Falsk frugt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Æble
Delt jordbær

En falsk frugt, også kaldet flerfoldssamfrugt,[1] er en frugt, hvor en del af kødet ikke stammer fra frugtknuden men fra tilstødende væv, for eksempel blomsterbund eller yderbægeret.[2] Eksempler på falske frugter er jordbær, ananas, almindelig figen og hyben. Kernefrugter, såsom æbler og pærer, er også falske frugter.

Frugter er i almindelighed en betegnelse for det, der bliver tilbage, efter at en blomst er visnet, altså efter at bestøvningen og befrugtningen har fundet sted. Tilbage bliver en udviklet frugtknude, og bag de opsvulmede vægge finder man frøanlægget. Antallet af frøanlæg afgør, om der er tale om enkeltfrugter eller flerfoldsfrugter. Der er forskellige måder at skelne på: Nogle er frugter er opspringende (kapsler), mens andre ikke er (bær, stenfrugt og nødder). Derudover skelner man mellem enkeltfrugter, flerfoldsfrugter, samfrugter og flerfoldssamfrugter, hvilket afgøres af hvor mange småfrugter, der er.[3]

For en nød gælder det, at frøgemmet er tørt og ikke selv springer op, når den er moden. Frøskallen er tynd. Jordbærret, der er en falsk frugt, har en række nødder, der alle sidder på opsvulmede blomsterbunde.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Rasmussen, Christian Sejer (9. juni 2015). Jordbær er ikke et bær, men hvad er det så?. TV 2. Hentet 3. januar 2018. 
  2. ^ Rostrup; Jørgensen (1973). Den danske flora (20. udg.). Gyldendal. s. 32. ISBN 87-00-59711-2. 
  3. ^ a b Ahlmann, Henrik (december 2002). Hvad er forskellen mellem frugt, nød og bær?. havenyt.dk. Hentet 3. januar 2018. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

ArtikelstumpStub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.