Fødevareskandale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En fødevareskandale er en sag, hvor offentligheden får kendskab til, at en fødevare er af dårligere eller anden kvalitet end deklareret eller at den er farlig. I større fødevareskandaler kan der ske dødsfald, før offentligheden får viden om sagen. Sagerne kan opstå efter mangelfuld fødevarekontrol eller svindel.

Eksempler[redigér | redigér wikikode]

I 1986 døde 19 mennesker efter italienske vinproducenter havde tilsat træsprit til vin. Sagen betød, at Italiens vineksport blev hårdt ramt.[1] I den kinesiske mælkepulverskandale i 2008 døde mindst seks børn og næsten 300.000 blev syge af mælk tilsat melamin. Tilsætningen betød højere afregningspris for mælkeproducenterne. Sagen endte med dødsstraf til to.[2]

I marts 2006 afslørede DR's tv-program Kontant, at en dansk kødgrosist havde tonsvis af kød lagret, hvor salgsdatoen var overskredet.[3] Denne kødskandale endte med, at Lars Barfoed måtte gå af som minister. Få år senere fandt samme tv-program at supermarkedskæderne Kvickly og Super Best ulovligt datomærkede deres kød om.[4][5] Den afsløring kom to år efter, at en lignende kødskandale var afsløret i det svenske tv-program Uppdrag Granskning. Her var ICA afsløret i systematisk dato-ommærkning.[6]

En europæisk hestekødskandale opstod i 2013, efter irske fødevaremyndigheder fandt spor af heste-DNA i 10 af 27 burgerprodukter hos supermarkedskæden Tesco. Herefter fandt Storbritanniens, Frankrigs og Sveriges myndigheder også hestekød i produkter, der var deklareret oksekød.[7] Hestekødet blev sporet i frost-lasagne fra det svenske firma Findus, der havde kødet fra det franske firma Comigel. Øjensynligt stammer kødet fra Rumænien, en fabrik i Luxembourg og mellemhandlere fra Holland og Cypern.[8] Fransk politi mente at det var det franske firma Spanghero, der havde købt kødet som hestekød og solgt det videre som oksekød. Firmaet afviste de beskyldninger.[9] Omfanget fik EU's forbrugerkommissær Tonio Borg til at foreslå en omfattende DNA-test af kød i EU-lande.[10]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Trine Lundager (20. december 2009). Vinsvindel efterforskes i Italien. Politiken. 
  2. ^ Jakob Busk Olsen (22. januar 2009). Kina: Dødsstraffe i mælkeskandalen. DR. 
  3. ^ Mads Clausen (14. marts 2006). Kontant afslører kødskandale. DR. 
  4. ^ Dorthe Vest Andersen (29. september 2009). Kontant afslører fusk med datomærker. DR. 
  5. ^ Søren Dilling (20. august 2012). Kødskandale hos SuperBest er ikke tilgivet af kunderne. Politiken. 
  6. ^ Mads Nilsson (27. oktober 2009). Kødsvindel kunne være stoppet for længst. DR. 
  7. ^ Theis Lange Olsen/Lene Koogi. Overblik: Få svar på de vigtigste spørgsmål i kødskandalen. DR. 
  8. ^ Ritzau (10. februar 2013). Fransk firma i hestekødskandale: Vi blev narret. Politiken. 
  9. ^ Niels Holst (14. feb. 2013). 750 ton hestekød er solgt som oksekød i kødskandale. Politiken. 
  10. ^ Niels Holst (13. februar 2013). EU vil til bunds i kødskandale med tusindvis af test. Politiken.