Faidros

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Egil A. Wyller ser dialogen Faidros som en oldgræsk parallel til det norske folkeeventyr Kvitebjørn kong Valemon, her illustreret af Kittelsen.

Faidros (græsk: Φαῖδρος) er en dialog af Platon. Den dateres til omkring år 370 f.Kr. og er en af hans mellemste dialoger. Den står centralt i hans filosofiske forfatterskab og regnes også som et litterært højdepunkt.

Tid, sted og struktur[redigér | rediger kildetekst]

Sokrates og Faidros mødes tilfældigt uden for Athen. Faidros kommer fra et besøg hos Lysias, som har skrevet en tale om kærlighed. Sokrates overtaler Faidros til at referere talen, og de to vandrer sammen i landskabet uden for Athens bymure.

Dialogen er ikke komponeret som en genfortælling af dagens hændelser, men gives i præsens gennem samtalen mellem Sokrates og Faidros. Dette er noget usædvanligt fra Platons hånd og står i skarp kontrast til en dialog, som Symposion, hvor op til flere lag med genfortællinger skiller dagens hændelser fra den refererede historie.

På norsk[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: