Event Horizon Telescope

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kort over teleskopnetværket EHT.

Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden. Målet med EHT-projektet er at observere miljøet lige udenfor de supermassive sorte hullers begivenhedshorisont (på engelsk Event Horizon), med en vinkelopløsning høj nok til at kunne betragte strukturer med en størrelse af det sorte huls begivenhedshorisont. Blandt projektets observationelle mål er de to sorte huller med den tilsyneladende største vinkelstørrelse: M87* i centrum af den enorme elliptiske galakse i stjernebilledet Jomfruen; Messier 87 - og Sagittarius A* der er i Mælkevejens galaksekerne.[1][2]

Det først billede af det supermassive sorte hul i centrum af galaksen Messier 87, blev offentliggjort af EHT-samarbejdet den 10. april 2019.[3] Det sorte hul fik øgenavnet Pōwehi, der betyder "embellished dark source of unending creation" på Hawaiiansk.[4][5] Radioteleskopnet gjorde denne observation via en bølgelængde på 1,3mm og med den teoretiske diffraktion-begrænsede opløsning25 mikro-arcsekunder. Fremtidige planer omfatter forbedring af radioteleskopnettets opløsning ved at tilføje flere radioteleskoper og ved at anvende radiobølger med kortere bølgelængde.[6][1]

Messier 87*[redigér | rediger kildetekst]

Den 10. april 2019 blev det annonceret på en pressekonference i Bruxelles af Event Horizon Telescope-samabejdet, at man for første gang i historien havde taget et billede af et sort hul. Det supermassive sorte hul i centrum af M87, der benævnes M87*,[4][7] er optaget ved hjælp af radio-interferometri. Man har selvfølgelig ikke lavet et billede af det sorte hul, men man har lavet billeder i falske farver fra otte radioteleskopers modtagne radiobølger med en bølgelængde på 1,3 mm (EHF; millimeterbølger) udenfor, men tæt på, det supermassive sorte huls begivenhedshorisont i centrum af galaksen M87. Via Event Horizon Telescope samarbejdet har man estimeret M87* til at have en masse på (6,5 ± 0,2stat ± 0,7sys ) × 109 solmasser.[8] Det er en af de højeste kendte masser for sådan et objekt.

Samarbejde[redigér | rediger kildetekst]

En skematisk diagram af EHT VLBI mekanismen. Hver radioantenne, spredt over et stort geografisk område, har et ekstremt præcist atomur. Analoge signaler samlet af antennen bliver konverteret til digitale signaler og gemt på harddiske sammen med tidssignaler fra atomuret. Harddiskkene med data bliver herefter sendt til en central lokation for at blive synkroniseret. En astronomisk observationsbillede dannes ved databehandling samlet fra flere lokationer.

Institutioner affillieret med EHT omfatter:[9]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b The Event Horizon Telescope Collaboration (10. april 2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results. I. The Shadow of the Supermassive Black Hole". The Astrophysical Journal Letters. 87 (1): L1. doi:10.3847/2041-8213/ab0ec7.
  2. ^
  3. ^
  4. ^ a b Lu, Donna (12. april 2019). "How do you name a black hole? It is actually pretty complicated". New Scientist. London. Hentet 12. april 2019. “For the case of M87*, which is the designation of this black hole, a (very nice) name has been proposed, but it has not received an official IAU approval,” says Christensen.
  5. ^ Chan, Tracy (10. april 2019). "Hawaii Telescopes Helped Capture the First Image of a Black Hole – and It Has a Hawaiian Name". Hawaii Magazine. Hentet 11. april 2019.
  6. ^ Susanna Kohler (10. april 2019). "First Images of a Black Hole from the Event Horizon Telescope". AAS Nova. Hentet 10. april 2019.
  7. ^ Many authors (10. april 2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results". The Astrophysical Journal Letters – IOPscience. See vol. 875, No. 1 for links to papers open access-publikation - kan frit læses
  8. ^ The Event Horizon Telescope Collaboration (10. april 2019). "First M87 Event Horizon Telescope Results. VI. The Shadow and Mass of the Central Black Hole". The Astrophysical Journal. 875 (1). doi:10.3847/2041-8213/ab1141.
  9. ^ "Affiliated Institutes". eventhorizontelescope.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 20. april 2019. Hentet 2019-04-10.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]