Færøernes geologi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Suðuroys sydlige vestkyst med basalt og rødbrune tuflag
Basaltformationer ved Froðba

Færøernes geologi og dermed øgruppens dannelseshistorie, begynder med mange store vulkanudbrud gennem flere millioner år i forbindelse med opsprækningen af Nordamerika og Eurasien for 55 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget.

Af den afkølede lava opstod den typiske færøske basalt, der er gennemtrukket i flere lag af tynde tuflag, der optod af de efterfølgende tykke basaltlag. De blødere tuflag er væsentligt tyndere.

I en vulkansk pause kom der en tropisk vegetation. Kullagene på Suðuroy og Mykines minder om denne periode.

Efter opsprækningen af kontinentet kølede området omkring Færøerne af og sank ind. På Færøerne opstod der et system af sprækker i retning fra nordvest mod sydøst. Senere blev landet hævet igen, og de næste mange millioner af år blev området eroderet af floderne og vejret, bjerge og dale blev dannet og sprækkezonerne, som var de svageste punkter i lavastrømmene, blev slidt mest og blev til de mange parallelle stræder man ser i dag. Under den sidste istid var Færøerne dækket af en tyk, selvstændig iskappe. Kun nogle enkelte bjergtoppe ragede op over isen. Isen udryddede alt større dyreliv og sled (eroderede) voldsomt på fjeldene. Gradvis opstod et kuperet landskab med brede, men ikke særlig dybe dale. I løbet af tertiærperiodens sidste del blev klimaet gradvis køligere og vanderosionen efterhånden dominerende i forhold til den kemiske forvitring. Landskabet fik den nuværende karakter af egentligt bjerglandskab med højdeforskelle på 200-400 m. I tiden efter den sidste istid for omtrent 10.000 år siden foregik der en udstrakt jordflydning, frostforvitring og vandløbserosion. Gletsjere har ikke eksisteret på Færøerne siden istidens ophør.

Omkring år 600 indvandrede de første mennesker til Færøerne, hvor de hurtigt satte deres præg på landskabet, navnlig ved at indføre får, som fremmer græsserne på bekostning af lave buske.

Færøernes geologiske opbygning er i hovedtrækkene let overskuelig. Øerne er opbygget af basaltiske lavastrømme afvekslende med tynde lag af vulkansk aske (tuf), skiferler og basaltisk sandsten. Færøerne udgør en del af det Nordatlantiske basaltområde, der blev dannet ved intens vulkansk virksomhed under den tidlige tertiære åbning af Atlanterhavet mellem det nordvestlige Europa og Nordamerika. Det færøske basaltplateau har en sammenlagt lagtykkelse på omtrent 3.000 m over havbunden, men ved dybdeboring på Suðuroy nåede man 2.178 m længere ned og dermed til en sammenlagt tykkelse på mere end 5.000 m.

Se basaltsøjlerne ved Froðba, bygden Hov, Gásadalur, og kulminerne ved Hvalba.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Rasmussen, Jóannes og Arne Noe-Nygaard (1970): Upphav Føroya - Færøernes oprindelse - The Origin of the Faeroe Islands. København: C.A. Reitzels Forlag, 1970. ISBN 87-421-0609-5