Færdselsloven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Færdselsloven er den lov, der omhandler grundregler og anvisninger om færdsel i trafikken. Den indeholder bl.a. også lovene, der bestemmer, hvor hurtigt de respektive køretøjer må køre på de forskellige veje.

Grundregel[redigér | redigér wikikode]

Lovens grundregel findes først i loven:

"§ 3. Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så at der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
Stk. 2. Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer, der ifølge særligt af justitsministeren fastsat kendetegn eller i øvrigt, efter hvad der fremgår af omstændighederne, lider af svækket syn eller hørelse eller anden legemlig mangel eller sygdom, som er til ulempe for dem i færdslen.
Stk. 3. Det påhviler politi og vejmyndigheder efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen."[1]

Færdselsloven i virkeligheden[redigér | redigér wikikode]

Ude på vejene er de forskellige regler og anvisninger afspejlet i form af færdselstavler, afmærkninger på kørebane eller cykelsti, signalanlæg, eller på anden måde. (Færdselslovens § 4)[1]

Det er politiet, som skal sørge for, at færdselsloven bliver overholdt:

§4 stk.2 Trafikanter skal efterkomme de anvisninger for færdslen, som gives af politiet eller andre, som justitsministeren har bemyndiget til at regulere færdslen, jf. § 89.[1]

Dele af Forsvaret er også bemyndiget til trafikregulering, primært militærpolitiet og politihjemmeværnet.

Særlige regler[redigér | redigér wikikode]

Højrekørsel[redigér | redigér wikikode]

I Danmark skal kørende under hensyntagen til anden færdsel og forholdene i øvrigt holde så langt til højre som muligt (§ 15 stk. 1).

Hastighed[redigér | redigér wikikode]

I Danmark som i andre lande har man indført faste hastighedsbestemmelser, som gælder, med mindre andet er bestemt ved særlig skiltning. Hovedreglen er:

  1. i tættere bebygget område: højst 50 km i timen,
  2. uden for tættere bebygget område: højst 80 km i timen.
  3. på motorveje må hastigheden ikke overstige 130 km i timen.
  4. på motortrafikveje må hastigheden ikke overstige 80 km i timen.

For en vejstrækning kan der fastsættes en højere hastighedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, og omvendt kan der for særlige strækninger også fastsættes lavere tilladte maksimalhastigheder end de generelle. (§ 42).

For særlige typer køretøjer kan der ligeledes fastsættes særlige hastighedsgrænser.

Lygteføring[redigér | redigér wikikode]

Der skal anvendes lys i lygtetændingstiden (tiden mellem solnedgang og solopgang samt i diset og tåget vejr).

Biler skal altid bruge kørelys, og motorcykler nærlys.

Standsning og parkering[redigér | redigér wikikode]

Standsning og parkering skal ske i overensstemmelse med Færdselsloven §§28-29. Hovedreglen er, at standsning eller parkering må kun ske i højre side af vejen i færdselsretningen og må ikke ske på cykelsti, gangsti eller fortov.

Standsning eller parkering må ikke ske:

  1. på fodgængerfelt eller ud for udkørsel fra cykelsti eller inden for en afstand af 5 m foran fodgængerfeltet eller udkørslen,
  2. i vejkryds eller inden for en afstand af 10 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant,
  3. jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel og ikke nærmere end 30 m fra jernbaneoverkørsel,
  4. på en sådan måde, at færdselstavle eller -signal dækkes,
  5. på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel,
  6. på eller i nærheden af bakketop eller i eller ved uoverskueligt vejsving,
  7. på strækning, hvor kørebanen før vejkryds ved hjælp af spærrelinjer er inddelt i vognbaner, eller inden for en afstand af 5 m før begyndelsen af en sådan strækning,
  8. ved siden af spærrelinje, hvis afstanden mellem køretøjet og linjen er mindre end 3 m, og der ikke mellem køretøjet og spærrelinjen findes en punkteret linje,
  9. i krybespor eller
  10. på afmærket holdeplads for hyrevogne,
  11. ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom eller i øvrigt således, at kørsel til eller fra ejendom væsentligt vanskeliggøres.

Elscooter[redigér | redigér wikikode]

Der kræves ikke kørekort for at køre på en elscooter med maksimalhastighed på op til 15 km/t. Elscootere med hastigheder over 15 km/t skal typegodkendes som knallert.

Elscootere med en hastighed på maksimalt 6 km/t må benytte fortovet, ved hastigheder derover skal cykelstier eller vejbane benyttes.

Elektriske cykler er derimod tilladt at køre 25 km/t, dog højst med en 250 watt motor, og disse må ikke kunne køre, uden at man træder i pedalerne.

Elscootere betragtes i færdselsloven som cykler. Dette betyder, at færdselsreglerne for cykler skal anvendes. Lys, reflekser og så videre skal være monteret. Kravene til reflekser er, at der skal være monteret e-godkendt refleks på både forhjul og baghjul.

Mobiltelefon[redigér | redigér wikikode]

Ifølge Færdselslovens §55a må førere af køretøjer under kørsel ikke benytte sig af håndholdte mobiltelefoner[2]. Ifølge Færdselsstyrelsen gælder forbuddet også cyklister, mens det er uvist, om anklagemyndigheden må rejse tiltale mod cyklister, der bryder forbuddet[3]. Ligeledes er politiets, redningstjenesters og taxaers brug af landmobile tjenester undtaget[4].

Færdselslovgivningens historie[redigér | redigér wikikode]

Kongeloven i 1600-tallet[redigér | redigér wikikode]

De første love om fartgrænser indførtes i 1683 af kong Christian 5. i forbindelse med Kongeloven.[5]

Højrekørsel indførtes i 1758 og blev senere påbudt til hele Danmark. Forordningen lød i 1758:

"Saa skal og alle forbemeldte Vogne alletider kiøre paa den høyere Side af Gaden, hvor henkiøres saa nær Rendestenen, som de kand komme… Alt under én Rigsdalers Straf for hver, som herimod sig forseer."[6]

Forordningen gjaldt forbløffende nok kun for København og kun for bryggere, vognkuske og vognmænd.

Kuske på private køretøjer kunne fortsat selv bestemme, hvilken side de ville køre i!

Vejloven 1867[redigér | redigér wikikode]

Vejloven er en lov om amtsveje (Landeveje i tre baner, Chaussévejene)

Færdselsloven[redigér | redigér wikikode]

Den første danske lov om "Kørsel med Automobiler" blev vedtaget i 1903. I København fandtes da 57 automobiler.[7] Loven blev revideret med korte mellemrum: i 1906, 1910, 1913 og 1926.[6] Den første egentlige danske færdselslov vedtoges i 1923.[8]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]