Ex Machina

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ex Machina
Overblik
Genre Dramafilm,
science fiction-film,
psykologisk thriller Rediger på Wikidata
Instrueret af Alex Garland Rediger på Wikidata
Produceret af Scott Rudin,
Andrew Macdonald Rediger på Wikidata
Manuskript af Alex Garland Rediger på Wikidata
Medvirkende Corey Johnson,
Sonoya Mizuno,
Evie Wray,
Chelsea Li,
Deborah Rosan,
Oscar Isaac,
Tiffany Pisani,
Alicia Vikander,
Domhnall Gleeson Rediger på Wikidata
Musik af Geoff Barrow,
Ben Salisbury Rediger på Wikidata
Fotografering Rob Hardy Rediger på Wikidata
Klip Mark Day Rediger på Wikidata
Distributør UIP Duna,
A24,
Universal Studios Rediger på Wikidata
Udgivelsesdato 23. april 2015 (Tyskland),
21. januar 2015 (Storbritannien, Sydkorea),
10. april 2015 (USA),
23. januar 2015 (Irland),
12. april 2015 (Ungarn),
16. december 2014 (BFI Southbank),
3. juni 2015 (Frankrig) Rediger på Wikidata
Censur 15 år Tilladt for børn over 15 år
Længde 108 min. Rediger på Wikidata
Oprindelsesland Storbritannien Rediger på Wikidata
Sprog Engelsk Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Oscar for bedste visuelle effekter Rediger på Wikidata
Links
på IMDb Rediger på Wikidata
på scope.dk Rediger på Wikidata
i DFI's filmdatabase Rediger på Wikidata
i SFDb Rediger på Wikidata
Ex Machinas hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ex Machina er en engelsk-amerikansk science fiction-film fra 2014-15 ved Alex Garland. Filmen tester en humanoid robot (androide) udstyret med kunstig intelligens.

Handling[redigér | rediger kildetekst]

Programmøren Caleb Smith udvælges til at teste firmaet Blue Books nyeste androide, Ava, ved hjælp af Turing-testen. Firmaet har lagt navn til en søgemaskine af samme navn, der også er en reference til filosoffen Ludwig Wittgenstein, der skrev en Blue Book (1930'erne), der spørger ind til kunstig intelligens. I filmen er Smith udvalgt på baggrund af hans søgeprofil, hvorfor det i filmen er ham som testes, ikke androiden, som i en sædvanlig Turingtest.

Androiden er udfærdiget således, at den skal falde i Smiths smag. Seeren får undervejs at vide, at androidens opgave er at få Smith til at blive forelsket i androiden.

Rolleliste[redigér | rediger kildetekst]

  • Domhnall Gleeson som Caleb Smith, programmør i firmaet Blue Book.
  • Oscar Isaac som Nathan Bateman, Blue Books ejer og direktør.
  • Alicia Vikander som Ava, en kunstig intelligens.
  • Sonoya Mizuno som Kyoko, Batemans tjenestepige.
  • Gana Bayarsaikhan som Jade, en tidlig gynoid-prototype (fembot).
  • Corey Johnson som Jay, helikopterpilot.
  • Claire Selby som Lily, en tidlig gynoid-prototype (fembot).
  • Symara Templeman som Jasmine, en tidlig gynoid-prototype (fembot).
  • Tiffany Pisani som Katya.
  • Lina Alminas som Amber.

Filosofiske virkemidler[redigér | rediger kildetekst]

Testningen foregår i virksomhedsejerens hjem, under jorden. Ejeren, Nathan Bateman, har i filmen parallelsamtaler med Smith, med mange referencer til kulturhistorien: maleren Jackson Pollocks metode, Wittgenstein, Sigmund Freuds Ødipuskompleks, Prometheus, J. Robert Oppenheimer og døden. Samt referencer til Det kinesiske rum og Marys værelse, et tankeeksperiment, der refererer til "Mary", der befinder sig i et sort-hvidt rum.[1] Spørgsmålet stiller sig nu om hvorvidt Mary vil kunne skelne, hvis hun lukkes ud af rummet og ser flere farver, med reference til testandroiden Ava i Ex Machina, der aldrig har været uden for kælderen.

Undervejs ses også malerier af Pollock, No. 5, 1948 og et bryllupsportræt af Wittgensteins søster Margaret Stonborough-Wittgenstein (1905), ved maleren Gustav Klimt,[2] netop som Ava slipper ud af kælderen.

Filosoffen Daniel Dennett anså filmen for at give den bedste udforskning af hvorvidt en computer kan generere moralsk relevante egenskaber svarende til en person.[3]

I Sverige blev filmen kun udsendt på DVD; den var for dybsindig for biografpublikummet.[4]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Seth, Anil. Ex Machina: Quest to create an AI takes no prisoners (17. november 2018). New Scientist.
  2. ^ Museum of peripheral art: "The art of Jackson Pollock and Gustav Klimt".
  3. ^ Daniel C. Dennett: From Bacteria to Bach and Back. The Evolution of Minds (2017). Penguin, s. 399.
  4. ^ Alexander Dunerfors (19. april 2015). Ingen svensk biopremiär för "Ex Machina. MovieZine.

Eksterne referencer[redigér | rediger kildetekst]