FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eleanor Roosevelt med FN's erklæring om menneskerettighederne (1949)

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948. FN havde da 58 medlemmer[1]. Af disse stemte 48 nationer for, ingen stemte imod, men 8 lande afstod fra at stemme (stemte blankt). Yemen og Honduras stemte slet ikke[2].

Verdenserklæringens omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Verdenserklæringen er det mest kendte og bredest udbredte menneskerettighedsdokument i verden. Selve erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men har dannet udgangspunkt både for række yderligere konventioner på forskellige områder i FN-regi (f.eks. racediskriminationskonventionen fra 1965, børnekonventionen fra 1989 og FN's Global Compact fra 1999) og for konventioner uden for FN-systemet.

I Europa er det vigtigste menneskeretsdokument i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er indgået blandt Europarådets medlemmer i 1950.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://www.un.org/en/sections/member-states/growth-united-nations-membership-1945-present/index.html
  2. ^ http://unbisnet.un.org:8080/ipac20/ipac.jsp?session=14O243550E15G.60956&profile=voting&uri=full=3100023~!909326~!676&ri=1&aspect=power&menu=search&source=~!horizon