Félix Vallotton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Félix Vallotton
Vallotton-Autoportrait.jpg
Selvportræt, 1897
Personlig information
Født Félix Édouard Vallotton Rediger på Wikidata
28. december 1865 Rediger på Wikidata
Lausanne, Schweiz Rediger på Wikidata
Død 29. december 1925 (60 år) Rediger på Wikidata
Neuilly-sur-Seine, Frankrig Rediger på Wikidata
Dødsårsag Kræft Rediger på Wikidata
Gravsted Cimetière du Montparnasse Rediger på Wikidata
Ægtefælle Gabrielle Bernheim Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Académie Julian Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, gravør, billedhugger, xylograf, grafiker, forfatter, kunstkritiker, illustrator, romanforfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Malerkunst Rediger på Wikidata
Arbejdssted Rusland, Tyskland, Deauville, Honfleur, Trouville-sur-Mer, Kongeriget Nederlandene, Belgien, Italien, Genève, Zürich med flere Rediger på Wikidata
Kendte værker Studie af balder, Bortførelsen af Europa, Alfred Athis, Den hvide og den sorte, Den syge pige med flere Rediger på Wikidata
Genre Portræt, stilleben, landskabsmaleri, selvportræt, genremaleri med flere Rediger på Wikidata
Bevægelse Symbolisme, Impressionisme, Les Nabis Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Vallottons gravsted på
Cimetière du Montparnasse
Fra venstre: Ker-Xavier Roussel, Édouard Vuillard, Romain Coolus og Félix Vallotton. 1899
(Personer med tilknytning til kunsknergruppen Les Nabis)

Félix Vallotton (født 28. december 1865 i Lausanne, død 29. december 1925 i Neuilly-sur-Seine, Paris) var en schweizisk/fransk kunstmaler, der både udførte træsnit og litografier.[1] Han kom 17 år gammel til Paris og opnåede snart fransk statsborgerskab.

Vallotton har især vundet berømmelse ved sine træsnit (f.eks. af Robert Schumann i Pan[2][3]), hvor han arbejdede med store samlede flader, der kan give fremstillingen næsten karakteren af skyggebilleder.

I scener fra pariserlivet viste han sig som en udmærket iagttager; også hans plakater udmærker sig. Som maler debuterede Vallotton 1885 med et gruppebillede. Senere udstillede han interiører, landskaber og modelstudier, hvor nøgenheden fremstilledes på tværs af gængse skønhedsbegreber.

Valloton bidrog også til udstillinger med de yngste og vildeste malere; for eksempel i Musée du Luxembourg med Nøgen kvinde. Han illustrerede blandt andet Jules Renards bøger.[4]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Julius Meier-Graefe, Félix Vallotton, Paris og Berlin 1898

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Teksten bygger især på opslaget om Félix Vallotton i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1928) af amtsforvalter Axel Holck i bind 24 side 466 på Runeberg.org
  2. ^ "Pan Volume one, Number one, April 1895". Arkiveret fra originalen 6. januar 2014. Hentet 5. januar 2014.
  3. ^ Félix Vallotton i Den Store Danske på lex.dk af Mikael Bøgh Rasmussen
  4. ^ Eksempel på hans virke som illustratør for den franske forfatter Jules Renard (fr), La Maîtresse : Jules Renard, Félix Vallotton (illustrateur) - La Maîtresse - 1896 hos Catawiki.com
  5. ^ De øvrige malere på billedet "Cinq peintres" fra 1902-03 er : Fra venstre mod højre, stående Félix Vallotton, siddende Pierre Bonnard, Édouard Vuillard og Charles Cottet, og stående i højre side Ker-Xavier Roussel.
  6. ^ Alfred Athis hos Musee-orsay.fr

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]