Félix Tisserand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Félix Tisserand

F tisserand.jpg

Personlig information
Født François Félix Tisserand Rediger på Wikidata
13. januar 1845 Rediger på Wikidata
Nuits-Saint-Georges, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 20. oktober 1896 (51 år) Rediger på Wikidata
Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Dødsårsag Hjerneblødning Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du Montparnasse Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted École Normale Supérieure Rediger på Wikidata
Medlem af Transit af Venus franske ekspedition til Japan i 1874,
Académie des sciences (fra 1878),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
National Academy of Sciences (fra 1893) med flere Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, matematiker Rediger på Wikidata
Fagområde Astronomi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Observatoire de Toulouse (1873-1892), Paris Universitet, Paris Observatoriet (fra 1866) Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Prix Lalande (1874) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

François Félix Tisserand (født 13. januar 1845 i Nuits-Saint-Georges, Côte-d'Or, død 20. oktober 1896 i Paris) var en fransk astronom.

Tisserand studerede ved École Normale i Paris, ansattes 1866 som adjunkt ved observatoriet i Paris, blev 1873 direktør for observatoriet i Toulouse, som han omorganiserede, succederede 1878 Urbain Le Verrier i akademiet, blev medlem af Bureau des longitudes og kaldtes til Sorbonne, først som professor i rationel mekanik, fra 1883 i himmelmekanik. 1868 sendtes Tisserand til Malakka for at observere den totale solformørkelse og ledede 1874 og 1882 den franske ekspedition for at observere Venuspassage henholdsvis i Japan og Martinique. 1892 blev Tisserand direktør for observatoriet i Paris. Tisserand er en af 19. århundredes mest betydelige teoretiske astronomer, og hans arbejder, der fornemmelig beskæftiger sig med de forskelligste problemer i himmelmekanikken, udmærker sig ved en sjælden klarhed og eksakthed; specielt er dette tilfældet med hans klassiske Traité de mécanique céleste (I—IV, Paris 1888—96), som viser os den fysiske astronomi i slutningen af 19. århundrede. Foruden i dette hovedværk er hans talrige afhandlinger publicerede af akademierne i Paris, Toulouse, Montpellier og den af ham 1884 grundede og til hans død redigerede Bulletin astronomique, hvor han 1889 i bind VI offentliggjorde sin bekendte afhandling: Sur la théorie de la capture des comètes périodiques, som indeholder det for studiet af periodiske kometer fundamentale Tisserand kriterium, ɔ: relationen mellem kometbanens elementer, før og efter den blev perturberet. Sine mere populære astronomiske afhandlinger har Tisserand meddelt i forskellige årgange af Annuaire du Bureau des Longitudes. Som direktør for observatoriet i Paris har han udgivet Annales de l’Observatoire de Paris: Mémoires, bind XXI—XXII, Observations 1885—88. I den korte tid, Tisserand bestyrede dette institut, har han mere end nogen anden hævet det til den anseelse, det nu nyder, såvel ved at sætte ny foretagender i gang, f.eks. de store fotografiske månekort, som ved at fortsætte de af hans forgænger Amédée Mouchez påbegyndte arbejder: Fotografering af himmelen og udgivelsen af den store stjernekatalog, samt hvad der står i forbindelse hermed. Af Tisserands andre arbejder nævnes: Recueil d’exercices sur le calcul infinitesimal (Paris 1876). I 1899 afsløredes en buste af Tisserand i hans fødeby.

Kilde[redigér | rediger kildetekst]