemmesystemet i ESC 2010 på Eurovision.tv (på engelsk). Hentet 30-04-2012.
- ^ Eurovision.tv – Voting (på engelsk). Hentet 01-07-2012
- ^ Siim, Jarmo (2012): "Eurovision 2012 split jury-televote results revealed". Artikel, eurovision.tv (på engelsk). Hentet 25-06-2012.
- ^ a b c d e f g h Eurovision.tv - History. Hentet 24. maj 2015.
- ^ a b c d e f g Seertallet slår rekord: 195 millioner så Eurovision fra København | DR.dk Den 3. juni 2014
Se også
For at se de danske bidrag, gå til: Dansk Melodi Grand Prix
Eksterne henvisninger
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- OGAE Second Chance Contest – Eurovision-fanklubbernes egen konkurrence.
- Eurovision Song Contest – Historik