F361 Iver Huitfeldt
 F361 Iver Huitfeldt | |
|---|---|
 Iver Huitfeldt | |
| Klasse | |
| Type | Fregat |
| Klasse | Iver Huitfeldt-klassen |
| Søsterskibe |
F362 Peter Willemoes F363 Niels Juel |
| Kendetegn |
.svg){kind=icon} |
| Motto | En genio, et armis |
| Historie | |
| Bestilt | 20. december 2006 |
| Pris | 1,6 mia. DKK (designpris) |
| Værft | Odense Staalskibsværft |
| Påbegyndt | 2. juni 2008 |
| Søsat | 11. marts 2010 |
| Taget i brug | 21. januar 2011 |
| Skæbne | I tjeneste |
| Tekniske data | |
| Deplacement | 6.649 tons |
| Længde | 138,70 meter |
| Bredde | 19,75 meter |
| Dybgang | 6,45 meter |
| Højde | 35,50 meter |
| Fremdrift |
4× MTU 8000 20V M70 dieselmotorer (4× 8.200 kW) 1× bovpropel (945 kW) |
| Hjælpemaskineri |
2× Caterpillar CAT3512 generatorer (2× 1360 kW) 2× Caterpillar CAT3508 generatorer (2× 920 kW) |
| Fart | 28+ knob |
| Rækkevidde | 9.000 sømil |
| Udholdenhed | 1 måned |
| Panser | Vitale dele |
| Besætning | 119 mand (belægningskapacitet på 165 mand) |
| Sensorer |
1× Thales SMART-L luftvarslingsradar 1× Thales APAR multifunktionsradar 1× Terma Scanter 6000 overfladevarslingsradar 2× Saab CEROS 200 (radar samt elektrooptisk) ildledelsessystem 3× Furuno navigationsradar 1× Atlas ASO94 bovmonteret sonar 1× EDO ES-3701 (ESM-system) |
| Softkill |
4× Terma DL-12T 2× Terma DL-6T |
| Artilleri |
2× OTO Melare Super Rapido 76 mm M/85 1× 35 mm Oerlikon Millennium CIWS |
| Småvåben |
12,7 mm tungt maskingevær 7,62 mm let maskingevær |
| Missiler |
16× RGM-84 Harpoon (2×8) 24× RIM-162 Evolved Sea Sparrow (2× Mk. 56 VLS) 4× Mk. 41 VLS med i alt 32 celler (til blandt andet RIM-66 SM-2 og BGM-109 Tomahawk) |
| Torpedoer | 2× dobbelt torpedorør til MU90 antiubådstorpedoer |
| Fly | 1× Sikorsky MH-60R Seahawk |
| Flyfaciliteter | Hangar og helikopterdæk |
| Småbåde om bord | 2× RHIB |
F361 Iver Huitfeldt er den første af tre luftforsvarsfregatter af Iver Huitfeldt-klassen, bygget til Søværnet i begyndelsen af det 21. århundrede. Den 6. februar 2008 blev skibet køllagt på Odense Staalskibsværft (Lindø), og gik her under benævnelsen nybygning nr. 714. Efter leveringen til Forsvarets Materieltjeneste den 21. januar 2011 gik man her i gang med installationen af det militære udstyr, hvilket man ikke kunne installere på Lindø. Dette foregik på Flådestation Korsør, hvorefter det blev leveret til Søværnet den 6. februar 2012. Den 16. oktober 2012 afgik Iver Huitfeldt fra Flådestation Korsør mod Adenbugten hvor fregatten indgik i antipiratoperationen Ocean Shield den 29. september 2012. Fregatten deltog i operationen frem til april 2013.[1] Herefter indgik fregatten i en længere stilleperiode med mindre opgaver som eksempelvis certificeringen af Forsvarets nye Sikorsky MH-60R Seahawk helikoptere. I april 2019 fuldførte fregatten et længere træningsforløb i England ved navn Danish Officer Sea Training (DOST)[2]. Dermed er fregatten klargjort til en udsendelse med amerikansk hangarskibsgruppe i 2020.[3]
Opgaveportefølje og træningscyklus[redigér | rediger kildetekst]
Iver Huitfeldt-klassens opgaveportefølje afgrænses næsten udelukkende af dybgangen og besætningens mandtal og uddannelse. Klassen er designet til at operere med en minimumsbesætning, hvortil opgaveløsningen primært støttes af en række automatiseringer. Skibet er en luftforsvarsfregat, men kan løse mange typer af myndighedsopgaver og operationer. Dette kan eksempelvis være Search and rescue (SAR), anti-piraterioperationer, eller konventionel krig.[4] Faktisk afgrænses opgaveporteføljen ikke af konfliktspektret, men snarere af mandskabets træningsprioritering. En gang hvert hvert femte år skal skibet på værft. Her skal skibet gennemarbejdes under vandlinjen og have de nyeste opdateringer til skibets sensorer og systemer. Typisk snarligt herefter vil skibet gennemgå træningsforløbet ved DOST, hvilket vil certificere og uddanne besætningen til den højeste standard indenfor en række maritime opgavetyper. De to støtteskibe af Absalon-klassen og de tre fregatter af Iver Huitfeldt klassen roterer dermed om at gennemføre FOST hvert år, hvilket giver cyklus på fem år. Dette betyder at minimum et af disse skibe kontinuerligt er fuldt operationelt, og klar til at deltage i internationale missioner. I de mellemliggende perioder ligger skibet som udgangspunkt på beredskab eller deltager i forskellige øvelser for at vedligeholde det operationelle niveau.
Historie om Iver Huitfeldt[redigér | rediger kildetekst]
Skibet er navngivet efter den dansk-norske søhelt ved navn Iver Huitfeldt, der mistede livet sammen med 596 andre besætningsmedlemmer under slaget ved Køge Bugt den 4. oktober 1710. Iver Huitfeldt var om bord på Flagskibet, linjeskibet Dannebroge, der sprang i luften efter hårde kampe med den svenske flåde. Denne eksplosion redede dog resten af den danske flådestyrke fra at blive nedkæmpet, og denne heltedåd mindes derved ved navngivningen af fregatten i hans minde.[5]
[redigér | rediger kildetekst]
Skibet var oprindelig benævnt "Ivar Huitfeldt", men i en rettelse udsendt fra Søværnets Operative Kommando ændrede man navnet til det nuværende "Iver Huitfeldt".[6] Selve dåbshandlingen blev foretaget af H.K.H. Kronprins Frederik og fandt sted på Lindøværftet den 2. november 2010.[7] Som det fremgår af nedenstående skema er skibet det fjerde skib i Søværnets tjeneste, som er opkaldt efter Iver Huitfeldt:[8]
| Pennant | Navn | Type | Årrække |
|---|---|---|---|
| - | Iver Hvitfeldt | Panserskib | 1887-1909 |
| T1/D320/P520 | Huitfeldt | Torpedobåd/kystjager/patruljebåd | 1947-1966 |
| P543 | Huitfeldt | Torpedobåd | 1978-2000 |
| F361 | Iver Huitfeldt | Fregat | 2010- |
Galleri[redigér | rediger kildetekst]
-
-
I 2011 havde Iver Huitfeldt endnu ikke fået installeret mange af sine militære systemer. -
Replenishment At Sea (RAS) Iver Huitfeldt skal til at have brændstof imens skibet er under gang. Iver Huitfeldt og de andre fregatter deltager årligt i mange øvelser med andre nationer, herunder især NATO nationer, for at vedligeholde sine kompetencer. -
Klassens 32 Celler Multi-missil launcher -
APAR faserne på søsterskibet Peter Willemoes -
De to 76mm Otto melara -
Forsvarets nye Sikorsky MH60 Seahawk, som typisk er med under øvelser eller operationer. -
Lindø værftets mærkat, der sidder på skibssiden. -
Iver Huitfeldts våbenskjold
.jpg)
_NOCO2014_09_APAR.JPG)
_NOCO2014_08_76_mm_guns.JPG)
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 13. maj 2020. Hentet 20. januar 2021.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. oktober 2019. Hentet 25. september 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. september 2019. Hentet 25. september 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. juli 2019. Hentet 25. september 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. september 2019. Hentet 25. september 2019.
- ^ "Forsvaret.dk: Rettelse (26. maj 2009)". Arkiveret fra originalen 8. juni 2011. Hentet 16. oktober 2010.
- ^ Ritzau (2. november 2010). "Søhelt lægger navn til ny fregat". Jyllands Posten. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 24. september 2019. Hentet 25. september 2019.
- ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 25. september 2019. Hentet 25. september 2019.
Se også[redigér | rediger kildetekst]
 | Spire Denne artikel om sømilitære emner er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |