FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne

Eleanor Roosevelt med FN's erklæring om menneskerettighederne (1949)

FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne blev vedtaget af FN i 1948. FN havde på daværende tidspunkt 58 medlemmer. Af disse stemte 48 nationer for, ingen stemte imod, men 8 lande afstod fra at stemme (altså stemte blankt). Yemen og Honduras stemte slet ikke.

Verdenserklæringen er et unikt historisk dokument der omfatter borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Selvom det ikke er en lovtekst (men er retsvidenskabligt relateret til Folkeretten) så har erklæringen dannet udgangspunktet både for en række yderligere konventioner på forskellige områder i FN-regi (f.eks. racediskriminationskonventionen fra 1965, børnekonventionen fra 1989 og FN's Global Compact fra 1999) og for konventioner uden for FN-systemet.

I Europa er det vigtigste menneskeretsdokument Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som er indgået blandt Europarådets medlemmer i 1950. Hertil kommer EU's Charter om grundlæggende rettigheder, som trådte i kraft i år 2000; og som siden 2009 har været en del af Lissabontraktaten.

Se også

• Europarådets Menneskerettighedskonvention (EMRK) 1950
• Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg

Eksterne henvisninger

• Wikisource har kildemateriale til denne artikel

• FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (ohchr.org)
• Udenrigsministeriet: Folkeretten og menneskerettigheder (um.dk)
• Institut for Menneskerettigheder (menneskeret.dk)
• Institut for Menneskerettigheder (2006): Tema om FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne (archive.org)